De lydige sikher fra den sande guru bader sig selv i den ambrosiale time, sidder i meditation og recitation af Herrens navn, som de kender, og som de har lært dem af guruen.
I menigheden af guruens sikher udøser de respekt og kærlighed over hver enkelt, synger, lytter og reflekterer over Herrens lovprisninger, mens tegnene på accept af sådanne handlinger bliver iøjnefaldende på deres pande.
Vejen til Guru's visdom lærer os at adoptere og praktisere Guru's lære og afgive basal visdom. Guru-velsignet viden og at koncentrere sindet om den Sande Guru er kun acceptabelt.
Udadtil ser alle, lytter til og beskriver denne Guru-definerede vej. Men de, der har adopteret denne vej medfødt, bliver i sidste ende accepteret ved døren til den Sande Guru.