Falske er de øjne, som stirrer på en andens hustrus skønhed.
Falsk er den tunge, som nyder lækkerier og ydre smag.
Falske er de fødder, som løber for at gøre ondt mod andre.
Falsk er det sind, som begærer andres rigdom.
Falsk er den krop, som ikke gør godt for andre.
Falsk er næsen, som indånder korruption.
Uden forståelse er alt falsk.
Frugtbar er kroppen, O Nanak, som tager til Herrens Navn. ||5||
Den troløse kynikers liv er totalt ubrugeligt.
Hvordan kan nogen være ren uden sandheden?
Ubrugelig er de åndeligt blindes krop uden Herrens navn.
Fra hans mund kommer en grim lugt frem.
Uden Herrens ihukommelse går dag og nat forgæves,
som afgrøden, der visner uden regn.
Uden meditation over universets herre er alle værker forgæves,
som en gniers rigdom, der ligger ubrugelig.
Velsignede, velsignede er de, hvis hjerter er fyldt med Herrens navn.
Nanak er et offer, et offer for dem. ||6||
Han siger én ting og gør noget andet.
Der er ingen kærlighed i hans hjerte, og alligevel taler han højt med munden.
Den alvidende Herre Gud er den, der kender alt.
Han er ikke imponeret over ydre fremvisning.
En der ikke praktiserer det han forkynder for andre,
skal komme og gå i reinkarnation gennem fødsel og død.
En, hvis indre er fyldt med den formløse Herre
ved hans lære bliver verden frelst.
De, der behager Dig, Gud, kender Dig.
Nanak falder for deres fødder. ||7||
Bed dine bønner til den Højeste Herre Gud, som ved alt.
Han selv værdsætter sine egne skabninger.
Han træffer selv beslutningerne.
For nogle ser han ud til at være langt væk, mens andre ser ham nær ved hånden.
Han er hinsides alle anstrengelser og kloge tricks.
Han kender alle sjælens veje og midler.
De, som han er tilfreds med, er knyttet til kanten af hans kappe.
Han gennemtrænger alle steder og mellemrum.
De, som han skænker sin gunst, bliver hans tjenere.
Hvert eneste øjeblik, O Nanak, mediter på Herren. ||8||5||
Salok:
Seksuel lyst, vrede, grådighed og følelsesmæssig tilknytning - må disse være væk, og egoisme også.
Nanak søger Guds Helligdom; velsign mig venligst med din nåde, o guddommelige guru. ||1||
Ashtapadee:
Ved hans nåde får du del i de seksogtredive lækkerier;
forankre den Herre og Mester i dit sind.
Ved hans nåde påfører du duftende olier på din krop;
ved at huske ham, opnås den højeste status.
Ved hans nåde bor du i fredens palads;
mediter for evigt på ham i dit sind.
Ved hans nåde forbliver du med din familie i fred;
bevar hans ihukommelse på din tunge, fireogtyve timer i døgnet.
Ved hans nåde nyder du smag og behag;
O Nanak, mediter for evigt på den Ene, som er værdig til meditation. ||1||
Ved hans nåde bærer du silke og satiner;
hvorfor forlade ham, for at knytte dig til en anden?
Ved hans nåde sover du i en hyggelig seng;
O mit sind, syng hans lovsange, fireogtyve timer i døgnet.
Ved hans nåde er du æret af alle;