O! ven ind i ungdommen! forlad alt ego og tag vand (af ydmyghed) i din hånd, tilbed Herrens mand, alle livs Mester, og læg hans kærlighed i dit hjerte.
Som en imaginær verden passerer dette natlignende liv imaginært forbi. Så betragte denne menneskelige fødsel som en uvurderlig mulighed, som stjerner har begunstiget dig med til at møde Herren Gud.
Efterhånden som blomsterne på bryllupsbedet visner bort, vil denne uvurderlige tid, der engang er gået forbi, ikke vende tilbage. Man vil omvende sig gentagne gange.
O kære ven! Jeg beder jer om at blive klog og forstå denne vigtige kendsgerning, at hun alene er den højeste søgende kvinde, som bliver en afslørende ejer af sin Herres kærlighed og i sidste ende bliver hans elskede. (659)