ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Guru Granth Sahib
Side - 147
ਸਚੈ ਸਬਦਿ ਨੀਸਾਣਿ ਠਾਕ ਨ ਪਾਈਐ ॥
sachai sabad neesaan tthaak na paaeeai |Ingen blokerer vejen for dem, der er velsignet med Shabads Sande Ords Banner.
ਸਚੁ ਸੁਣਿ ਬੁਝਿ ਵਖਾਣਿ ਮਹਲਿ ਬੁਲਾਈਐ ॥੧੮॥
sach sun bujh vakhaan mahal bulaaeeai |18|Når man hører, forstår og taler Sandhed, er man kaldet til Herrens tilstedeværelse. ||18||
ਸਲੋਕੁ ਮਃ ੧ ॥
salok mahalaa 1 |Salok, First Mehl:
ਪਹਿਰਾ ਅਗਨਿ ਹਿਵੈ ਘਰੁ ਬਾਧਾ ਭੋਜਨੁ ਸਾਰੁ ਕਰਾਈ ॥
pahiraa agan hivai ghar baadhaa bhojan saar karaaee |om jeg klædte mig i Ild og byggede mit Hus af Sne og gjorde Jern til min Mad;
ਸਗਲੇ ਦੂਖ ਪਾਣੀ ਕਰਿ ਪੀਵਾ ਧਰਤੀ ਹਾਕ ਚਲਾਈ ॥
sagale dookh paanee kar peevaa dharatee haak chalaaee |og hvis jeg drikker al smerte som vand og driver hele jorden foran mig;
ਧਰਿ ਤਾਰਾਜੀ ਅੰਬਰੁ ਤੋਲੀ ਪਿਛੈ ਟੰਕੁ ਚੜਾਈ ॥
dhar taaraajee anbar tolee pichhai ttank charraaee |og hvis jeg skulle placere jorden på en vægt og balancere den med en enkelt kobbermønt;
ਏਵਡੁ ਵਧਾ ਮਾਵਾ ਨਾਹੀ ਸਭਸੈ ਨਥਿ ਚਲਾਈ ॥
evadd vadhaa maavaa naahee sabhasai nath chalaaee |og hvis jeg skulle blive så stor, at jeg ikke kunne holdes tilbage, og hvis jeg skulle styre og lede alt;
ਏਤਾ ਤਾਣੁ ਹੋਵੈ ਮਨ ਅੰਦਰਿ ਕਰੀ ਭਿ ਆਖਿ ਕਰਾਈ ॥
etaa taan hovai man andar karee bhi aakh karaaee |og hvis jeg skulle besidde så meget magt i mit sind, at jeg kunne få andre til at gøre mit bud - hvad så?
ਜੇਵਡੁ ਸਾਹਿਬੁ ਤੇਵਡ ਦਾਤੀ ਦੇ ਦੇ ਕਰੇ ਰਜਾਈ ॥
jevadd saahib tevadd daatee de de kare rajaaee |Så stor som vor Herre og Mester er, så stor er hans gaver. Han skænker dem i overensstemmelse med sin vilje.
ਨਾਨਕ ਨਦਰਿ ਕਰੇ ਜਿਸੁ ਉਪਰਿ ਸਚਿ ਨਾਮਿ ਵਡਿਆਈ ॥੧॥
naanak nadar kare jis upar sach naam vaddiaaee |1|O Nanak, de, på hvem Herren kaster sit nådeblik, opnår det sande navns herlige storhed. ||1||
ਮਃ ੨ ॥
mahalaa 2 |Anden Mehl:
ਆਖਣੁ ਆਖਿ ਨ ਰਜਿਆ ਸੁਨਣਿ ਨ ਰਜੇ ਕੰਨ ॥
aakhan aakh na rajiaa sunan na raje kan |Munden bliver ikke tilfreds med at tale, og ørerne bliver ikke tilfredse med at høre.
ਅਖੀ ਦੇਖਿ ਨ ਰਜੀਆ ਗੁਣ ਗਾਹਕ ਇਕ ਵੰਨ ॥
akhee dekh na rajeea gun gaahak ik van |Øjnene bliver ikke tilfredse med at se - hvert organ søger efter én sansekvalitet.
ਭੁਖਿਆ ਭੁਖ ਨ ਉਤਰੈ ਗਲੀ ਭੁਖ ਨ ਜਾਇ ॥
bhukhiaa bhukh na utarai galee bhukh na jaae |De sultnes sult stilles ikke; ved blot ord bliver sulten ikke lindret.
ਨਾਨਕ ਭੁਖਾ ਤਾ ਰਜੈ ਜਾ ਗੁਣ ਕਹਿ ਗੁਣੀ ਸਮਾਇ ॥੨॥
naanak bhukhaa taa rajai jaa gun keh gunee samaae |2|O Nanak, sulten lindres kun, når man udtaler den prisværdige Herres Glorious Praises. ||2||
ਪਉੜੀ ॥
paurree |Pauree:
ਵਿਣੁ ਸਚੇ ਸਭੁ ਕੂੜੁ ਕੂੜੁ ਕਮਾਈਐ ॥
vin sache sabh koorr koorr kamaaeeai |Uden den Sande er alle falske, og alle praktiserer falskhed.
