Der var en konge ved navn Thambhakaran af Thambhra-landet.
(Han) var de retfærdiges tjener og de ugudeliges fjende.
Han havde en rigtig god hund derhjemme.
Hun var meget smuk og havde en løve-lignende figur. 1.
En dag kom (den hund) til kongens hus.
(Kongen) dræbte ham og fjernede ham.
Rani var meget glad for hund.
(Dronningens) sind blev såret af (hende) at lide. 2.
Hunden døde som følge af angrebet.
Dronningen gav kongen skylden.
(Kongen) sagde: Hvad hvis hunden er død?
Vi har tusindvis af sådanne (hunde). 3.
Nu har du forstået dette som alderdom
Og vil tilbede det på mange måder.
(Dronningen sagde) (Du) har sagt ret, så vil (jeg) tilbede ham
Og jeg vil fylde vand fra godt godt. 4.
Dronningen kaldte ham Qutab Shah
Og begravede jorden der.
byggede sådan en grav til ham,
Den lignende er ikke engang af nogen jævnaldrende. 5.
En dag tog Rani selv dertil
Og nogle Shirni (slik) tilbydes.
Han begyndte at sige, (til mig) den barmhjertige jævnaldrende
Han har opfyldt min pligt ved at give (darshan) i en drøm. 6.
Pir vækkede mig fra søvnen
Og viste sin egen grav.
Da mit ønske blev opfyldt,
Så kom jeg og genkendte dette sted.7.
Så da byboerne hørte,
Så alle folk kom for at besøge ham.
Der blev budt på forskellige slik
Og kys hundens grav. 8.
Qazi, Sheikh, Syed osv. plejede at komme der
Og distribuer slik efter at have reciteret Fatya (Klama).
Brug af skæg som koste til at blæse støv væk
Og kys hundens grav. 9.
dobbelt:
Denne form for karakter blev gjort af kvinden for sin hund.
Indtil nu valfarter folk der i Qutab Shahs navn. 10.
Her er konklusionen på den 328. charitra af Mantri Bhup Sambad fra Tria Charitra fra Sri Charitropakhyan, alt er lovende.328.6174. fortsætter
fireogtyve:
Der plejede at være en by, der hed Bijiyavati.
Kongen der var Bribhram Sen.
Der var en dronning i det hus, der hed Biaghra Mati.
(Hun var så smuk), som om månen havde taget sit lys fra hende. 1.
Der plejede at være en Panihari (Jheuri).
Som plejede at fylde vand ved døren til kongens.
Han (en dag) så guldsmykker,