ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Guru Granth Sahib
Side - 602
ਜਨਮ ਜਨਮ ਕੇ ਕਿਲਬਿਖ ਦੁਖ ਕਾਟੇ ਆਪੇ ਮੇਲਿ ਮਿਲਾਈ ॥ ਰਹਾਉ ॥
janam janam ke kilabikh dukh kaatte aape mel milaaee | rahaau |Synder og sorger fra utallige livstider er udryddet; Herren selv forener dem i sin forening. ||Pause||
ਇਹੁ ਕੁਟੰਬੁ ਸਭੁ ਜੀਅ ਕੇ ਬੰਧਨ ਭਾਈ ਭਰਮਿ ਭੁਲਾ ਸੈਂਸਾਰਾ ॥
eihu kuttanb sabh jeea ke bandhan bhaaee bharam bhulaa sainsaaraa |Alle disse slægtninge er som lænker på sjælen, o skæbnesøskende; verden er vildledt af tvivl.
ਬਿਨੁ ਗੁਰ ਬੰਧਨ ਟੂਟਹਿ ਨਾਹੀ ਗੁਰਮੁਖਿ ਮੋਖ ਦੁਆਰਾ ॥
bin gur bandhan ttootteh naahee guramukh mokh duaaraa |Uden guruen kan lænkerne ikke brydes; gurmukherne finder døren til frelse.
ਕਰਮ ਕਰਹਿ ਗੁਰਸਬਦੁ ਨ ਪਛਾਣਹਿ ਮਰਿ ਜਨਮਹਿ ਵਾਰੋ ਵਾਰਾ ॥੨॥
karam kareh gurasabad na pachhaaneh mar janameh vaaro vaaraa |2|En, der udfører ritualer uden at indse ordet fra Guruens Shabad, skal dø og blive genfødt igen og igen. ||2||
ਹਉ ਮੇਰਾ ਜਗੁ ਪਲਚਿ ਰਹਿਆ ਭਾਈ ਕੋਇ ਨ ਕਿਸ ਹੀ ਕੇਰਾ ॥
hau meraa jag palach rahiaa bhaaee koe na kis hee keraa |Verden er viklet ind i egoisme og besiddelse, o skæbnesøskende, men ingen tilhører nogen anden.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਮਹਲੁ ਪਾਇਨਿ ਗੁਣ ਗਾਵਨਿ ਨਿਜ ਘਰਿ ਹੋਇ ਬਸੇਰਾ ॥
guramukh mahal paaein gun gaavan nij ghar hoe baseraa |Gurmukherne opnår Herrens tilstedeværelses palæ og synger Herrens herligheder; de bor i deres eget indres hjem.
ਐਥੈ ਬੂਝੈ ਸੁ ਆਪੁ ਪਛਾਣੈ ਹਰਿ ਪ੍ਰਭੁ ਹੈ ਤਿਸੁ ਕੇਰਾ ॥੩॥
aaithai boojhai su aap pachhaanai har prabh hai tis keraa |3|En, der forstår her, realiserer sig selv; Herren Gud tilhører ham. ||3||
ਸਤਿਗੁਰੂ ਸਦਾ ਦਇਆਲੁ ਹੈ ਭਾਈ ਵਿਣੁ ਭਾਗਾ ਕਿਆ ਪਾਈਐ ॥
satiguroo sadaa deaal hai bhaaee vin bhaagaa kiaa paaeeai |Den Sande Guru er evigt barmhjertig, O Skæbnesøskende; uden god skæbne, hvad kan nogen opnå?
ਏਕ ਨਦਰਿ ਕਰਿ ਵੇਖੈ ਸਭ ਊਪਰਿ ਜੇਹਾ ਭਾਉ ਤੇਹਾ ਫਲੁ ਪਾਈਐ ॥
ek nadar kar vekhai sabh aoopar jehaa bhaau tehaa fal paaeeai |Han ser ens på alle med sit nådeblik, men mennesker modtager frugterne af deres belønninger i overensstemmelse med deres kærlighed til Herren.
ਨਾਨਕ ਨਾਮੁ ਵਸੈ ਮਨ ਅੰਤਰਿ ਵਿਚਹੁ ਆਪੁ ਗਵਾਈਐ ॥੪॥੬॥
naanak naam vasai man antar vichahu aap gavaaeeai |4|6|O Nanak, når Naam'et, Herrens navn, kommer til at bo i sindet, så er selvindbildskheden udryddet indefra. ||4||6||
ਸੋਰਠਿ ਮਹਲਾ ੩ ਚੌਤੁਕੇ ॥
soratth mahalaa 3 chauatuke |Sorat'h, Third Mehl, Chau-Thukay:
ਸਚੀ ਭਗਤਿ ਸਤਿਗੁਰ ਤੇ ਹੋਵੈ ਸਚੀ ਹਿਰਦੈ ਬਾਣੀ ॥
sachee bhagat satigur te hovai sachee hiradai baanee |Sand hengiven tilbedelse opnås kun gennem den Sande Guru, når Hans Banis Sande Ord er i hjertet.
