Sri Guru Granth Sahib

Side - 1398

ਸੇਜ ਸਧਾ ਸਹਜੁ ਛਾਵਾਣੁ ਸੰਤੋਖੁ ਸਰਾਇਚਉ ਸਦਾ ਸੀਲ ਸੰਨਾਹੁ ਸੋਹੈ ॥

sej sadhaa sahaj chhaavaan santokh saraaeichau sadaa seel sanaahu sohai |

På troens seng, med tæpper af intuitiv fred og ro og tilfredshedens baldakin, er Du for evigt pyntet med ydmyghedens rustning.

ਗੁਰ ਸਬਦਿ ਸਮਾਚਰਿਓ ਨਾਮੁ ਟੇਕ ਸੰਗਾਦਿ ਬੋਹੈ ॥

gur sabad samaachario naam ttek sangaad bohai |

Gennem ordet fra Guru's Shabad praktiserer du Naam; Du støtter dig på dens støtte og giver din duft til dine ledsagere.

ਅਜੋਨੀਉ ਭਲੵੁ ਅਮਲੁ ਸਤਿਗੁਰ ਸੰਗਿ ਨਿਵਾਸੁ ॥

ajoneeo bhalayu amal satigur sang nivaas |

Du forbliver hos den ufødte Herre, den gode og rene sande guru.

ਗੁਰ ਰਾਮਦਾਸ ਕਲੵੁਚਰੈ ਤੁਅ ਸਹਜ ਸਰੋਵਰਿ ਬਾਸੁ ॥੧੦॥

gur raamadaas kalayucharai tua sahaj sarovar baas |10|

Så siger KALL: O Guru Raam Daas, Du opholder dig i den hellige pool af intuitiv fred og ro. ||10||

ਗੁਰੁ ਜਿਨੑ ਕਉ ਸੁਪ੍ਰਸੰਨੁ ਨਾਮੁ ਹਰਿ ਰਿਦੈ ਨਿਵਾਸੈ ॥

gur jina kau suprasan naam har ridai nivaasai |

Herrens Navn forbliver i hjerterne hos dem, der er til behag for Guruen.

ਜਿਨੑ ਕਉ ਗੁਰੁ ਸੁਪ੍ਰਸੰਨੁ ਦੁਰਤੁ ਦੂਰੰਤਰਿ ਨਾਸੈ ॥

jina kau gur suprasan durat doorantar naasai |

Synder løber langt væk fra dem, der behager Guruen.

ਗੁਰੁ ਜਿਨੑ ਕਉ ਸੁਪ੍ਰਸੰਨੁ ਮਾਨੁ ਅਭਿਮਾਨੁ ਨਿਵਾਰੈ ॥

gur jina kau suprasan maan abhimaan nivaarai |

De, der er glade for Guruen, udrydder stolthed og egoisme indefra.

ਜਿਨੑ ਕਉ ਗੁਰੁ ਸੁਪ੍ਰਸੰਨੁ ਸਬਦਿ ਲਗਿ ਭਵਜਲੁ ਤਾਰੈ ॥

jina kau gur suprasan sabad lag bhavajal taarai |

De, der behager Guruen, er knyttet til Shadad, Guds Ord; de bliver båret over det frygtindgydende verdenshav.

ਪਰਚਉ ਪ੍ਰਮਾਣੁ ਗੁਰ ਪਾਇਅਉ ਤਿਨ ਸਕਯਥਉ ਜਨਮੁ ਜਗਿ ॥

parchau pramaan gur paaeaau tin sakaythau janam jag |

De, der er velsignet med den certificerede Guru's visdom - velsignet og frugtbar er deres fødsel til verden.

ਸ੍ਰੀ ਗੁਰੂ ਸਰਣਿ ਭਜੁ ਕਲੵ ਕਬਿ ਭੁਗਤਿ ਮੁਕਤਿ ਸਭ ਗੁਰੂ ਲਗਿ ॥੧੧॥

sree guroo saran bhaj kalay kab bhugat mukat sabh guroo lag |11|

KALL digteren løber til Sanctuary of the Great Guru; knyttet til guruen er de velsignet med verdslige fornøjelser, befrielse og alt muligt. ||11||

ਸਤਿਗੁਰਿ ਖੇਮਾ ਤਾਣਿਆ ਜੁਗ ਜੂਥ ਸਮਾਣੇ ॥

satigur khemaa taaniaa jug jooth samaane |

Guruen har slået teltet op; under den er alle aldre samlet.

ਅਨਭਉ ਨੇਜਾ ਨਾਮੁ ਟੇਕ ਜਿਤੁ ਭਗਤ ਅਘਾਣੇ ॥

anbhau nejaa naam ttek jit bhagat aghaane |

Han bærer intuitionens spyd og tager støtte fra Naam, Herrens navn, hvorigennem de hengivne bliver opfyldt.

