ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Dasam Granth
Side - 567
ਕਹੂੰ ਨ ਚਰਚਾ ॥੧੬੦॥
kahoon na charachaa |160|Selv efter søgning i ethvert hjem vil ingen tilbedelse og bøn og ingen diskussion om Vedaer blive set eller hørt.160.
ਮਧੁਭਾਰ ਛੰਦ ॥
madhubhaar chhand |MADHUBHAAR STANZA
ਸਬ ਦੇਸ ਢਾਲ ॥
sab des dtaal |Sådan vil alle lande være.
ਜਹ ਤਹ ਕੁਚਾਲ ॥
jah tah kuchaal |Hvor der vil være kuritas.
ਜਹ ਤਹ ਅਨਰਥ ॥
jah tah anarath |hvor hvor anarthaen (vil være)
ਨਹੀ ਹੋਤ ਅਰਥ ॥੧੬੧॥
nahee hot arath |161|Den ondskabsfulde adfærd vil være synlig i alle landene, og der er meningsløshed i stedet for meningsfuldhed overalt.161.
ਸਬ ਦੇਸ ਰਾਜ ॥
sab des raaj |Kongerne af alle lande
ਨਿਤਪ੍ਰਤਿ ਕੁਕਾਜ ॥
nitaprat kukaaj |De vil gøre dårlige ting dagligt.
ਨਹੀ ਹੋਤ ਨਿਆਇ ॥
nahee hot niaae |Der vil ikke være nogen retfærdighed.
ਜਹ ਤਹ ਅਨ੍ਯਾਇ ॥੧੬੨॥
jah tah anayaae |162|Der blev begået onde handlinger i hele landet og overalt var der uretfærdighed i stedet for retfærdighed.162.
ਛਿਤ ਭਈ ਸੁਦ੍ਰ ॥
chhit bhee sudr |Jorden vil blive Shudra (interesseret).
ਕ੍ਰਿਤ ਕਰਤ ਛੁਦ੍ਰ ॥
krit karat chhudr |Vil begynde at lave lave gerninger.
ਤਹ ਬਿਪ੍ਰ ਏਕ ॥
tah bipr ek |Så en brahmin (vil være)
ਜਿਹ ਗੁਨ ਅਨੇਕ ॥੧੬੩॥
jih gun anek |163|Alle jordens mennesker blev Shudras, og alle var opslugt af dårlige handlinger, der var kun én brahmin der, som var fuld af dyder.163.
ਪਾਧਰੀ ਛੰਦ ॥
paadharee chhand |PAADHARI STANZA
ਨਿਤ ਜਪਤ ਬਿਪ੍ਰ ਦੇਬੀ ਪ੍ਰਚੰਡ ॥
nit japat bipr debee prachandd |(Det) Brahmin ville dagligt synge Prachanda Devi,
ਜਿਹ ਕੀਨ ਧੂਮ੍ਰ ਲੋਚਨ ਦੁਖੰਡ ॥
jih keen dhoomr lochan dukhandd |Hvem (gudinden) lavede to bind af Dhumralochana,
ਜਿਹ ਕੀਨ ਦੇਵ ਦੇਵਿਸ ਸਹਾਇ ॥
jih keen dev devis sahaae |Hvem hjalp guderne og deva-kongen (Indra),
ਜਿਹ ਲੀਨ ਰੁਦ੍ਰ ਕਰਿ ਬਚਾਇ ॥੧੬੪॥
jih leen rudr kar bachaae |164|En brahmin tilbad altid den gudinde, som havde hugget dæmonen ved navn Dhumarlochan i to dele, som havde hjulpet guderne og endda reddet Rudra.164.
ਜਿਹ ਹਤੇ ਸੁੰਭ ਨੈਸੁੰਭ ਬੀਰ ॥
jih hate sunbh naisunbh beer |Hvem dræbte heltene (ved navn) Shumbha og Nishumbha,
ਜਿਨ ਜੀਤ ਇੰਦ੍ਰ ਕੀਨੋ ਫਕੀਰ ॥
jin jeet indr keeno fakeer |De (dæmoner), der besejrede Indra og forvandlede ham til en eremit.
