O ven! da jeg så den elskedes smukke skikkelse, var jeg blevet bevidstløs. Når jeg ser det strålende ansigt igen i mit indre, har min indre bevidsthed forankret på den stabile fred.
O ven! ved at høre hvis ambrosiale ord, mine ører var gået i henrykkelse, nu med de ambrosiale ord fra den samme tunge ind i min bevidsthed, er mit indre blevet opslugt af Hans Naam Simran.
Den elskede Herre, der beder til hvem min tunge var blevet træt, jeg beder uafbrudt om at kalde den Herre på mit hjertes seng.
Ligesom indtagelse af et eller andet berusende stof, er al bevidsthed og bevidsthed tabt, (en mand bliver bevidstløs), nu drikker den i form af Naam Amrit, er den blevet et middel til indre bevidsthed. (666)