ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Guru Granth Sahib
Side - 1239
ਮਹਲਾ ੨ ॥
mahalaa 2 |Anden Mehl:
ਕੀਤਾ ਕਿਆ ਸਾਲਾਹੀਐ ਕਰੇ ਸੋਇ ਸਾਲਾਹਿ ॥
keetaa kiaa saalaaheeai kare soe saalaeh |Hvorfor rose det skabte væsen? Pris den, der skabte alt.
ਨਾਨਕ ਏਕੀ ਬਾਹਰਾ ਦੂਜਾ ਦਾਤਾ ਨਾਹਿ ॥
naanak ekee baaharaa doojaa daataa naeh |O Nanak, der er ingen anden Giver, undtagen den Ene Herre.
ਕਰਤਾ ਸੋ ਸਾਲਾਹੀਐ ਜਿਨਿ ਕੀਤਾ ਆਕਾਰੁ ॥
karataa so saalaaheeai jin keetaa aakaar |Pris Skaberen Herre, som skabte skabelsen.
ਦਾਤਾ ਸੋ ਸਾਲਾਹੀਐ ਜਿ ਸਭਸੈ ਦੇ ਆਧਾਰੁ ॥
daataa so saalaaheeai ji sabhasai de aadhaar |Pris den Store Giver, som giver næring til alle.
ਨਾਨਕ ਆਪਿ ਸਦੀਵ ਹੈ ਪੂਰਾ ਜਿਸੁ ਭੰਡਾਰੁ ॥
naanak aap sadeev hai pooraa jis bhanddaar |O Nanak, den Evige Herres skat flyder over.
ਵਡਾ ਕਰਿ ਸਾਲਾਹੀਐ ਅੰਤੁ ਨ ਪਾਰਾਵਾਰੁ ॥੨॥
vaddaa kar saalaaheeai ant na paaraavaar |2|Ros og ær ham, som ikke har nogen ende eller begrænsning. ||2||
ਪਉੜੀ ॥
paurree |Pauree:
ਹਰਿ ਕਾ ਨਾਮੁ ਨਿਧਾਨੁ ਹੈ ਸੇਵਿਐ ਸੁਖੁ ਪਾਈ ॥
har kaa naam nidhaan hai seviaai sukh paaee |Herrens navn er en skat. Ved at tjene det, opnås fred.
ਨਾਮੁ ਨਿਰੰਜਨੁ ਉਚਰਾਂ ਪਤਿ ਸਿਉ ਘਰਿ ਜਾਂਈ ॥
naam niranjan ucharaan pat siau ghar jaanee |Jeg synger den ubesmittede Herrens navn, så jeg kan gå hjem med ære.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਬਾਣੀ ਨਾਮੁ ਹੈ ਨਾਮੁ ਰਿਦੈ ਵਸਾਈ ॥
guramukh baanee naam hai naam ridai vasaaee |Gurmukhens ord er Naam; Jeg indgraverer Naam'et i mit hjerte.
ਮਤਿ ਪੰਖੇਰੂ ਵਸਿ ਹੋਇ ਸਤਿਗੁਰੂ ਧਿਆੲਂੀ ॥
mat pankheroo vas hoe satiguroo dhiaaenee |Intellektets fugl kommer under ens kontrol ved at meditere på den Sande Guru.
ਨਾਨਕ ਆਪਿ ਦਇਆਲੁ ਹੋਇ ਨਾਮੇ ਲਿਵ ਲਾਈ ॥੪॥
naanak aap deaal hoe naame liv laaee |4|O Nanak, hvis Herren bliver barmhjertig, stiller den dødelige sig kærligt ind på Naam'et. ||4||
ਸਲੋਕ ਮਹਲਾ ੨ ॥
salok mahalaa 2 |Salok, Second Mehl:
ਤਿਸੁ ਸਿਉ ਕੈਸਾ ਬੋਲਣਾ ਜਿ ਆਪੇ ਜਾਣੈ ਜਾਣੁ ॥
tis siau kaisaa bolanaa ji aape jaanai jaan |Hvordan kan vi tale om ham? Kun Han kender sig selv.
ਚੀਰੀ ਜਾ ਕੀ ਨਾ ਫਿਰੈ ਸਾਹਿਬੁ ਸੋ ਪਰਵਾਣੁ ॥
cheeree jaa kee naa firai saahib so paravaan |Hans dekret kan ikke anfægtes; Han er vores Højeste Herre og Mester.