ਤਿਨਿ ਗਹੀ ਸਰਨ ਜਗ ਮਾਤ ਜਾਇ ॥
tin gahee saran jag maat jaae |Han (Indra) havde søgt ly hos Jag Maat (gudinden).
ਤਿਹਿ ਕੀਅਸ ਚੰਡਿਕਾ ਦੇਵਰਾਇ ॥੧੬੫॥
tihi keeas chanddikaa devaraae |165|Den gudinde havde ødelagt Shumbh og Nishumbh, som endda havde erobret Indra og gjort ham fattig, Indra havde søgt tilflugt hos verdens moder, som havde gjort ham til gudernes konge igen.165.
ਤਿਹਿ ਜਪਤ ਰੈਣ ਦਿਨ ਦਿਜ ਉਦਾਰ ॥
tihi japat rain din dij udaar |(Den) generøse brahmin plejede at synge til hende (gudinden) dag og nat.
ਜਿਹਿ ਹਣਿਓ ਰੋਸਿ ਰਣਿ ਬਾਸਵਾਰ ॥
jihi hanio ros ran baasavaar |Som i vrede dræbte Indras fjende ('Baswar' Mahkhasura) i slaget.
ਗ੍ਰਿਹ ਹੁਤੀ ਤਾਸੁ ਇਸਤ੍ਰੀ ਕੁਚਾਰ ॥
grih hutee taas isatree kuchaar |I hans (Brahmins) hus var en kvinde med dårlig opførsel.
ਤਿਹ ਗਹਿਓ ਨਾਹ ਦਿਨ ਇਕ ਨਿਹਾਰਿ ॥੧੬੬॥
tih gahio naah din ik nihaar |166|At Brahmin tilbad den gudinde nat og dag, som i sin raseri havde dræbt underverdenens dæmoner, at Brahmin havde en karakterløs (prostitueret) kone i sit hjem, en dag så hun sin mand udføre tilbedelsen og ofringerne.166.
ਤ੍ਰੀਯੋ ਬਾਚ ਪਤਿ ਸੋ ॥
treeyo baach pat so |Hustruens tale rettet til manden:
ਕਿਹ ਕਾਜ ਮੂੜ ਸੇਵੰਤ ਦੇਵਿ ॥
kih kaaj moorr sevant dev |Åh fjols! Til hvilket formål tilbeder du gudinden?
ਕਿਹ ਹੇਤ ਤਾਸੁ ਬੁਲਤ ਅਭੇਵਿ ॥
kih het taas bulat abhev |Hvorfor kaldes han 'Abhevi' (umærkelig)?
ਕਿਹ ਕਾਰਣ ਵਾਹਿ ਪਗਿਆਨ ਪਰੰਤ ॥
kih kaaran vaeh pagiaan parant |Hvordan falder du for hans fødder?
ਕਿਮ ਜਾਨ ਬੂਝ ਦੋਜਖਿ ਗਿਰੰਤ ॥੧੬੭॥
kim jaan boojh dojakh girant |167|"Åh fjols! hvorfor tilbeder du gudinden, og for hvilket formål udtaler du disse mystiske mantraer? Hvorfor falder du for hendes fødder og gør bevidst en indsats for at gå i helvede?167.
ਕਿਹ ਕਾਜ ਮੂਰਖ ਤਿਹ ਜਪਤ ਜਾਪ ॥
kih kaaj moorakh tih japat jaap |Åh fjols! For hvem synger du?
ਨਹੀ ਡਰਤ ਤਉਨ ਕੋ ਥਪਤ ਥਾਪ ॥
nahee ddarat taun ko thapat thaap |(Du) frygter ikke ved at etablere ham.