ਗੁਰੁ ਨਾਨਕੁ ਅੰਗਦੁ ਅਮਰੁ ਭਗਤ ਹਰਿ ਸੰਗਿ ਸਮਾਣੇ ॥

gur naanak angad amar bhagat har sang samaane |

Guru Nanak, Guru Angad og Guru Amar Daas er gennem hengiven tilbedelse smeltet sammen i Herren.

ਇਹੁ ਰਾਜ ਜੋਗ ਗੁਰ ਰਾਮਦਾਸ ਤੁਮੑ ਹੂ ਰਸੁ ਜਾਣੇ ॥੧੨॥

eihu raaj jog gur raamadaas tuma hoo ras jaane |12|

O Guru Raam Daas, du alene kender smagen af denne Raja Yoga. ||12||

ਜਨਕੁ ਸੋਇ ਜਿਨਿ ਜਾਣਿਆ ਉਨਮਨਿ ਰਥੁ ਧਰਿਆ ॥

janak soe jin jaaniaa unaman rath dhariaa |

Han alene er oplyst som Janaka, der forbinder sit sinds vogn til tilstanden af ekstatisk erkendelse.

ਸਤੁ ਸੰਤੋਖੁ ਸਮਾਚਰੇ ਅਭਰਾ ਸਰੁ ਭਰਿਆ ॥

sat santokh samaachare abharaa sar bhariaa |

Han samler sig i sandhed og tilfredshed og fylder den tomme pøl indeni.

ਅਕਥ ਕਥਾ ਅਮਰਾ ਪੁਰੀ ਜਿਸੁ ਦੇਇ ਸੁ ਪਾਵੈ ॥

akath kathaa amaraa puree jis dee su paavai |

Han taler den evige stads uudtalte tale. Han alene opnår det, til hvem Gud giver det.

ਇਹੁ ਜਨਕ ਰਾਜੁ ਗੁਰ ਰਾਮਦਾਸ ਤੁਝ ਹੀ ਬਣਿ ਆਵੈ ॥੧੩॥

eihu janak raaj gur raamadaas tujh hee ban aavai |13|

O Guru Raam Daas, Din suveræne styre, ligesom Janaks, er dit alene. ||13||

ਸਤਿਗੁਰ ਨਾਮੁ ਏਕ ਲਿਵ ਮਨਿ ਜਪੈ ਦ੍ਰਿੜੑੁ ਤਿਨੑ ਜਨ ਦੁਖ ਪਾਪੁ ਕਹੁ ਕਤ ਹੋਵੈ ਜੀਉ ॥

satigur naam ek liv man japai drirrau tina jan dukh paap kahu kat hovai jeeo |

Fortæl mig, hvordan kan synd og lidelse klamre sig til det ydmyge væsen, der synger Naam'et, givet af guruen, med målbevidst kærlighed og fast tro?

ਤਾਰਣ ਤਰਣ ਖਿਨ ਮਾਤ੍ਰ ਜਾ ਕਉ ਦ੍ਰਿਸ੍ਟਿ ਧਾਰੈ ਸਬਦੁ ਰਿਦ ਬੀਚਾਰੈ ਕਾਮੁ ਕ੍ਰੋਧੁ ਖੋਵੈ ਜੀਉ ॥

taaran taran khin maatr jaa kau drisatt dhaarai sabad rid beechaarai kaam krodh khovai jeeo |

Når Herren, båden, der skal bære os over, giver sit nådeblik, selv et øjeblik, betragter den dødelige Shabad i sit hjerte; uopfyldt seksuel lyst og uforløst vrede udryddes.

ਜੀਅਨ ਸਭਨ ਦਾਤਾ ਅਗਮ ਗੵਾਨ ਬਿਖੵਾਤਾ ਅਹਿਨਿਸਿ ਧੵਾਨ ਧਾਵੈ ਪਲਕ ਨ ਸੋਵੈ ਜੀਉ ॥

jeean sabhan daataa agam gayaan bikhayaataa ahinis dhayaan dhaavai palak na sovai jeeo |

Guruen er Giveren til alle væsener; Han taler om den Uudgrundelige Herres åndelige visdom og mediterer over ham dag og nat. Han sover aldrig, heller ikke et øjeblik.

ਜਾ ਕਉ ਦੇਖਤ ਦਰਿਦ੍ਰੁ ਜਾਵੈ ਨਾਮੁ ਸੋ ਨਿਧਾਨੁ ਪਾਵੈ ਗੁਰਮੁਖਿ ਗੵਾਨਿ ਦੁਰਮਤਿ ਮੈਲੁ ਧੋਵੈ ਜੀਉ ॥

jaa kau dekhat daridru jaavai naam so nidhaan paavai guramukh gayaan duramat mail dhovai jeeo |

Når man ser ham, forsvinder fattigdommen, og man bliver velsignet med skat af Naam, Herrens navn. Guruens åndelige visdom vasker ondskabens snavs væk.

