Sri Dasam Granth

Side - 313

ਤ੍ਰਾਸ ਬਡੋ ਅਹਿ ਕੇ ਰਿਪੁ ਕੋ ਕਰਿ ਭਾਗਿ ਸਰਾ ਮਧਿ ਆਇ ਛਪੇ ਥੇ ॥

traas baddo eh ke rip ko kar bhaag saraa madh aae chhape the |

��Vi mennesker havde stor frygt for garuda (blå jay), og vi havde skjult os i denne pool

ਗਰਬੁ ਬਡੋ ਹਮਰੇ ਪਤਿ ਮੈ ਅਬ ਜਾਨਿ ਹਮੈ ਹਰਿ ਨਾਹਿ ਜਪੇ ਥੇ ॥

garab baddo hamare pat mai ab jaan hamai har naeh jape the |

Vores mand havde bestemt en vis stolthed, og han har ikke husket Herren

ਹੇ ਜਗ ਕੇ ਪਤਿ ਹੇ ਕਰੁਨਾ ਨਿਧਿ ਤੈ ਦਸ ਰਾਵਨ ਸੀਸ ਕਪੇ ਥੇ ॥

he jag ke pat he karunaa nidh tai das raavan sees kape the |

��O Herre, vores tåbelige mand vidste ikke, at det var dig, der havde hugget alle de ti hoveder af Ravana

ਮੂਰਖ ਬਾਤ ਜਨੀ ਨ ਕਛੂ ਪਰਵਾਰ ਸਨੈ ਹਮ ਇਉ ਹੀ ਖਪੇ ਥੇ ॥੨੧੬॥

moorakh baat janee na kachhoo paravaar sanai ham iau hee khape the |216|

Vi havde alle ødelagt os selv, vores familie forgæves, fordi vi var ophidsede.��216.

ਕਾਨ੍ਰਹ ਬਾਚ ਕਾਲੀ ਸੋ ॥

kaanrah baach kaalee so |

Krishnas tale rettet til slangen Kalis familie:

ਸਵੈਯਾ ॥

savaiyaa |

SWAYYA

ਬੋਲਿ ਉਠਿਓ ਤਬ ਇਉ ਹਰਿ ਜੀ ਅਬ ਛਾਡਤ ਹਉ ਤੁਮ ਦਛਨਿ ਜਈਯੋ ॥

bol utthio tab iau har jee ab chhaaddat hau tum dachhan jeeyo |

Så sagde Krishna: ��Nu slipper jeg jer alle sammen, I går mod syd

ਰੰਚਕ ਨ ਬਸੀਯੋ ਸਰ ਮੈ ਸਭ ਹੀ ਸੁਤ ਲੈ ਸੰਗ ਬਾਟਹਿ ਪਈਯੋ ॥

ranchak na baseeyo sar mai sabh hee sut lai sang baatteh peeyo |

Bliv aldrig nogensinde i denne pool, I kan alle gå væk nu sammen med jeres børn.

ਸੀਘ੍ਰਤਾ ਐਸੀ ਕਰੋ ਤੁਮ ਹੂੰ ਤਿਰੀਆ ਲਈਯੋ ਅਰੁ ਨਾਮੁ ਸੁ ਲਈਯੋ ॥

seeghrataa aaisee karo tum hoon tireea leeyo ar naam su leeyo |

��Alle, tag jeres kvinder med jer, gå straks og husk Herrens navn.��

ਛੋਡਿ ਦਯੋ ਹਰਿ ਨਾਗ ਬਡੋ ਥਕਿ ਜਾਇ ਕੈ ਮਧਿ ਬਰੇਤਨ ਪਈਯੋ ॥੨੧੭॥

chhodd dayo har naag baddo thak jaae kai madh baretan peeyo |217|

På denne måde frigav Krishna Kali, og da han var træt, lagde han sig på sandet.217.

ਕਬਿਯੋ ਬਾਚ ॥

kabiyo baach |

Digterens tale:

ਸਵੈਯਾ ॥

savaiyaa |

SWAYYA

ਹੇਰਿ ਬਡੋ ਹਰਿ ਭੈ ਵਹ ਪੰਨਗ ਪੈ ਅਪਨੇ ਗ੍ਰਿਹ ਕੋ ਉਠਿ ਭਾਗਾ ॥

her baddo har bhai vah panag pai apane grih ko utth bhaagaa |

Den slange var meget bange for Sri Krishna, så rejste sig og løb væk fra sit hus.

