ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Guru Granth Sahib
Side - 469
ਅੰਧੀ ਰਯਤਿ ਗਿਆਨ ਵਿਹੂਣੀ ਭਾਹਿ ਭਰੇ ਮੁਰਦਾਰੁ ॥
andhee rayat giaan vihoonee bhaeh bhare muradaar |Deres undersåtter er blinde, og uden visdom forsøger de at behage de dødes vilje.
ਗਿਆਨੀ ਨਚਹਿ ਵਾਜੇ ਵਾਵਹਿ ਰੂਪ ਕਰਹਿ ਸੀਗਾਰੁ ॥
giaanee nacheh vaaje vaaveh roop kareh seegaar |De åndeligt vise danser og spiller på deres musikinstrumenter og smykker sig med smukke dekorationer.
ਊਚੇ ਕੂਕਹਿ ਵਾਦਾ ਗਾਵਹਿ ਜੋਧਾ ਕਾ ਵੀਚਾਰੁ ॥
aooche kookeh vaadaa gaaveh jodhaa kaa veechaar |De råber højt og synger episke digte og heltehistorier.
ਮੂਰਖ ਪੰਡਿਤ ਹਿਕਮਤਿ ਹੁਜਤਿ ਸੰਜੈ ਕਰਹਿ ਪਿਆਰੁ ॥
moorakh panddit hikamat hujat sanjai kareh piaar |Fjolserne kalder sig spirituelle lærde, og ved deres kloge tricks elsker de at samle rigdom.
ਧਰਮੀ ਧਰਮੁ ਕਰਹਿ ਗਾਵਾਵਹਿ ਮੰਗਹਿ ਮੋਖ ਦੁਆਰੁ ॥
dharamee dharam kareh gaavaaveh mangeh mokh duaar |De retfærdige spilder deres retfærdighed ved at bede om frelsens dør.
ਜਤੀ ਸਦਾਵਹਿ ਜੁਗਤਿ ਨ ਜਾਣਹਿ ਛਡਿ ਬਹਹਿ ਘਰ ਬਾਰੁ ॥
jatee sadaaveh jugat na jaaneh chhadd baheh ghar baar |De kalder sig selv for cølibat og forlader deres hjem, men de kender ikke den sande livsstil.
ਸਭੁ ਕੋ ਪੂਰਾ ਆਪੇ ਹੋਵੈ ਘਟਿ ਨ ਕੋਈ ਆਖੈ ॥
sabh ko pooraa aape hovai ghatt na koee aakhai |Enhver kalder sig selv perfekt; ingen kalder sig selv uperfekte.
ਪਤਿ ਪਰਵਾਣਾ ਪਿਛੈ ਪਾਈਐ ਤਾ ਨਾਨਕ ਤੋਲਿਆ ਜਾਪੈ ॥੨॥
pat paravaanaa pichhai paaeeai taa naanak toliaa jaapai |2|Hvis æresvægten lægges på vægten, så, O Nanak, ser man hans sande vægt. ||2||
ਮਃ ੧ ॥
mahalaa 1 |Første Mehl:
ਵਦੀ ਸੁ ਵਜਗਿ ਨਾਨਕਾ ਸਚਾ ਵੇਖੈ ਸੋਇ ॥
vadee su vajag naanakaa sachaa vekhai soe |Onde handlinger bliver offentligt kendte; O Nanak, den Sande Herre ser alt.
ਸਭਨੀ ਛਾਲਾ ਮਾਰੀਆ ਕਰਤਾ ਕਰੇ ਸੁ ਹੋਇ ॥
sabhanee chhaalaa maareea karataa kare su hoe |Alle gør forsøget, men det alene sker, hvilket Skaberherren gør.
ਅਗੈ ਜਾਤਿ ਨ ਜੋਰੁ ਹੈ ਅਗੈ ਜੀਉ ਨਵੇ ॥
agai jaat na jor hai agai jeeo nave |I verden herefter betyder social status og magt intet; herefter er sjælen ny.
ਜਿਨ ਕੀ ਲੇਖੈ ਪਤਿ ਪਵੈ ਚੰਗੇ ਸੇਈ ਕੇਇ ॥੩॥
jin kee lekhai pat pavai change seee kee |3|De få, hvis ære er bekræftet, er gode. ||3||
ਪਉੜੀ ॥
paurree |Pauree:
ਧੁਰਿ ਕਰਮੁ ਜਿਨਾ ਕਉ ਤੁਧੁ ਪਾਇਆ ਤਾ ਤਿਨੀ ਖਸਮੁ ਧਿਆਇਆ ॥
dhur karam jinaa kau tudh paaeaa taa tinee khasam dhiaaeaa |Kun dem, hvis karma Du har forudbestemt lige fra begyndelsen, O Herre, mediterer på Dig.