ਸਤਿਗੁਰੁ ਸੇਵੇ ਸਦਾ ਸੁਖੁ ਪਾਏ ਹਉਮੈ ਸਬਦਿ ਸਮਾਣੀ ॥
satigur seve sadaa sukh paae haumai sabad samaanee |Ved at tjene den Sande Guru opnås evig fred; Egoisme udslettes gennem Shabads Ord.
ਬਿਨੁ ਗੁਰ ਸਾਚੇ ਭਗਤਿ ਨ ਹੋਵੀ ਹੋਰ ਭੂਲੀ ਫਿਰੈ ਇਆਣੀ ॥
bin gur saache bhagat na hovee hor bhoolee firai eaanee |Uden guruen er der ingen sand hengivenhed; ellers vandrer folk rundt, narret af uvidenhed.
ਮਨਮੁਖਿ ਫਿਰਹਿ ਸਦਾ ਦੁਖੁ ਪਾਵਹਿ ਡੂਬਿ ਮੁਏ ਵਿਣੁ ਪਾਣੀ ॥੧॥
manamukh fireh sadaa dukh paaveh ddoob mue vin paanee |1|De egenrådige manmukher vandrer rundt og lider i konstant smerte; de drukner og dør, selv uden vand. ||1||
ਭਾਈ ਰੇ ਸਦਾ ਰਹਹੁ ਸਰਣਾਈ ॥
bhaaee re sadaa rahahu saranaaee |O Skæbnesøskende, forbliv for evigt i Herrens Helligdom under Hans Beskyttelse.
ਆਪਣੀ ਨਦਰਿ ਕਰੇ ਪਤਿ ਰਾਖੈ ਹਰਿ ਨਾਮੋ ਦੇ ਵਡਿਆਈ ॥ ਰਹਾਉ ॥
aapanee nadar kare pat raakhai har naamo de vaddiaaee | rahaau |Han skænker sit nådeblik og bevarer vores ære og velsigner os med Herrens navns herlighed. ||Pause||
ਪੂਰੇ ਗੁਰ ਤੇ ਆਪੁ ਪਛਾਤਾ ਸਬਦਿ ਸਚੈ ਵੀਚਾਰਾ ॥
poore gur te aap pachhaataa sabad sachai veechaaraa |Gennem den perfekte guru kommer man til at forstå sig selv, idet man betragter Shabads Sande Ord.
ਹਿਰਦੈ ਜਗਜੀਵਨੁ ਸਦ ਵਸਿਆ ਤਜਿ ਕਾਮੁ ਕ੍ਰੋਧੁ ਅਹੰਕਾਰਾ ॥
hiradai jagajeevan sad vasiaa taj kaam krodh ahankaaraa |Herren, verdens liv, forbliver altid i hans hjerte, og han giver afkald på seksuel lyst, vrede og egoisme.
ਸਦਾ ਹਜੂਰਿ ਰਵਿਆ ਸਭ ਠਾਈ ਹਿਰਦੈ ਨਾਮੁ ਅਪਾਰਾ ॥
sadaa hajoor raviaa sabh tthaaee hiradai naam apaaraa |Herren er altid til stede, gennemsyrer og gennemtrænger alle steder; navnet på den Uendelige Herre er nedfældet i hjertet.
ਜੁਗਿ ਜੁਗਿ ਬਾਣੀ ਸਬਦਿ ਪਛਾਣੀ ਨਾਉ ਮੀਠਾ ਮਨਹਿ ਪਿਆਰਾ ॥੨॥
jug jug baanee sabad pachhaanee naau meetthaa maneh piaaraa |2|Gennem tiderne, gennem Hans Banis Ord, bliver Hans Shabad virkeliggjort, og navnet bliver så sødt og elsket for sindet. ||2||
ਸਤਿਗੁਰੁ ਸੇਵਿ ਜਿਨਿ ਨਾਮੁ ਪਛਾਤਾ ਸਫਲ ਜਨਮੁ ਜਗਿ ਆਇਆ ॥
satigur sev jin naam pachhaataa safal janam jag aaeaa |Når man tjener guruen, indser man Naam'et, Herrens navn; frugtbart er hans liv og hans komme til verden.
