ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Dasam Granth
Side - 1152
ਸਿਰ ਮੋ ਖਾਇ ਕ੍ਰਿਪਾਨ ਜੁ ਤਿਹ ਕਟੁ ਬਚ ਕਹੈ ॥
sir mo khaae kripaan ju tih katt bach kahai |Den, der taler bitre ord til dem, bærer Kripans slag i hovedet.
ਨਿੰਬੂਆ ਟਿਕ ਕਹਿ ਰਹੈ ਮੂੰਛਿ ਐਸੇ ਕੀਏ ॥
ninbooaa ttik keh rahai moonchh aaise kee |De holder overskægene på en sådan måde (vat chradhai), at citroner klæber til dem.
ਹੋ ਤੇ ਨਰ ਪੀਵਹਿ ਭਾਗ ਕਹਾ ਪਸੁ ਤੈਂ ਪੀਏ ॥੧੪॥
ho te nar peeveh bhaag kahaa pas tain pee |14|De mænd drikker kun bhang, hvor drikker dyr som dig. 14.
ਅਗੰਜਾਨ ਜੋ ਗੰਜਤ ਸਦਾ ਅਗੰਜ ਨਰ ॥
aganjaan jo ganjat sadaa aganj nar |De, der bliver skaldede, er altid skaldede mænd.
ਤ੍ਰਸਤ ਤਾਪ ਤੁਟਿ ਜਾਇ ਨਿਰਖਿ ਜਿਹ ਖੜਗ ਕਰ ॥
trasat taap tutt jaae nirakh jih kharrag kar |Når de ser sværdet i deres hænder, fjernes sorgen for dem, der er bange.
ਤੇ ਪੀਵਤ ਹੈ ਭਾਗ ਅਧਿਕ ਜਿਨ ਜਸ ਲਏ ॥
te peevat hai bhaag adhik jin jas le |De drikker bhang, der har (i verden) at tage mere Jas.
ਹੋ ਦਾਨ ਖਾਡ ਕੈ ਪ੍ਰਥਮ ਬਹੁਰਿ ਜਗ ਤੇ ਗਏ ॥੧੫॥
ho daan khaadd kai pratham bahur jag te ge |15|De donerer først sværd til verden, så forlader de verden. 15.
ਦੋਹਰਾ ॥
doharaa |dobbelt:
ਤੇ ਨਰ ਕੈਫਨ ਕੋ ਪਿਯਤ ਤੈ ਕ੍ਯਾ ਪਿਯਹਿ ਅਜਾਨ ॥
te nar kaifan ko piyat tai kayaa piyeh ajaan |De mænd indtager kun stoffer, O Ajan! Hvilket stof vil du tage?
ਕਰ ਤਕਰੀ ਪਕਰਤ ਰਹਿਯੋ ਕਸੀ ਨ ਕਮਰ ਕ੍ਰਿਪਾਨ ॥੧੬॥
kar takaree pakarat rahiyo kasee na kamar kripaan |16|Han har altid holdt sværdet i hånden, (aldrig) har han ikke skåret kirpan med bue. 16.
ਚੌਪਈ ॥
chauapee |fireogtyve:
ਯੌ ਸੁਨਿ ਬੈਨ ਸਾਹੁ ਰਿਸਿ ਭਰਿਯੋ ॥
yau sun bain saahu ris bhariyo |Da Shah hørte disse ord, blev Shah fyldt med vrede
ਨਿਜੁ ਤ੍ਰਿਯ ਕਹ ਕਟੁ ਬਚਨ ਉਚਰਿਯੋ ॥
nij triy kah katt bachan uchariyo |Og talte bitre ord til sin kone.
ਲਾਤ ਮੁਸਟ ਭੇ ਕੀਏ ਪ੍ਰਹਾਰਾ ॥
laat musatt bhe kee prahaaraa |Sparkede og slog (ham).
ਤੈ ਕ੍ਯੋਨ ਐਸੀ ਭਾਤਿ ਉਚਾਰਾ ॥੧੭॥
tai kayon aaisee bhaat uchaaraa |17|(Og sagde det) hvorfor taler du sådan. 17.