ਸਤਿਗੁਰ ਨਾਮੁ ਏਕ ਲਿਵ ਮਨਿ ਜਪੈ ਦ੍ਰਿੜੁ ਤਿਨ ਜਨ ਦੁਖ ਪਾਪ ਕਹੁ ਕਤ ਹੋਵੈ ਜੀਉ ॥੧॥

satigur naam ek liv man japai drirr tin jan dukh paap kahu kat hovai jeeo |1|

Fortæl mig, hvordan kan synd og lidelse klamre sig til det ydmyge væsen, der synger Naam'et, givet af guruen, med målbevidst kærlighed og fast tro? ||1||

ਧਰਮ ਕਰਮ ਪੂਰੈ ਸਤਿਗੁਰੁ ਪਾਈ ਹੈ ॥

dharam karam poorai satigur paaee hai |

Dharmisk tro og gode gerningers karma opnås fra den perfekte sande guru.

ਜਾ ਕੀ ਸੇਵਾ ਸਿਧ ਸਾਧ ਮੁਨਿ ਜਨ ਸੁਰਿ ਨਰ ਜਾਚਹਿ ਸਬਦ ਸਾਰੁ ਏਕ ਲਿਵ ਲਾਈ ਹੈ ॥

jaa kee sevaa sidh saadh mun jan sur nar jaacheh sabad saar ek liv laaee hai |

Siddhaerne og de hellige saadhuse, de tavse vismænd og englevæsener, længes efter at tjene Ham; gennem Shabads mest fremragende Ord er de kærligt tilpasset den Ene Herre.

ਫੁਨਿ ਜਾਨੈ ਕੋ ਤੇਰਾ ਅਪਾਰੁ ਨਿਰਭਉ ਨਿਰੰਕਾਰੁ ਅਕਥ ਕਥਨਹਾਰੁ ਤੁਝਹਿ ਬੁਝਾਈ ਹੈ ॥

fun jaanai ko teraa apaar nirbhau nirankaar akath kathanahaar tujheh bujhaaee hai |

Hvem kan kende dine grænser? Du er legemliggørelsen af den frygtløse, formløse Herre. Du er taleren for den uudtalte tale; Du alene forstår dette.

ਭਰਮ ਭੂਲੇ ਸੰਸਾਰ ਛੁਟਹੁ ਜੂਨੀ ਸੰਘਾਰ ਜਮ ਕੋ ਨ ਡੰਡ ਕਾਲ ਗੁਰਮਤਿ ਧੵਾਈ ਹੈ ॥

bharam bhoole sansaar chhuttahu joonee sanghaar jam ko na ddandd kaal guramat dhayaaee hai |

O tåbelige verdslige dødelige, du er vildledt af tvivl; opgiv fødsel og død, og du skal ikke blive straffet af Dødens Sendebud. Mediter over guruens lære.

ਮਨ ਪ੍ਰਾਣੀ ਮੁਗਧ ਬੀਚਾਰੁ ਅਹਿਨਿਸਿ ਜਪੁ ਧਰਮ ਕਰਮ ਪੂਰੈ ਸਤਿਗੁਰੁ ਪਾਈ ਹੈ ॥੨॥

man praanee mugadh beechaar ahinis jap dharam karam poorai satigur paaee hai |2|

Dit tåbelige dødelige væsen, reflekter over dette i dit sind; synge og meditere dag og nat. Dharmisk tro og gode gerningers karma opnås fra den perfekte sande guru. ||2||

ਹਉ ਬਲਿ ਬਲਿ ਜਾਉ ਸਤਿਗੁਰ ਸਾਚੇ ਨਾਮ ਪਰ ॥

hau bal bal jaau satigur saache naam par |

Jeg er et offer, et offer, til det Sande Navn, O min Sande Guru.

ਕਵਨ ਉਪਮਾ ਦੇਉ ਕਵਨ ਸੇਵਾ ਸਰੇਉ ਏਕ ਮੁਖ ਰਸਨਾ ਰਸਹੁ ਜੁਗ ਜੋਰਿ ਕਰ ॥

kavan upamaa deo kavan sevaa sareo ek mukh rasanaa rasahu jug jor kar |

Hvilken ros kan jeg give dig? Hvilken service kan jeg gøre for dig? Jeg har kun én mund og tunge; med mine håndflader presset sammen, synger jeg til dig med glæde og fryd.

ਫੁਨਿ ਮਨ ਬਚ ਕ੍ਰਮ ਜਾਨੁ ਅਨਤ ਦੂਜਾ ਨ ਮਾਨੁ ਨਾਮੁ ਸੋ ਅਪਾਰੁ ਸਾਰੁ ਦੀਨੋ ਗੁਰਿ ਰਿਦ ਧਰ ॥

fun man bach kram jaan anat doojaa na maan naam so apaar saar deeno gur rid dhar |

I tanke, ord og gerning kender jeg Herren; Jeg tilbeder ikke andre. Guruen har nedfældet det mest fremragende Navn på den Uendelige Herre i mit hjerte.