ਹਰਿ ਰਸੁ ਚਾਖਿ ਸਦਾ ਮਨੁ ਤ੍ਰਿਪਤਿਆ ਗੁਣ ਗਾਵੈ ਗੁਣੀ ਅਘਾਇਆ ॥
har ras chaakh sadaa man tripatiaa gun gaavai gunee aghaaeaa |Når han smager Herrens ophøjede eliksir, er hans sind mættet og mæt for evigt; synger den Herlige Herres Herligheder, er han opfyldt og tilfreds.
ਕਮਲੁ ਪ੍ਰਗਾਸਿ ਸਦਾ ਰੰਗਿ ਰਾਤਾ ਅਨਹਦ ਸਬਦੁ ਵਜਾਇਆ ॥
kamal pragaas sadaa rang raataa anahad sabad vajaaeaa |Hans hjertes lotus blomstrer frem, han er altid gennemsyret af Herrens kærlighed, og Shabadens uberørte melodi runger i ham.
ਤਨੁ ਮਨੁ ਨਿਰਮਲੁ ਨਿਰਮਲ ਬਾਣੀ ਸਚੇ ਸਚਿ ਸਮਾਇਆ ॥੩॥
tan man niramal niramal baanee sache sach samaaeaa |3|Hans krop og sind bliver ulasteligt rene; hans tale bliver også pletfri, og han smelter sammen i det Sandeste. ||3||
ਰਾਮ ਨਾਮ ਕੀ ਗਤਿ ਕੋਇ ਨ ਬੂਝੈ ਗੁਰਮਤਿ ਰਿਦੈ ਸਮਾਈ ॥
raam naam kee gat koe na boojhai guramat ridai samaaee |Ingen kender tilstanden af Herrens Navn; gennem guruens lære kommer det til at blive i hjertet.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਹੋਵੈ ਸੁ ਮਗੁ ਪਛਾਣੈ ਹਰਿ ਰਸਿ ਰਸਨ ਰਸਾਈ ॥
guramukh hovai su mag pachhaanai har ras rasan rasaaee |En, der bliver Gurmukh, forstår vejen; hans tunge smager den sublime essens af Herrens nektar.
ਜਪੁ ਤਪੁ ਸੰਜਮੁ ਸਭੁ ਗੁਰ ਤੇ ਹੋਵੈ ਹਿਰਦੈ ਨਾਮੁ ਵਸਾਈ ॥
jap tap sanjam sabh gur te hovai hiradai naam vasaaee |Meditation, streng selvdisciplin og selvbeherskelse er alle opnået fra Guruen; Naam'et, Herrens navn, kommer til at blive i hjertet.
ਨਾਨਕ ਨਾਮੁ ਸਮਾਲਹਿ ਸੇ ਜਨ ਸੋਹਨਿ ਦਰਿ ਸਾਚੈ ਪਤਿ ਪਾਈ ॥੪॥੭॥
naanak naam samaaleh se jan sohan dar saachai pat paaee |4|7|O Nanak, de ydmyge væsener, der priser Naam'en, er smukke; de æres i den Sande Herres Hof. ||4||7||
ਸੋਰਠਿ ਮਃ ੩ ਦੁਤੁਕੇ ॥
soratth mahalaa 3 dutuke |Sorat'h, Third Mehl, Dho-Thukay:
ਸਤਿਗੁਰ ਮਿਲਿਐ ਉਲਟੀ ਭਈ ਭਾਈ ਜੀਵਤ ਮਰੈ ਤਾ ਬੂਝ ਪਾਇ ॥
satigur miliaai ulattee bhee bhaaee jeevat marai taa boojh paae |mødet med den sande guru vender man sig væk fra verden, O Skæbnesøskende; når han forbliver død, mens han endnu er i live, opnår han sand forståelse.
ਸੋ ਗੁਰੂ ਸੋ ਸਿਖੁ ਹੈ ਭਾਈ ਜਿਸੁ ਜੋਤੀ ਜੋਤਿ ਮਿਲਾਇ ॥੧॥
so guroo so sikh hai bhaaee jis jotee jot milaae |1|Han alene er guruen, og han alene er en sikh, o skæbnesøskende, hvis lys smelter sammen i lyset. ||1||
ਮਨ ਰੇ ਹਰਿ ਹਰਿ ਸੇਤੀ ਲਿਵ ਲਾਇ ॥
man re har har setee liv laae |O mit sind, vær kærligt indstillet på Herrens navn, Har, Har.
ਮਨ ਹਰਿ ਜਪਿ ਮੀਠਾ ਲਾਗੈ ਭਾਈ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਾਏ ਹਰਿ ਥਾਇ ॥ ਰਹਾਉ ॥
man har jap meetthaa laagai bhaaee guramukh paae har thaae | rahaau |Når man synger Herrens Navn, virker det så sødt for sindet, O Skæbnesøskende; gurmukherne får en plads i Herrens hof. ||Pause||