ਵਿਣੁ ਸਚੇ ਕੂੜਿਆਰੁ ਬੰਨਿ ਚਲਾਈਐ ॥
vin sache koorriaar ban chalaaeeai |Uden den Sande bliver de falske bundet og kneblet og fordrevet.
ਵਿਣੁ ਸਚੇ ਤਨੁ ਛਾਰੁ ਛਾਰੁ ਰਲਾਈਐ ॥
vin sache tan chhaar chhaar ralaaeeai |Uden den Sande er kroppen bare aske, og den blander sig igen med aske.
ਵਿਣੁ ਸਚੇ ਸਭ ਭੁਖ ਜਿ ਪੈਝੈ ਖਾਈਐ ॥
vin sache sabh bhukh ji paijhai khaaeeai |Uden den sande ome er al mad og tøj utilfredsstillende.
ਵਿਣੁ ਸਚੇ ਦਰਬਾਰੁ ਕੂੜਿ ਨ ਪਾਈਐ ॥
vin sache darabaar koorr na paaeeai |Uden den Sande opnår de falske ikke Herrens Domstol.
ਕੂੜੈ ਲਾਲਚਿ ਲਗਿ ਮਹਲੁ ਖੁਆਈਐ ॥
koorrai laalach lag mahal khuaaeeai |Knyttet til falske tilknytninger er Herrens nærværelses palæ tabt.
ਸਭੁ ਜਗੁ ਠਗਿਓ ਠਗਿ ਆਈਐ ਜਾਈਐ ॥
sabh jag tthagio tthag aaeeai jaaeeai |Hele verden bliver bedraget af bedrag, kommer og går i reinkarnation.
ਤਨ ਮਹਿ ਤ੍ਰਿਸਨਾ ਅਗਿ ਸਬਦਿ ਬੁਝਾਈਐ ॥੧੯॥
tan meh trisanaa ag sabad bujhaaeeai |19|Inden i kroppen er begærets ild; gennem Shabadens Ord er det slukket. ||19||
ਸਲੋਕ ਮਃ ੧ ॥
salok mahalaa 1 |Salok, First Mehl:
ਨਾਨਕ ਗੁਰੁ ਸੰਤੋਖੁ ਰੁਖੁ ਧਰਮੁ ਫੁਲੁ ਫਲ ਗਿਆਨੁ ॥
naanak gur santokh rukh dharam ful fal giaan |O Nanak, Guruen er tilfredshedens træ, med troens blomster og frugter af åndelig visdom.
ਰਸਿ ਰਸਿਆ ਹਰਿਆ ਸਦਾ ਪਕੈ ਕਰਮਿ ਧਿਆਨਿ ॥
ras rasiaa hariaa sadaa pakai karam dhiaan |Vandet med Herrens Kærlighed forbliver det evigt grønt; gennem gode gerningers og meditations karma modnes den.
ਪਤਿ ਕੇ ਸਾਦ ਖਾਦਾ ਲਹੈ ਦਾਨਾ ਕੈ ਸਿਰਿ ਦਾਨੁ ॥੧॥
pat ke saad khaadaa lahai daanaa kai sir daan |1|Ære opnås ved at spise denne velsmagende ret; af alle gaver er dette den største gave. ||1||
ਮਃ ੧ ॥
mahalaa 1 |Første Mehl:
ਸੁਇਨੇ ਕਾ ਬਿਰਖੁ ਪਤ ਪਰਵਾਲਾ ਫੁਲ ਜਵੇਹਰ ਲਾਲ ॥
sueine kaa birakh pat paravaalaa ful javehar laal |Guruen er træet af guld, med blade af koraller og blomster af juveler og rubiner.
ਤਿਤੁ ਫਲ ਰਤਨ ਲਗਹਿ ਮੁਖਿ ਭਾਖਿਤ ਹਿਰਦੈ ਰਿਦੈ ਨਿਹਾਲੁ ॥
tit fal ratan lageh mukh bhaakhit hiradai ridai nihaal |Ordene fra hans mund er frugter af juveler. I sit hjerte ser han Herren.
ਨਾਨਕ ਕਰਮੁ ਹੋਵੈ ਮੁਖਿ ਮਸਤਕਿ ਲਿਖਿਆ ਹੋਵੈ ਲੇਖੁ ॥
naanak karam hovai mukh masatak likhiaa hovai lekh |O Nanak, Han opnås af dem, på hvis ansigter og pander en sådan forudregistreret skæbne er skrevet.
