Den tilfredshed, som en hengiven sikh får ved at meditere på hans navn, er så mystisk, at han (Gursikh) glemmer alle andre verdslige fornøjelser.
Med duften af åndelig fred lever en guru-bevidst person i en tilstand af lyksalighed og glemmer alle andre verdslige fornøjelser.
De, der lever i den bevidste tilstedeværelse af Sand Guru, lever i en tilstand af evig lyksalighed. De forgængelige fornøjelser i den ødelæggelige verden lokker og tiltrækker dem ikke mere
selskab med åndeligt ophøjede sjæle og ser deres tilstand af ekstase af at forene sig med Herren, betragter de al visdom og attraktioner i verden som værdiløse. (19)