ਚੀਰੀ ਜਿਸ ਕੀ ਚਲਣਾ ਮੀਰ ਮਲਕ ਸਲਾਰ ॥
cheeree jis kee chalanaa meer malak salaar |Ved hans dekret skal selv konger, adelige og befalingsmænd træde tilbage.
ਜੋ ਤਿਸੁ ਭਾਵੈ ਨਾਨਕਾ ਸਾਈ ਭਲੀ ਕਾਰ ॥
jo tis bhaavai naanakaa saaee bhalee kaar |Hvad der end behager hans vilje, o Nanak, er en god gerning.
ਜਿਨੑਾ ਚੀਰੀ ਚਲਣਾ ਹਥਿ ਤਿਨੑਾ ਕਿਛੁ ਨਾਹਿ ॥
jinaa cheeree chalanaa hath tinaa kichh naeh |Ved hans dekret går vi; intet hviler i vore hænder.
ਸਾਹਿਬ ਕਾ ਫੁਰਮਾਣੁ ਹੋਇ ਉਠੀ ਕਰਲੈ ਪਾਹਿ ॥
saahib kaa furamaan hoe utthee karalai paeh |Når Ordenen kommer fra vor Herre og Mester, må alle rejse sig og tage ud på vejen.
ਜੇਹਾ ਚੀਰੀ ਲਿਖਿਆ ਤੇਹਾ ਹੁਕਮੁ ਕਮਾਹਿ ॥
jehaa cheeree likhiaa tehaa hukam kamaeh |Som Hans Dekret udfærdiges, adlydes hans Befaling.
ਘਲੇ ਆਵਹਿ ਨਾਨਕਾ ਸਦੇ ਉਠੀ ਜਾਹਿ ॥੧॥
ghale aaveh naanakaa sade utthee jaeh |1|De udsendte, kom, Nanak; når de kaldes tilbage, går de og går. ||1||
ਮਹਲਾ ੨ ॥
mahalaa 2 |Anden Mehl:
ਸਿਫਤਿ ਜਿਨਾ ਕਉ ਬਖਸੀਐ ਸੇਈ ਪੋਤੇਦਾਰ ॥
sifat jinaa kau bakhaseeai seee potedaar |De, som Herren velsigner med sin pris, er de sande vogtere af skatten.
ਕੁੰਜੀ ਜਿਨ ਕਉ ਦਿਤੀਆ ਤਿਨੑਾ ਮਿਲੇ ਭੰਡਾਰ ॥
kunjee jin kau diteea tinaa mile bhanddaar |De, der er velsignet med nøglen - de alene modtager skatten.
ਜਹ ਭੰਡਾਰੀ ਹੂ ਗੁਣ ਨਿਕਲਹਿ ਤੇ ਕੀਅਹਿ ਪਰਵਾਣੁ ॥
jah bhanddaaree hoo gun nikaleh te keeeh paravaan |Den skat, hvorfra dyden vælder frem - den skat er godkendt.
ਨਦਰਿ ਤਿਨੑਾ ਕਉ ਨਾਨਕਾ ਨਾਮੁ ਜਿਨੑਾ ਨੀਸਾਣੁ ॥੨॥
nadar tinaa kau naanakaa naam jinaa neesaan |2|De, der er velsignet af hans nådeblik, o Nanak, bærer navnets tegn. ||2||
ਪਉੜੀ ॥
paurree |Pauree:
ਨਾਮੁ ਨਿਰੰਜਨੁ ਨਿਰਮਲਾ ਸੁਣਿਐ ਸੁਖੁ ਹੋਈ ॥
naam niranjan niramalaa suniaai sukh hoee |Naam'et, Herrens navn, er ubesmittet og rent; når man hører det, opnås fred.
ਸੁਣਿ ਸੁਣਿ ਮੰਨਿ ਵਸਾਈਐ ਬੂਝੈ ਜਨੁ ਕੋਈ ॥
sun sun man vasaaeeai boojhai jan koee |At lytte og høre, Det er indlejret i sindet; hvor sjældent er det ydmyge væsen, der indser det.
ਬਹਦਿਆ ਉਠਦਿਆ ਨ ਵਿਸਰੈ ਸਾਚਾ ਸਚੁ ਸੋਈ ॥
bahadiaa utthadiaa na visarai saachaa sach soee |Når jeg sidder ned og rejser mig, vil jeg aldrig glemme ham, den Sandeste af det sande.
ਭਗਤਾ ਕਉ ਨਾਮ ਅਧਾਰੁ ਹੈ ਨਾਮੇ ਸੁਖੁ ਹੋਈ ॥
bhagataa kau naam adhaar hai naame sukh hoee |Hans hengivne har hans navns støtte; i hans navn finder de fred.