ਏਨਾ ਜੰਤਾ ਕੈ ਵਸਿ ਕਿਛੁ ਨਾਹੀ ਤੁਧੁ ਵੇਕੀ ਜਗਤੁ ਉਪਾਇਆ ॥
enaa jantaa kai vas kichh naahee tudh vekee jagat upaaeaa |Intet er i disse væseners magt; Du skabte de forskellige verdener.
ਇਕਨਾ ਨੋ ਤੂੰ ਮੇਲਿ ਲੈਹਿ ਇਕਿ ਆਪਹੁ ਤੁਧੁ ਖੁਆਇਆ ॥
eikanaa no toon mel laihi ik aapahu tudh khuaaeaa |Nogle forener du dig med dig selv, og nogle fører du vild.
ਗੁਰ ਕਿਰਪਾ ਤੇ ਜਾਣਿਆ ਜਿਥੈ ਤੁਧੁ ਆਪੁ ਬੁਝਾਇਆ ॥
gur kirapaa te jaaniaa jithai tudh aap bujhaaeaa |Ved Guru's Grace Du er kendt; gennem ham åbenbarer du dig selv.
ਸਹਜੇ ਹੀ ਸਚਿ ਸਮਾਇਆ ॥੧੧॥
sahaje hee sach samaaeaa |11|Vi bliver let optaget af dig. ||11||
ਸਲੋਕੁ ਮਃ ੧ ॥
salok mahalaa 1 |Salok, First Mehl:
ਦੁਖੁ ਦਾਰੂ ਸੁਖੁ ਰੋਗੁ ਭਇਆ ਜਾ ਸੁਖੁ ਤਾਮਿ ਨ ਹੋਈ ॥
dukh daaroo sukh rog bheaa jaa sukh taam na hoee |Lidelse er medicinen, og glæde sygdommen, for hvor der er glæde, er der ingen lyst til Gud.
ਤੂੰ ਕਰਤਾ ਕਰਣਾ ਮੈ ਨਾਹੀ ਜਾ ਹਉ ਕਰੀ ਨ ਹੋਈ ॥੧॥
toon karataa karanaa mai naahee jaa hau karee na hoee |1|Du er Skaberen Herre; Jeg kan ingenting. Selvom jeg prøver, sker der ikke noget. ||1||
ਬਲਿਹਾਰੀ ਕੁਦਰਤਿ ਵਸਿਆ ॥
balihaaree kudarat vasiaa |Jeg er et offer til Din almægtige skabende kraft, som er gennemtrængende overalt.
ਤੇਰਾ ਅੰਤੁ ਨ ਜਾਈ ਲਖਿਆ ॥੧॥ ਰਹਾਉ ॥
teraa ant na jaaee lakhiaa |1| rahaau |Dine grænser kan ikke kendes. ||1||Pause||
ਜਾਤਿ ਮਹਿ ਜੋਤਿ ਜੋਤਿ ਮਹਿ ਜਾਤਾ ਅਕਲ ਕਲਾ ਭਰਪੂਰਿ ਰਹਿਆ ॥
jaat meh jot jot meh jaataa akal kalaa bharapoor rahiaa |Dit lys er i dine skabninger, og dine skabninger er i dit lys; Din almægtige kraft er gennemsyret overalt.
ਤੂੰ ਸਚਾ ਸਾਹਿਬੁ ਸਿਫਤਿ ਸੁਆਲਿੑਉ ਜਿਨਿ ਕੀਤੀ ਸੋ ਪਾਰਿ ਪਇਆ ॥
toon sachaa saahib sifat suaaliau jin keetee so paar peaa |Du er den Sande Herre og Mester; Din ros er så smuk. En, der synger den, bliver båret over.
ਕਹੁ ਨਾਨਕ ਕਰਤੇ ਕੀਆ ਬਾਤਾ ਜੋ ਕਿਛੁ ਕਰਣਾ ਸੁ ਕਰਿ ਰਹਿਆ ॥੨॥
kahu naanak karate keea baataa jo kichh karanaa su kar rahiaa |2|Nanak taler om Skaberherrens historier; hvad end han skal gøre, gør han. ||2||
ਮਃ ੨ ॥
mahalaa 2 |Anden Mehl:
ਜੋਗ ਸਬਦੰ ਗਿਆਨ ਸਬਦੰ ਬੇਦ ਸਬਦੰ ਬ੍ਰਾਹਮਣਹ ॥
jog sabadan giaan sabadan bed sabadan braahamanah |Yogaens vej er åndelig visdoms vej; Vedaerne er Brahminernes Vej.