ਤ੍ਰਿਯੋ ਬਾਚ ॥
triyo baach |Kvinden sagde:
ਕਹੋ ਸਾਹੁ ਤੌ ਸਾਚ ਉਚਰਊਾਂ ॥
kaho saahu tau saach uchraooaan |Hej Shah! Hvis du siger, vil jeg fortælle dig sandheden.
ਤੁਮ ਤੇ ਤਊ ਅਧਿਕ ਜਿਯ ਡਰਊਾਂ ॥
tum te taoo adhik jiy ddraooaan |Stadig (jeg) er meget bange for dig i mit hjerte.
ਜੋ ਕੁਲ ਰੀਤਿ ਬਡਨ ਚਲਿ ਆਈ ॥
jo kul reet baddan chal aaee |Hvilket er traditionen for ældste,
ਸੋ ਮੈ ਤੁਹਿ ਪ੍ਰਤਿ ਕਹਤ ਸੁਨਾਈ ॥੧੮॥
so mai tuhi prat kahat sunaaee |18|Jeg fortæller dig det. 18.
ਛਪੈ ਛੰਦ ॥
chhapai chhand |Trykt vers:
ਦਿਜਨ ਦਾਨ ਦੀਬੋ ਦ੍ਰੁਜਾਨ ਸਿਰ ਖੜਗ ਬਜੈਬੋ ॥
dijan daan deebo drujaan sir kharrag bajaibo |At give almisse til brahminer, banke på hovedet på Durjans,
ਮਹਾ ਦੁਸਟ ਕਹ ਦੰਡਿ ਦਾਰਿਦ ਦੀਨਾਨ ਗਵੈਬੋ ॥
mahaa dusatt kah dandd daarid deenaan gavaibo |For at straffe de ugudelige, for at lindre de fattiges lidelser,
ਨਿਜੁ ਨਾਰਿਨ ਕੇ ਸਾਥ ਕੇਲ ਚਿਰ ਲੌ ਮਚਿ ਮੰਡਬ ॥
nij naarin ke saath kel chir lau mach manddab |Leger med deres koner i lang tid,
ਖੰਡ ਖੰਡ ਰਨ ਖੇਤ ਖਲਨ ਖੰਡਨ ਸੌ ਖੰਡਬ ॥
khandd khandd ran khet khalan khanddan sau khanddab |At rive fjenderne fra hinanden på slagmarken (osv. er dygtige handlinger).
ਅਮਲ ਨ ਪੀ ਏਤੀ ਕਰੈ ਕ੍ਯੋ ਆਯੋ ਮਹਿ ਲੋਕ ਮਹਿ ॥
amal na pee etee karai kayo aayo meh lok meh |Hvorfor er de kommet til dette folk, der ikke gør disse ting efter at have drukket alkohol?
ਸੁਰ ਅਸੁਰ ਜਛ ਗੰਧ੍ਰਬ ਸਭੈ ਤਿਹ ਨਰ ਕੌ ਹਸਿ ਹਸਿ ਕਹਹਿ ॥੧੯॥
sur asur jachh gandhrab sabhai tih nar kau has has kaheh |19|Guder, kæmper, yakshaer, gandharaer griner og siger dette til den mand. 19.
ਛੰਦ ॥
chhand |vers:
ਸੋ ਨਰ ਪਿਯਤ ਨ ਭਾਗ ਰਹੈ ਕੌਡੀ ਮਹਿ ਜਿਹ ਚਿਤ ॥
so nar piyat na bhaag rahai kauaddee meh jih chit |En person, der ikke ryger bhang, og hvis sind er rettet mod illusionen (maya).
ਸੋ ਨਰ ਅਮਲ ਨ ਪਿਯੈ ਦਾਨ ਭੇ ਨਹਿ ਜਾ ਕੋ ਹਿਤ ॥
so nar amal na piyai daan bhe neh jaa ko hit |person, der ikke drikker alkohol og ikke har interesse i at give velgørenhed.