ਅਠਿਸਠਿ ਤੀਰਥ ਗੁਰ ਕੀ ਚਰਣੀ ਪੂਜੈ ਸਦਾ ਵਿਸੇਖੁ ॥
atthisatth teerath gur kee charanee poojai sadaa visekh |De otteogtres hellige pilgrimshelligdomme er indeholdt i den konstante tilbedelse af fødderne på den ophøjede guru.
ਹੰਸੁ ਹੇਤੁ ਲੋਭੁ ਕੋਪੁ ਚਾਰੇ ਨਦੀਆ ਅਗਿ ॥
hans het lobh kop chaare nadeea ag |Grusomhed, materiel tilknytning, grådighed og vrede er de fire floder af ild.
ਪਵਹਿ ਦਝਹਿ ਨਾਨਕਾ ਤਰੀਐ ਕਰਮੀ ਲਗਿ ॥੨॥
paveh dajheh naanakaa tareeai karamee lag |2|Falder man ned i dem, bliver man brændt, O Nanak! Man bliver kun frelst ved at holde fast i gode gerninger. ||2||
ਪਉੜੀ ॥
paurree |Pauree:
ਜੀਵਦਿਆ ਮਰੁ ਮਾਰਿ ਨ ਪਛੋਤਾਈਐ ॥
jeevadiaa mar maar na pachhotaaeeai |Mens du er i live, overvind døden, og du vil ikke fortryde til sidst.
ਝੂਠਾ ਇਹੁ ਸੰਸਾਰੁ ਕਿਨਿ ਸਮਝਾਈਐ ॥
jhootthaa ihu sansaar kin samajhaaeeai |Denne verden er falsk, men kun få forstår dette.
ਸਚਿ ਨ ਧਰੇ ਪਿਆਰੁ ਧੰਧੈ ਧਾਈਐ ॥
sach na dhare piaar dhandhai dhaaeeai |Folk nedfælder ikke kærlighed til Sandheden; de jagter i stedet efter verdslige anliggender.
ਕਾਲੁ ਬੁਰਾ ਖੈ ਕਾਲੁ ਸਿਰਿ ਦੁਨੀਆਈਐ ॥
kaal buraa khai kaal sir duneeaeeai |Den frygtelige tid med død og udslettelse svæver over verdens hoveder.
ਹੁਕਮੀ ਸਿਰਿ ਜੰਦਾਰੁ ਮਾਰੇ ਦਾਈਐ ॥
hukamee sir jandaar maare daaeeai |Ved Herrens befalings Hukam smadrer Dødens Sendebud sin kølle over deres hoveder.
ਆਪੇ ਦੇਇ ਪਿਆਰੁ ਮੰਨਿ ਵਸਾਈਐ ॥
aape dee piaar man vasaaeeai |Herren selv giver sin kærlighed og indlejrer den i deres sind.
ਮੁਹਤੁ ਨ ਚਸਾ ਵਿਲੰਮੁ ਭਰੀਐ ਪਾਈਐ ॥
muhat na chasaa vilam bhareeai paaeeai |Ikke et øjeblik eller et øjebliks forsinkelse er tilladt, når ens mål af liv er fuld.
ਗੁਰਪਰਸਾਦੀ ਬੁਝਿ ਸਚਿ ਸਮਾਈਐ ॥੨੦॥
guraparasaadee bujh sach samaaeeai |20|Ved Guru's Nåde lærer man den Sande at kende og bliver optaget af Ham. ||20||
ਸਲੋਕੁ ਮਃ ੧ ॥
salok mahalaa 1 |Salok, First Mehl:
ਤੁਮੀ ਤੁਮਾ ਵਿਸੁ ਅਕੁ ਧਤੂਰਾ ਨਿਮੁ ਫਲੁ ॥
tumee tumaa vis ak dhatooraa nim fal |Bitter melon, svalurt, tornæble og nim frugt
ਮਨਿ ਮੁਖਿ ਵਸਹਿ ਤਿਸੁ ਜਿਸੁ ਤੂੰ ਚਿਤਿ ਨ ਆਵਹੀ ॥
man mukh vaseh tis jis toon chit na aavahee |disse bitre gifte sætter sig i sindet og munden på dem, der ikke husker dig
ਨਾਨਕ ਕਹੀਐ ਕਿਸੁ ਹੰਢਨਿ ਕਰਮਾ ਬਾਹਰੇ ॥੧॥
naanak kaheeai kis handtan karamaa baahare |1|O Nanak, hvordan skal jeg fortælle dem dette? Uden gode gerningers karma ødelægger de kun sig selv. ||1||
ਮਃ ੧ ॥
mahalaa 1 |Første Mehl:
ਮਤਿ ਪੰਖੇਰੂ ਕਿਰਤੁ ਸਾਥਿ ਕਬ ਉਤਮ ਕਬ ਨੀਚ ॥
mat pankheroo kirat saath kab utam kab neech |Intellektet er en fugl; på grund af dens handlinger er den nogle gange høj og nogle gange lav.