ਨਾਨਕ ਮਨਿ ਤਨਿ ਰਵਿ ਰਹਿਆ ਗੁਰਮੁਖਿ ਹਰਿ ਸੋਈ ॥੫॥
naanak man tan rav rahiaa guramukh har soee |5|O Nanak, Han gennemtrænger og gennemtrænger sind og krop; Han er Herren, Guruens Ord. ||5||
ਸਲੋਕ ਮਹਲਾ ੧ ॥
salok mahalaa 1 |Salok, First Mehl:
ਨਾਨਕ ਤੁਲੀਅਹਿ ਤੋਲ ਜੇ ਜੀਉ ਪਿਛੈ ਪਾਈਐ ॥
naanak tuleeeh tol je jeeo pichhai paaeeai |O Nanak, vægten vejes, når sjælen lægges på vægten.
ਇਕਸੁ ਨ ਪੁਜਹਿ ਬੋਲ ਜੇ ਪੂਰੇ ਪੂਰਾ ਕਰਿ ਮਿਲੈ ॥
eikas na pujeh bol je poore pooraa kar milai |Intet er lig med at tale om den Ene, som fuldkomment forener os med den fuldkomne Herre.
ਵਡਾ ਆਖਣੁ ਭਾਰਾ ਤੋਲੁ ॥
vaddaa aakhan bhaaraa tol |At kalde ham herlig og stor vejer så tungt.
ਹੋਰ ਹਉਲੀ ਮਤੀ ਹਉਲੇ ਬੋਲ ॥
hor haulee matee haule bol |Andre intellektualismer er lette; andre ord er også lette.
ਧਰਤੀ ਪਾਣੀ ਪਰਬਤ ਭਾਰੁ ॥
dharatee paanee parabat bhaar |Vægten af jorden, vandet og bjergene
ਕਿਉ ਕੰਡੈ ਤੋਲੈ ਸੁਨਿਆਰੁ ॥
kiau kanddai tolai suniaar |- hvordan kan guldsmeden veje det på vægten?
ਤੋਲਾ ਮਾਸਾ ਰਤਕ ਪਾਇ ॥
tolaa maasaa ratak paae |Hvilke vægte kan balancere vægten?
ਨਾਨਕ ਪੁਛਿਆ ਦੇਇ ਪੁਜਾਇ ॥
naanak puchhiaa dee pujaae |O Nanak, når man bliver spurgt, er svaret givet.
ਮੂਰਖ ਅੰਧਿਆ ਅੰਧੀ ਧਾਤੁ ॥
moorakh andhiaa andhee dhaat |Den blinde fjols løber rundt og fører den blinde.
ਕਹਿ ਕਹਿ ਕਹਣੁ ਕਹਾਇਨਿ ਆਪੁ ॥੧॥
keh keh kahan kahaaein aap |1|Jo mere de siger, jo mere blotter de sig selv. ||1||
ਮਹਲਾ ੧ ॥
mahalaa 1 |Første Mehl:
ਆਖਣਿ ਅਉਖਾ ਸੁਨਣਿ ਅਉਖਾ ਆਖਿ ਨ ਜਾਪੀ ਆਖਿ ॥
aakhan aaukhaa sunan aaukhaa aakh na jaapee aakh |Det er svært at synge det; det er svært at lytte til det. Det kan ikke synges med munden.
ਇਕਿ ਆਖਿ ਆਖਹਿ ਸਬਦੁ ਭਾਖਹਿ ਅਰਧ ਉਰਧ ਦਿਨੁ ਰਾਤਿ ॥
eik aakh aakheh sabad bhaakheh aradh uradh din raat |Nogle taler med munden og synger Shabadens Ord – det lave og det høje, dag og nat.
ਜੇ ਕਿਹੁ ਹੋਇ ਤ ਕਿਹੁ ਦਿਸੈ ਜਾਪੈ ਰੂਪੁ ਨ ਜਾਤਿ ॥
je kihu hoe ta kihu disai jaapai roop na jaat |Hvis Han var noget, så ville Han være synlig. Hans form og tilstand kan ikke ses.
ਸਭਿ ਕਾਰਣ ਕਰਤਾ ਕਰੇ ਘਟ ਅਉਘਟ ਘਟ ਥਾਪਿ ॥
sabh kaaran karataa kare ghatt aaughatt ghatt thaap |Skaberen Herren gør alle gerninger; Han er etableret i de høje og laves hjerter.