ਸ੍ਯਾਨੋ ਅਧਿਕ ਕਹਾਇ ਕਾਕ ਕੀ ਉਪਮਾ ਪਾਵਹਿ ॥
sayaano adhik kahaae kaak kee upamaa paaveh |(Disse mennesker) bliver sammenlignet med krager, kalder sig kloge.
ਅੰਤ ਸ੍ਵਾਨ ਜ੍ਯੋਂ ਮਰੈ ਦੀਨ ਦੁਨਿਯਾ ਪਛੁਤਾਵਹਿ ॥੨੦॥
ant svaan jayon marai deen duniyaa pachhutaaveh |20|Til sidst dør de ydmygt som en hund i verden og omvender sig. 20.
ਦੋਹਰਾ ॥
doharaa |dobbelt:
ਅੰਤ ਕਾਕ ਕੀ ਮ੍ਰਿਤੁ ਮਰੈ ਮਨ ਭੀਤਰ ਪਛੁਤਾਹਿ ॥
ant kaak kee mrit marai man bheetar pachhutaeh |(Han) fortryder endelig kragens død i sit hjerte.
ਖੰਡਾ ਗਹਿਯੋ ਨ ਜਸ ਲਿਯੋ ਕਛੂ ਜਗਤ ਕੇ ਮਾਹਿ ॥੨੧॥
khanddaa gahiyo na jas liyo kachhoo jagat ke maeh |21|(Han) har ikke fat i khandaen og har ikke taget noget i verden. 21.
ਸਾਹ ਬਾਚ ॥
saah baach |Shah sagde:
ਚੌਪਈ ॥
chauapee |fireogtyve:
ਸੁਨ ਸਾਹੁਨਿ ਤੈ ਕਛੁ ਨ ਜਾਨਤ ॥
sun saahun tai kachh na jaanat |Hej Shahni! Hør, du ved ikke noget
ਸੋਫਿਨ ਸੌ ਅਮਲਿਨ ਕਹ ਠਾਨਤ ॥
sofin sau amalin kah tthaanat |Og fortæller sophies af Amal.
ਸੋਫੀ ਰੰਕ ਦਰਬੁ ਉਪਜਾਵੈ ॥
sofee rank darab upajaavai |Nirdhan Sofi genererer også rigdom
ਅਮਲੀ ਨ੍ਰਿਪਹੂੰ ਧਾਮ ਲੁਟਾਵੈ ॥੨੨॥
amalee nripahoon dhaam luttaavai |22|Og den praktiske konge røver også penge. 22.
ਤ੍ਰਿਯੋ ਬਾਚ ॥
triyo baach |sagde kvinden
ਛੰਦ ॥
chhand |vers:
ਜੇ ਅਮਲਨ ਕਹ ਖਾਇ ਖਤਾ ਕਬਹੂੰ ਨਹਿ ਖਾਵੈ ॥
je amalan kah khaae khataa kabahoon neh khaavai |De (mennesker), der følger praksis, laver aldrig fejl.
ਮੂੰਡਿ ਅਵਰਨਹਿ ਜਾਹਿ ਆਪੁ ਕਬਹੂੰ ਨ ਮੁੰਡਾਵੈ ॥
moondd avaraneh jaeh aap kabahoon na munddaavai |De bedrager andre, men de selv bliver ikke bedraget.
ਚੰਚਲਾਨ ਕੋ ਚਿਤ ਚੋਰ ਛਿਨ ਇਕ ਮਹਿ ਲੇਹੀ ॥
chanchalaan ko chit chor chhin ik meh lehee |(De) stjæler en kvindes billede i ét hug.
ਭਾਤਿ ਭਾਤਿ ਭਾਮਿਨਨਿ ਭੋਗ ਭਾਵਤ ਮਨ ਦੇਹੀ ॥੨੩॥
bhaat bhaat bhaaminan bhog bhaavat man dehee |23|(De) giver forskellige slags gaver til kvinderne. 23.
ਅੜਿਲ ॥
arril |ubøjelig: