Sri Dasam Granth

Side - 226

ਨਾਕ ਕਟੀ ਨਿਰਲਾਜ ਨਿਸਾਚਰ ਨਾਹ ਨਿਪਾਤਤ ਨੇਹੁ ਨ ਮਾਨਯੋ ॥੨੫੯॥

naak kattee niralaaj nisaachar naah nipaatat nehu na maanayo |259|

Tilliden og de retmæssige handlinger er fløjet væk fra verden, og autentisk er der kun ugudeligheden tilbage. Denne dæmon har sat klanen i vanære, og hun føler ikke sorg over sin mands død.��259.

ਸੁਮਿਤ੍ਰਾ ਬਾਚ ॥

sumitraa baach |

Sumitras tale, rettet til Lakshman:

ਦਾਸ ਕੋ ਭਾਵ ਧਰੇ ਰਹੀਯੋ ਸੁਤ ਮਾਤ ਸਰੂਪ ਸੀਆ ਪਹਿਚਾਨੋ ॥

daas ko bhaav dhare raheeyo sut maat saroop seea pahichaano |

O søn! At bevare følelsen af slave, genkende Sita som mor.

ਤਾਤ ਕੀ ਤੁਲਿ ਸੀਆਪਤਿ ਕਉ ਕਰਿ ਕੈ ਇਹ ਬਾਤ ਸਹੀ ਕਰਿ ਮਾਨੋ ॥

taat kee tul seeaapat kau kar kai ih baat sahee kar maano |

��O søn! lev altid som en tjener (med din bror) og betragte Sita som din mor og hendes mand Ram som din far, og hold altid disse retmæssige fakta i dit sind.

ਜੇਤਕ ਕਾਨਨ ਕੇ ਦੁਖ ਹੈ ਸਭ ਸੋ ਸੁਖ ਕੈ ਤਨ ਪੈ ਅਨਮਾਨੋ ॥

jetak kaanan ke dukh hai sabh so sukh kai tan pai anamaano |

At opleve alle kroppens sorger med velbehag på kroppen.

ਰਾਮ ਕੇ ਪਾਇ ਗਹੇ ਰਹੀਯੋ ਬਨ ਕੈ ਘਰ ਕੋ ਘਰ ਕੈ ਬਨੁ ਜਾਨੋ ॥੨੬੦॥

raam ke paae gahe raheeyo ban kai ghar ko ghar kai ban jaano |260|

��Udhold alle skovens besvær som trøstlignende. Tænk altid på Rams fødder og betragte skoven som hjem og hjemmet som skov.��260.

ਰਾਜੀਵ ਲੋਚਨ ਰਾਮ ਕੁਮਾਰ ਚਲੇ ਬਨ ਕਉ ਸੰਗਿ ਭ੍ਰਾਤਿ ਸੁਹਾਯੋ ॥

raajeev lochan raam kumaar chale ban kau sang bhraat suhaayo |

Lotusøjede Ram Kumar er gået, og hans (yngre) bror pryder sig selv.

ਦੇਵ ਅਦੇਵ ਨਿਛਤ੍ਰ ਸਚੀਪਤ ਚਉਕੇ ਚਕੇ ਮਨ ਮੋਦ ਬਢਾਯੋ ॥

dev adev nichhatr sacheepat chauke chake man mod badtaayo |

Den lotusøjede vædder flyttede sammen med sin bror til skoven, da guderne så dette, blev guderne forskrækkede, og dæmonerne undrede sig:

ਆਨਨ ਬਿੰਬ ਪਰਯੋ ਬਸੁਧਾ ਪਰ ਫੈਲਿ ਰਹਿਯੋ ਫਿਰਿ ਹਾਥਿ ਨ ਆਯੋ ॥

aanan binb parayo basudhaa par fail rahiyo fir haath na aayo |

Skyggen af (hvis) mund falder på jorden og breder sig, og hånden kommer ikke igen,

ਬੀਚ ਅਕਾਸ ਨਿਵਾਸ ਕੀਯੋ ਤਿਨ ਤਾਹੀ ਤੇ ਨਾਮ ਮਯੰਕ ਕਹਾਯੋ ॥੨੬੧॥

beech akaas nivaas keeyo tin taahee te naam mayank kahaayo |261|

Og da han visualiserede dæmonernes ende, følte Indra sig meget tilfreds, månen, der også var glad, begyndte at sprede sin refleksion på jorden, og da han var bosiddende på himlen, blev han berømt med navnet ��Mayank.��261.