Sri Dasam Granth

Side - 1375


ਬਿਸਿਖਨ ਬ੍ਰਿਸਟਿ ਕਰੀ ਕੋਪਹਿ ਕਰਿ ॥
bisikhan brisatt karee kopeh kar |

De blev vrede og affyrede pilene (således).

ਜਲਧਰ ਐਸ ਬਡੇ ਭੂਧਰ ਪਰ ॥
jaladhar aais badde bhoodhar par |

Som de skifter på de store bjerge.

ਸਸਤ੍ਰ ਅਸਤ੍ਰ ਕਰਿ ਕੋਪ ਪ੍ਰਹਾਰੇ ॥
sasatr asatr kar kop prahaare |

(Asidhuja) blev vred og slog med våben

ਚਟਪਟ ਸੁਭਟ ਬਿਕਟਿ ਕਟਿ ਡਾਰੇ ॥੨੩੩॥
chattapatt subhatt bikatt katt ddaare |233|

Og pludselig faldt de frygtelige krigere. 233.

ਹੁਅੰ ਸਬਦ ਅਸਿਧੁਜਹਿ ਉਚਾਰਾ ॥
huan sabad asidhujeh uchaaraa |

Så udtalte Asidhuja ordet 'Huan',

ਤਿਹ ਤੇ ਆਧਿ ਬ੍ਰਯਾਧਿ ਬਪੁ ਧਾਰਾ ॥
tih te aadh brayaadh bap dhaaraa |

Fra hvilke Adhi-Vyaadhi sygdomme blev født.

ਸੀਤ ਜ੍ਵਰ ਅਰ ਉਸਨ ਤਾਪ ਭਨੇ ॥
seet jvar ar usan taap bhane |

Jeg tæller deres navne, forkølelsessygdom, febersygdom, sommervarme,

ਛਈ ਰੋਗ ਅਰੁ ਸੰਨ੍ਰਯਪਾਤ ਗਨ ॥੨੩੪॥
chhee rog ar sanrayapaat gan |234|

Khai sygdom og Sani-pat sygdom. 234.

ਬਾਇ ਪਿਤ੍ਰਯ ਕਫ ਉਪਜਤ ਭਏ ॥
baae pitray kaf upajat bhe |

Y, galde, slim etc. opstod sygdomme

ਤਾ ਤੇ ਭੇਦ ਅਮਿਤ ਹ੍ਵੈ ਗਏ ॥
taa te bhed amit hvai ge |

Og før dem var der mange forskelle.

ਨਾਮ ਤਿਨੈ ਗਨ ਪ੍ਰਗਟ ਸੁਨਾਊ ॥
naam tinai gan pragatt sunaaoo |

(I) reciterer nu deres navne klart

ਅਯੁਰ ਬੇਦਿਯਨ ਸਭਨ ਰਿਝਾਊ ॥੨੩੫॥
ayur bediyan sabhan rijhaaoo |235|

Og glæder alle ayurvedaer (vedaer). 235.

ਆਮ ਪਾਤ ਅਰ ਸ੍ਰੋਨਤ ਪਾਤ ॥
aam paat ar sronat paat |

Opregn navnene på disse sygdomme. Aam-paat, Sronat-paat,

ਅਰਧ ਸਿਰਾ ਅਰੁ ਹ੍ਰਿਦੈ ਸੰਘਾਤ ॥
aradh siraa ar hridai sanghaat |

Ardha-sira (smerte) Hridai Sanghat (hjertestop)

ਪ੍ਰਾਨ ਬਾਇ ਆਪਾਨ ਬਾਇ ਭਨਿ ॥
praan baae aapaan baae bhan |

prana vayu, apan vayu,

ਦੰਤ ਰੋਗ ਅਰੁ ਦਾੜ ਪੀੜ ਗਨ ॥੨੩੬॥
dant rog ar daarr peerr gan |236|

Tandpine og tandpine. 236.

ਸੂਖਾ ਜਰ ਤੇਇਯਾ ਚੌਥਾਯਾ ॥
sookhaa jar teeiyaa chauathaayaa |

derefter tørke, tre feber, fjerde,

ਅਸਟ ਦਿਵਸਯੋ ਅਰੁ ਬੀਸਾਯਾ ॥
asatt divasayo ar beesaayaa |

otte og tyve dage gammel,

ਡੇਢ ਮਾਸਿਯਾ ਪੁਨਿ ਤਪ ਭਯੋ ॥
ddedt maasiyaa pun tap bhayo |

Halvanden måneds feber

ਦਾਤ ਕਾਢ ਦੈਤਨ ਪਰ ਧਯੋ ॥੨੩੭॥
daat kaadt daitan par dhayo |237|

Som trak tænderne ud og faldt på jætterne. 237.

ਫੀਲਪਾਵ ਪੁਨਿ ਜਾਨੂ ਰੋਗਾ ॥
feelapaav pun jaanoo rogaa |

Derefter smerter i fødder og knæ

ਉਪਜਾ ਦੇਨ ਦੁਸਟ ਦਲ ਸੋਗਾ ॥
aupajaa den dusatt dal sogaa |

Skabt til at plage de ugudeliges horder.

ਖਈ ਸੁ ਬਾਦੀ ਭਈ ਮਵੇਸੀ ॥
khee su baadee bhee mavesee |

(efterfulgt af) khai, badi, mwesi (hæmorider).

ਪਾਡ ਰੋਗ ਪੀਨਸ ਕਟਿ ਦੇਸੀ ॥੨੩੮॥
paadd rog peenas katt desee |238|

Pand Rog (gulsot) Pinus (gammel forkølelse) Kati Desi (smerter i nakken).238.

ਚਿਨਗਿ ਪ੍ਰਮੇਵ ਭਗਿੰਦ੍ਰ ਦਖੂਤ੍ਰਾ ॥
chinag pramev bhagindr dakhootraa |

Chinga (sygdom med udledning af pus fra kroppen) Prameh, Bhagindra, Dakhutra (sygdom med urinretention eller forrådnelse)

ਪਥਰੀ ਬਾਇ ਫਿਰੰਗ ਅਧਨੇਤ੍ਰਾ ॥
patharee baae firang adhanetraa |

Pathri, bi firang (en type ild) Adhannetra (Andhratra)

ਗਲਤ ਕੁਸਟ ਉਪਜਾ ਦੁਸਟਨ ਤਨ ॥
galat kusatt upajaa dusattan tan |

Og sygdommen, der kaldes spedalskhed, opstod i de ugudeliges kroppe

ਸੇਤ ਕੁਸਟ ਕੇਤਿਨ ਕੇ ਭਯੋ ਭਨ ॥੨੩੯॥
set kusatt ketin ke bhayo bhan |239|

Og nogle af dem fik hvid spedalskhed i kroppen. 239.

ਕੇਤੇ ਸਤ੍ਰੁ ਸੂਲ ਹ੍ਵੈ ਮਰੇ ॥
kete satru sool hvai mare |

Mange fjender døde af dysenteri

ਕੇਤੇ ਆਂਤ ਰੋਗ ਤੇ ਟਰੇ ॥
kete aant rog te ttare |

Og mange døde af tarmsygdom.

ਸੰਗ੍ਰਹਨੀ ਸੰਗ੍ਰਹ ਦੁਸਟ ਕਿਯ ॥
sangrahanee sangrah dusatt kiy |

Mange af de ugudelige blev ramt af kramper.

ਜੀਯਨ ਕੋ ਪੁਨਿ ਨਾਮ ਨ ਤਿਨ ਲਿਯ ॥੨੪੦॥
jeeyan ko pun naam na tin liy |240|

De tog ikke navnet levende igen. 240.

ਕੇਤੇ ਉਪਜ ਸੀਤਲਾ ਮਰੇ ॥
kete upaj seetalaa mare |

Mange døde på grund af Sitalas sygdom

ਕੇਤੇ ਅਗਿਨਿ ਬਾਵ ਤੇ ਜਰੇ ॥
kete agin baav te jare |

Og mange y brændte med ild.

ਭਰਮ ਚਿਤ ਕੇਤੇ ਹ੍ਵੈ ਮਰੇ ॥
bharam chit kete hvai mare |

Mange døde af 'bharma-chit' (sygdom).

ਉਦਰ ਰੋਗ ਕੇਤੇ ਅਰਿ ਟਰੇ ॥੨੪੧॥
audar rog kete ar ttare |241|

Og mange fjender vendte sig væk med mavesygdom. 241.

ਜਬ ਅਸਿਧੁਜ ਅਸ ਰੋਗ ਪ੍ਰਕਾਸੇ ॥
jab asidhuj as rog prakaase |

Når Asidhuja manifesterede sådanne sygdomme

ਅਧਿਕ ਸਤ੍ਰੁ ਤਾਪਤ ਹ੍ਵੈ ਤ੍ਰਾਸੇ ॥
adhik satru taapat hvai traase |

Så mange fjender var bedrøvede af frygt.

ਜਾ ਕੇ ਤਨ ਗਨ ਦਈ ਦਿਖਾਈ ॥
jaa ke tan gan dee dikhaaee |

På hvis krop dukkede en sygdom op,

ਤਿਨੌ ਜੀਯਤ ਕੀ ਆਸ ਚੁਕਾਈ ॥੨੪੨॥
tinau jeeyat kee aas chukaaee |242|

Han opgav håbet om at leve. 242

ਕੇਤਿਕ ਦੁਸਟ ਤਾਪ ਤਨ ਤਪੈ ॥
ketik dusatt taap tan tapai |

Hvor mange af de ugudelige brændte af varme (dvs. døde)

ਕੇਤਿਕ ਉਦਰ ਰੋਗ ਹ੍ਵੈ ਖਪੈ ॥
ketik udar rog hvai khapai |

Og mange bukkede under for mavesygdomme.

ਕਿਤਕਨ ਆਨਿ ਕਾਪਨੀ ਚਢੀ ॥
kitakan aan kaapanee chadtee |

Hvor mange kom til Kamba?

ਕੇਤਿਕ ਬਾਇ ਪਿਤ ਤਨ ਬਢੀ ॥੨੪੩॥
ketik baae pit tan badtee |243|

Og gas og galde steg i kroppen hos mange. 243.

ਉਦਰ ਬਿਕਾਰ ਕਿਤੇ ਮਰਿ ਗਏ ॥
audar bikaar kite mar ge |

Mange døde af maveproblemer

ਤਾਪਤਿ ਕਿਤਕ ਤਾਪ ਤਨ ਭਏ ॥
taapat kitak taap tan bhe |

Og hvor mange led af feber.

ਕਿਤਕਨ ਸੰਨ੍ਰਯਪਾਤ ਹ੍ਵੈ ਗਯੋ ॥
kitakan sanrayapaat hvai gayo |

Hvor mange fik Sanipat sygdom

ਕੇਤਿਨ ਬਾਇ ਪਿਤ ਕਫ ਭਯੋ ॥੨੪੪॥
ketin baae pit kaf bhayo |244|

Og hvor mange fik vind-, galde- og slimsygdomme. 244.