ਖਤ੍ਰੀ ਸਬਦੰ ਸੂਰ ਸਬਦੰ ਸੂਦ੍ਰ ਸਬਦੰ ਪਰਾ ਕ੍ਰਿਤਹ ॥
khatree sabadan soor sabadan soodr sabadan paraa kritah |Khshatriyas vej er tapperhedens vej; the Way of the Shudras er tjeneste for andre.
ਸਰਬ ਸਬਦੰ ਏਕ ਸਬਦੰ ਜੇ ਕੋ ਜਾਣੈ ਭੇਉ ॥
sarab sabadan ek sabadan je ko jaanai bheo |Alles Vej er den Enes Vej; Nanak er en slave for en, der kender denne hemmelighed;
ਨਾਨਕੁ ਤਾ ਕਾ ਦਾਸੁ ਹੈ ਸੋਈ ਨਿਰੰਜਨ ਦੇਉ ॥੩॥
naanak taa kaa daas hai soee niranjan deo |3|Han er selv den ubesmittede guddommelige Herre. ||3||
ਮਃ ੨ ॥
mahalaa 2 |Anden Mehl:
ਏਕ ਕ੍ਰਿਸਨੰ ਸਰਬ ਦੇਵਾ ਦੇਵ ਦੇਵਾ ਤ ਆਤਮਾ ॥
ek krisanan sarab devaa dev devaa ta aatamaa |Den Ene Herre Krishna er alles Guddommelige Herre; Han er den individuelle sjæls guddommelighed.
ਆਤਮਾ ਬਾਸੁਦੇਵਸੵਿ ਜੇ ਕੋ ਜਾਣੈ ਭੇਉ ॥
aatamaa baasudevasay je ko jaanai bheo |Nanak er en slave for enhver, der forstår dette mysterium om den altgennemtrængende Herren;
ਨਾਨਕੁ ਤਾ ਕਾ ਦਾਸੁ ਹੈ ਸੋਈ ਨਿਰੰਜਨ ਦੇਉ ॥੪॥
naanak taa kaa daas hai soee niranjan deo |4|Han er selv den ubesmittede guddommelige Herre. ||4||
ਮਃ ੧ ॥
mahalaa 1 |Første Mehl:
ਕੁੰਭੇ ਬਧਾ ਜਲੁ ਰਹੈ ਜਲ ਬਿਨੁ ਕੁੰਭੁ ਨ ਹੋਇ ॥
kunbhe badhaa jal rahai jal bin kunbh na hoe |Vand forbliver indespærret i kanden, men uden vand kunne kanden ikke være blevet dannet;
ਗਿਆਨ ਕਾ ਬਧਾ ਮਨੁ ਰਹੈ ਗੁਰ ਬਿਨੁ ਗਿਆਨੁ ਨ ਹੋਇ ॥੫॥
giaan kaa badhaa man rahai gur bin giaan na hoe |5|bare sådan er sindet tilbageholdt af åndelig visdom, men uden guruen er der ingen åndelig visdom. ||5||
ਪਉੜੀ ॥
paurree |Pauree:
ਪੜਿਆ ਹੋਵੈ ਗੁਨਹਗਾਰੁ ਤਾ ਓਮੀ ਸਾਧੁ ਨ ਮਾਰੀਐ ॥
parriaa hovai gunahagaar taa omee saadh na maareeai |Hvis en uddannet person er en synder, så skal den hellige analfabet ikke straffes.
ਜੇਹਾ ਘਾਲੇ ਘਾਲਣਾ ਤੇਵੇਹੋ ਨਾਉ ਪਚਾਰੀਐ ॥
jehaa ghaale ghaalanaa teveho naau pachaareeai |Ligesom gerningerne udføres, er det ry, man opnår.
ਐਸੀ ਕਲਾ ਨ ਖੇਡੀਐ ਜਿਤੁ ਦਰਗਹ ਗਇਆ ਹਾਰੀਐ ॥
aaisee kalaa na kheddeeai jit daragah geaa haareeai |Så spil ikke sådan et spil, som vil bringe dig til at ruinere ved Herrens domstol.
ਪੜਿਆ ਅਤੈ ਓਮੀਆ ਵੀਚਾਰੁ ਅਗੈ ਵੀਚਾਰੀਐ ॥
parriaa atai omeea veechaar agai veechaareeai |Beretningerne om de uddannede og de analfabeter skal bedømmes i verden herefter.
ਮੁਹਿ ਚਲੈ ਸੁ ਅਗੈ ਮਾਰੀਐ ॥੧੨॥
muhi chalai su agai maareeai |12|En, der stædigt følger sit eget sind, skal lide i verden herefter. ||12||