ਕੈਹੋ ਪੁਕਾਰ ਰਾਜਾ ਸਮੀਪ ॥
kaiho pukaar raajaa sameep |(Jeg vil) gå til kongen og græde.
ਦੈ ਹੈ ਨਿਕਾਰ ਤੁਹਿ ਬਾਧਿ ਦੀਪ ॥੧੬੮॥
dai hai nikaar tuhi baadh deep |168|"Åh fjols! med hvilket formål gentager du hendes navn, og frygter du ikke, mens du gentager hendes navn? Jeg skal fortælle kongen om din tilbedelse, og han vil forvise dig efter at have arresteret dig.”168.
ਨਹੀ ਲਖਾ ਤਾਹਿ ਬ੍ਰਹਮਾ ਕੁਨਾਰਿ ॥
nahee lakhaa taeh brahamaa kunaar |Den stakkels kvinde forstod ikke (kraften af) Brahman.
ਧਰਮਾਰਥ ਆਨਿ ਲਿਨੋ ਵਤਾਰ ॥
dharamaarath aan lino vataar |(Kal Purukh) er kommet og inkarneret for udbredelsen af religion.
ਸੂਦ੍ਰੰ ਸਮਸਤ ਨਾਸਾਰਥ ਹੇਤੁ ॥
soodran samasat naasaarath het |Til ødelæggelsen af alle Shudras
ਕਲਕੀ ਵਤਾਰ ਕਰਬੇ ਸਚੇਤ ॥੧੬੯॥
kalakee vataar karabe sachet |169|Den modbydelige kvinde vidste ikke, at Herren havde inkarneret sig selv for at beskytte folket med Shudras visdom og for at gøre folket forsigtigt, Herren havde inkarneret sig selv som Kalki.169.
ਹਿਤ ਜਾਨਿ ਤਾਸੁ ਹਟਕਿਓ ਕੁਨਾਰਿ ॥
hit jaan taas hattakio kunaar |At kende hendes interesse (brahminen) holdt den onde kvinde tilbage.
ਨਹੀ ਲੋਕ ਤ੍ਰਾਸ ਬੁਲੇ ਭਤਾਰ ॥
nahee lok traas bule bhataar |Men ægtemanden talte ikke af frygt for mennesker.
ਤਬ ਕੁੜ੍ਰਹੀ ਨਾਰਿ ਚਿਤ ਰੋਸ ਠਾਨਿ ॥
tab kurrrahee naar chit ros tthaan |Så blev hun vred og begyndte at slå i Chit
ਸੰਭਲ ਨਰੇਸ ਤਨ ਕਹੀ ਆਨਿ ॥੧੭੦॥
sanbhal nares tan kahee aan |170|Han irettesatte sin kone, indså hendes velfærd, og på grund af frygten for offentlig diskussion, tier manden, om dette, blev kvinden rasende og gik foran kongen af byen Sambhal, hun fortalte hele episoden.170.
ਪੂਜੰਤ ਦੇਵ ਦੀਨੋ ਦਿਖਾਇ ॥
poojant dev deeno dikhaae |Dukkede op (for kongen) i tilbedelse af gudinden (af manden).
ਤਿਹ ਗਹਾ ਕੋਪ ਕਰਿ ਸੂਦ੍ਰ ਰਾਇ ॥
tih gahaa kop kar soodr raae |(Så) blev Shudra-kongen vred og greb ham.
ਗਹਿ ਤਾਹਿ ਅਧਿਕ ਦੀਨੀ ਸਜਾਇ ॥
geh taeh adhik deenee sajaae |fangede ham og straffede ham meget (og sagde)
ਕੈ ਹਨਤ ਤੋਹਿ ਕੈ ਜਪ ਨ ਮਾਇ ॥੧੭੧॥
kai hanat tohi kai jap na maae |171|Hun viste den tilbedende Brahmin til kongen, og Shudra-kongen blev rasende, arresterede ham og gav ham den hårde straf, kongen sagde: "Jeg vil dræbe dig, eller du opgiver tilbedelsen af gudinden."171.