ਬਾਰੂ ਕੇ ਮਧਿ ਗਯੋ ਪਰ ਕੈ ਜਨ ਸੋਇ ਰਹਿਯੋ ਸੁਖ ਕੈ ਨਿਸਿ ਜਾਗਾ ॥

baaroo ke madh gayo par kai jan soe rahiyo sukh kai nis jaagaa |

Krishna så den store slange rejste sig og flyttede tilbage til sin egen plads og liggende på sandet ville han sove behageligt, som om han havde været vågen i flere nætter

ਗਰਬ ਗਯੋ ਗਿਰ ਕੈ ਤਿਹ ਕੋ ਰਨ ਕੈ ਹਰਿ ਕੇ ਰਸ ਸੋ ਅਨੁਰਾਗਾ ॥

garab gayo gir kai tih ko ran kai har ke ras so anuraagaa |

Hans stolthed var blevet knust, og han var opslugt af Herrens kærlighed

ਲੇਟ ਰਹਿਓ ਕਰ ਕੇ ਉਪਮਾ ਇਹ ਡਾਰਿ ਚਲੇ ਕਿਰਸਾਨ ਸੁਹਾਗਾ ॥੨੧੮॥

lett rahio kar ke upamaa ih ddaar chale kirasaan suhaagaa |218|

Han begyndte at prise Herren og lagde sig der som den ubrugte gødning, som bonden efterlod på marken.218.

ਸੁਧਿ ਭਈ ਜਬ ਹੀ ਉਹ ਕੋ ਤਬ ਹੀ ਉਠ ਕੈ ਹਰਿ ਪਾਇਨ ਲਾਗਿਓ ॥

sudh bhee jab hee uh ko tab hee utth kai har paaein laagio |

Da slangens bevidsthed vendte tilbage, faldt han for Krishnas fødder

ਪਉਢਿ ਰਹਿਓ ਥਕ ਕੈ ਸੁਨਿ ਮੋ ਪਤਿ ਪਾਇ ਲਗਿਓ ਜਬ ਹੀ ਫੁਨਿ ਜਾਗਿਓ ॥

paudt rahio thak kai sun mo pat paae lagio jab hee fun jaagio |

�� O Herre! Da jeg var træt, havde jeg sovet, og da jeg vågnede, er jeg kommet for at røre ved dine fødder.��

ਦੀ ਧਰਿ ਮੋਰਿ ਸੁ ਨੈਕੁ ਬਿਖੈ ਤੁਮ ਕਾਨ੍ਰਹ ਕਹੀ ਤਿਹ ਕੋ ਉਠਿ ਭਾਗਿਓ ॥

dee dhar mor su naik bikhai tum kaanrah kahee tih ko utth bhaagio |

O Krishna! (Det) sted, du har givet mig, er godt for mig. Sagde (denne ting) og rejste sig og løb væk. (Krishna sagde)

ਦੇਖਿ ਲਤਾ ਤੁਮ ਕਉ ਨ ਬਧੈ ਮਮ ਬਾਹਨ ਮੋ ਰਸ ਮੋ ਅਨੁਰਾਗਿਓ ॥੨੧੯॥

dekh lataa tum kau na badhai mam baahan mo ras mo anuraagio |219|

Krishna sagde, "Hvad jeg end har sagt, handler du på det og observerer Dharmaen (disciplinen) og O kvinder! Min bil Garuda havde utvivlsomt lyst til at dræbe ham, men jeg har stadig ikke dræbt ham.��219.

ਇਤਿ ਸ੍ਰੀ ਬਚਿਤ੍ਰ ਨਾਟਕ ਗ੍ਰੰਥੇ ਕ੍ਰਿਸਨਾਵਤਾਰੇ ਕਾਲੀ ਨਾਗ ਨਿਕਾਰਬੋ ਬਰਨਨੰ ॥

eit sree bachitr naattak granthe krisanaavataare kaalee naag nikaarabo barananan |

Slutningen af beskrivelsen af ��The Ejection of the Serpent Kali�� i Krishna Avatara i Bachittar Natak.

ਅਥ ਦਾਨ ਦੀਬੋ ॥

ath daan deebo |

Nu begynder beskrivelsen af overdragelsen af velgørenhed

ਸਵੈਯਾ ॥

savaiyaa |

SWAYYA

ਨਾਗਿ ਬਿਦਾ ਕਰਿ ਕੈ ਗਰੜਧ੍ਵਜ ਆਇ ਮਿਲਿਓ ਅਪੁਨੇ ਪਰਵਾਰੈ ॥

naag bidaa kar kai gararradhvaj aae milio apune paravaarai |

Krishna tog afsked med Naga og kom til sin familie

ਧਾਇ ਮਿਲਿਓ ਗਰੇ ਤਾਹਿ ਹਲੀ ਅਰੁ ਮਾਤ ਮਿਲੀ ਤਿਹ ਦੂਖ ਨਿਵਾਰੈ ॥

dhaae milio gare taeh halee ar maat milee tih dookh nivaarai |

Balram kom løbende hen til ham, hans mor mødte ham og alles sorg tog slut

ਸ੍ਰਿੰਗ ਧਰੇ ਹਰਿ ਧੇਨ ਹਜਾਰ ਤਬੈ ਤਿਹ ਕੇ ਸਿਰ ਊਪਰਿ ਵਾਰੈ ॥

sring dhare har dhen hajaar tabai tih ke sir aoopar vaarai |

På samme tid blev tusind guldhornede køer, der ofrede dem på Krishna, givet til velgørenhed

ਸ੍ਯਾਮ ਕਹੈ ਮਨ ਮੋਹ ਬਢਾਇ ਬਹੁ ਪੁੰਨ ਕੈ ਬਾਮਨ ਕੋ ਦੈ ਡਾਰੈ ॥੨੨੦॥

sayaam kahai man moh badtaae bahu pun kai baaman ko dai ddaarai |220|

Digteren Shyam siger, at på denne måde blev denne velgørenhed givet til brahminerne, idet de udvidede deres ekstreme tilknytning i tankerne.220.

ਲਾਲ ਮਨੀ ਅਰੁ ਨਾਗ ਬਡੇ ਨਗ ਦੇਤ ਜਵਾਹਰ ਤੀਛਨ ਘੋਰੇ ॥

laal manee ar naag badde nag det javaahar teechhan ghore |

Røde perler og store diamanter og juveler og store elefanter og hurtige heste, safirer,

ਪੁਹਕਰ ਅਉ ਬਿਰਜੇ ਚੁਨਿ ਕੈ ਜਰਬਾਫ ਦਿਵਾਵਤ ਹੈ ਦਿਜ ਜੋਰੇ ॥

puhakar aau biraje chun kai jarabaaf divaavat hai dij jore |

Røde ædelstene, perler, juveler og heste blev givet til velgørenhed, mange typer brokadebeklædning blev givet til brahminer

ਮੋਤਿਨਿ ਹਾਰ ਹੀਰੇ ਅਰੁ ਮਾਨਿਕ ਦੇਵਤ ਹੈ ਭਰਿ ਪਾਨਨ ਬੋਰੇ ॥

motin haar heere ar maanik devat hai bhar paanan bore |

Hun fylder sit bryst med perlekæder, diamanter og juveler.

ਕੰਚਨ ਰੋਕਿਨ ਕੇ ਗਹਨੇ ਗੜਿ ਦੇਤ ਕਹੈ ਸੁ ਬਚੇ ਸੁਤ ਮੋਰੇ ॥੨੨੧॥

kanchan rokin ke gahane garr det kahai su bache sut more |221|

Poserne fyldt med halskæder af diamanter, juveler og ædelstene blev givet og giver de gyldne ornamenter, moderen Yashoda beder om, at hendes søn skal beskyttes.221.

ਅਥ ਦਾਵਾਨਲ ਕਥਨੰ ॥

ath daavaanal kathanan |

Nu begynder beskrivelsen af skovbranden

ਸਵੈਯਾ ॥

savaiyaa |

SWAYYA

ਹੋਇ ਪ੍ਰਸੰਨਿ ਸਭੇ ਬ੍ਰਿਜ ਕੇ ਜਨ ਰੈਨ ਪਰੇ ਘਰ ਭੀਤਰਿ ਸੋਏ ॥

hoe prasan sabhe brij ke jan rain pare ghar bheetar soe |

Alle Brajas indbyggere var tilfredse og sov i deres hjem om natten

ਆਗ ਲਗੀ ਸੁ ਦਿਸਾ ਬਿਦਿਸਾ ਮਧਿ ਜਾਗ ਤਬੈ ਤਿਹ ਤੇ ਡਰਿ ਰੋਏ ॥

aag lagee su disaa bidisaa madh jaag tabai tih te ddar roe |

Ilden brød ud om natten i alle retninger og alle blev bange

ਰਛ ਕਰੈ ਹਮਰੀ ਹਰਿ ਜੀ ਇਹ ਚਿਤਿ ਬਿਚਾਰਿ ਤਹਾ ਕਹੁ ਹੋਏ ॥

rachh karai hamaree har jee ih chit bichaar tahaa kahu hoe |

De troede alle, at de ville blive beskyttet af Krishna

ਦ੍ਰਿਗ ਬਾਤ ਕਹੀ ਕਰੁਨਾ ਨਿਧਿ ਮੀਚ ਲਯੋ ਇਤਨੈ ਸੁ ਤਊ ਦੁਖ ਖੋਏ ॥੨੨੨॥

drig baat kahee karunaa nidh meech layo itanai su taoo dukh khoe |222|

Krishna bad dem lukke øjnene, så alle deres lidelser kan ende.222.

ਮੀਚ ਲਏ ਦ੍ਰਿਗ ਜਉ ਸਭ ਹੀ ਨਰ ਪਾਨ ਕਰਿਯੋ ਹਰਿ ਜੀ ਹਰਿਦੌ ਤਉ ॥

meech le drig jau sabh hee nar paan kariyo har jee haridau tau |

Så snart alle folk lukkede deres øjne, drak Krishna hele ilden

ਦੋਖ ਮਿਟਾਇ ਦਯੋ ਪੁਰ ਕੋ ਸਭ ਹੀ ਜਨ ਕੇ ਮਨ ਕੋ ਹਨਿ ਦਯੋ ਭਉ ॥

dokh mittaae dayo pur ko sabh hee jan ke man ko han dayo bhau |

Han fjernede alle deres lidelser og frygt

ਚਿੰਤ ਕਛੂ ਨਹਿ ਹੈ ਤਿਹ ਕੋ ਜਿਨ ਕੋ ਕਰੁਨਾਨਿਧਿ ਦੂਰ ਕਰੈ ਖਉ ॥

chint kachhoo neh hai tih ko jin ko karunaanidh door karai khau |

De har intet at bekymre sig om, et hav af nåde, der fjerner deres sorg.

ਦੂਰ ਕਰੀ ਤਪਤਾ ਤਿਹ ਕੀ ਜਨੁ ਡਾਰ ਦਯੋ ਜਲ ਕੋ ਛਲ ਕੈ ਰਉ ॥੨੨੩॥

door karee tapataa tih kee jan ddaar dayo jal ko chhal kai rau |223|

De, hvis smerte er fjernet af Krishna, hvordan kan de forblive ængstelige for noget? Varmen af alle blev afkølet don, som om de blev afkølet ved vask i bølgerne af vand.223.

ਕਬਿਤੁ ॥

kabit |

KABIT

ਆਖੈ ਮਿਟਵਾਇ ਮਹਾ ਬਪੁ ਕੋ ਬਢਾਇ ਅਤਿ ਸੁਖ ਮਨਿ ਪਾਇ ਆਗਿ ਖਾਇ ਗਯੋ ਸਾਵਰਾ ॥

aakhai mittavaae mahaa bap ko badtaae at sukh man paae aag khaae gayo saavaraa |

Ved at få folks øjne lukket og udvidet sin krop i endeløs nydelse, fortærede Krishna al ilden

ਲੋਕਨ ਕੀ ਰਛਨ ਕੇ ਕਾਜ ਕਰੁਨਾ ਕੇ ਨਿਧਿ ਮਹਾ ਛਲ ਕਰਿ ਕੈ ਬਚਾਇ ਲਯੋ ਗਾਵਰਾ ॥

lokan kee rachhan ke kaaj karunaa ke nidh mahaa chhal kar kai bachaae layo gaavaraa |

Til beskyttelse af folket har den velvillige Herre gennem stort bedrag reddet byen.

ਕਹੈ ਕਬਿ ਸ੍ਯਾਮ ਤਿਨ ਕਾਮ ਕਰਿਓ ਦੁਖੁ ਕਰਿ ਤਾ ਕੋ ਫੁਨਿ ਫੈਲ ਰਹਿਓ ਦਸੋ ਦਿਸ ਨਾਵਰਾ ॥

kahai kab sayaam tin kaam kario dukh kar taa ko fun fail rahio daso dis naavaraa |

Shyam Kavi siger, at han har gjort et stort hårdt arbejde, hvorved hans succes spreder sig i ti retninger.

ਦਿਸਟਿ ਬਚਾਇ ਸਾਥ ਦਾਤਨ ਚਬਾਇ ਸੋ ਤੋ ਗਯੋ ਹੈ ਪਚਾਇ ਜੈਸੇ ਖੇਲੇ ਸਾਗ ਬਾਵਰਾ ॥੨੨੪॥

disatt bachaae saath daatan chabaae so to gayo hai pachaae jaise khele saag baavaraa |224|

Digteren Shyam siger, at Krishna udførte en meget vanskelig opgave, og dermed spredte hans navn sig i alle de ti retninger, og alt dette arbejde blev udført som en jonglør, der tygger og fordøjer alt og holder sig ude af syne.224.