ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Guru Granth Sahib
Side - 433
ਛਛੈ ਛਾਇਆ ਵਰਤੀ ਸਭ ਅੰਤਰਿ ਤੇਰਾ ਕੀਆ ਭਰਮੁ ਹੋਆ ॥
chhachhai chhaaeaa varatee sabh antar teraa keea bharam hoaa |Chhachha: Uvidenhed findes i alle; tvivl er din gerning, o Herre.
ਭਰਮੁ ਉਪਾਇ ਭੁਲਾਈਅਨੁ ਆਪੇ ਤੇਰਾ ਕਰਮੁ ਹੋਆ ਤਿਨੑ ਗੁਰੂ ਮਿਲਿਆ ॥੧੦॥
bharam upaae bhulaaeean aape teraa karam hoaa tina guroo miliaa |10|Efter at have skabt tvivl, får du selv dem til at vandre i vildfarelse; dem, som du velsigner med din barmhjertighed, mødes med guruen. ||10||
ਜਜੈ ਜਾਨੁ ਮੰਗਤ ਜਨੁ ਜਾਚੈ ਲਖ ਚਉਰਾਸੀਹ ਭੀਖ ਭਵਿਆ ॥
jajai jaan mangat jan jaachai lakh chauraaseeh bheekh bhaviaa |Jajja: Det ydmyge væsen, der tigger om visdom, har vandret tiggeri gennem 8,4 millioner inkarnationer.
ਏਕੋ ਲੇਵੈ ਏਕੋ ਦੇਵੈ ਅਵਰੁ ਨ ਦੂਜਾ ਮੈ ਸੁਣਿਆ ॥੧੧॥
eko levai eko devai avar na doojaa mai suniaa |11|Den Ene Herre tager bort, og den Ene Herre giver; Jeg har ikke hørt om andre. ||11||
ਝਝੈ ਝੂਰਿ ਮਰਹੁ ਕਿਆ ਪ੍ਰਾਣੀ ਜੋ ਕਿਛੁ ਦੇਣਾ ਸੁ ਦੇ ਰਹਿਆ ॥
jhajhai jhoor marahu kiaa praanee jo kichh denaa su de rahiaa |Jhajha: O dødelige væsen, hvorfor dør du af angst? Hvad Herren end skal give, skal han blive ved med at give.
ਦੇ ਦੇ ਵੇਖੈ ਹੁਕਮੁ ਚਲਾਏ ਜਿਉ ਜੀਆ ਕਾ ਰਿਜਕੁ ਪਇਆ ॥੧੨॥
de de vekhai hukam chalaae jiau jeea kaa rijak peaa |12|Han giver og giver og våger over os; ifølge de ordrer, som han udsteder, modtager hans væsener næring. ||12||
ਞੰਞੈ ਨਦਰਿ ਕਰੇ ਜਾ ਦੇਖਾ ਦੂਜਾ ਕੋਈ ਨਾਹੀ ॥
yanyai nadar kare jaa dekhaa doojaa koee naahee |Nyanya: Når Herren skænker sit nådeblik, så ser jeg ingen anden.
ਏਕੋ ਰਵਿ ਰਹਿਆ ਸਭ ਥਾਈ ਏਕੁ ਵਸਿਆ ਮਨ ਮਾਹੀ ॥੧੩॥
eko rav rahiaa sabh thaaee ek vasiaa man maahee |13|Den Ene Herre er totalt gennemtrængende overalt; den Ene Herre forbliver i sindet. ||13||
ਟਟੈ ਟੰਚੁ ਕਰਹੁ ਕਿਆ ਪ੍ਰਾਣੀ ਘੜੀ ਕਿ ਮੁਹਤਿ ਕਿ ਉਠਿ ਚਲਣਾ ॥
ttattai ttanch karahu kiaa praanee gharree ki muhat ki utth chalanaa |Tatta: Hvorfor praktiserer du hykleri, o dødelige? Om et øjeblik, på et øjeblik, skal du rejse dig og tage af sted.
ਜੂਐ ਜਨਮੁ ਨ ਹਾਰਹੁ ਅਪਣਾ ਭਾਜਿ ਪੜਹੁ ਤੁਮ ਹਰਿ ਸਰਣਾ ॥੧੪॥
jooaai janam na haarahu apanaa bhaaj parrahu tum har saranaa |14|Tab ikke dit liv i væddemålet - skynd dig til Herrens Helligdom. ||14||
ਠਠੈ ਠਾਢਿ ਵਰਤੀ ਤਿਨ ਅੰਤਰਿ ਹਰਿ ਚਰਣੀ ਜਿਨੑ ਕਾ ਚਿਤੁ ਲਾਗਾ ॥
tthatthai tthaadt varatee tin antar har charanee jina kaa chit laagaa |T'hat'ha: Fred gennemsyrer dem, der forbinder deres bevidsthed med Herrens Lotusfødder.
ਚਿਤੁ ਲਾਗਾ ਸੇਈ ਜਨ ਨਿਸਤਰੇ ਤਉ ਪਰਸਾਦੀ ਸੁਖੁ ਪਾਇਆ ॥੧੫॥
chit laagaa seee jan nisatare tau parasaadee sukh paaeaa |15|Disse ydmyge væsener, hvis bevidsthed er så forbundet, bliver frelst; ved din nåde opnår de fred. ||15||
ਡਡੈ ਡੰਫੁ ਕਰਹੁ ਕਿਆ ਪ੍ਰਾਣੀ ਜੋ ਕਿਛੁ ਹੋਆ ਸੁ ਸਭੁ ਚਲਣਾ ॥
ddaddai ddanf karahu kiaa praanee jo kichh hoaa su sabh chalanaa |Dadda: Hvorfor laver du så prangende shows, O dødelige? Uanset hvad der eksisterer, vil alt forgå.
ਤਿਸੈ ਸਰੇਵਹੁ ਤਾ ਸੁਖੁ ਪਾਵਹੁ ਸਰਬ ਨਿਰੰਤਰਿ ਰਵਿ ਰਹਿਆ ॥੧੬॥
tisai sarevahu taa sukh paavahu sarab nirantar rav rahiaa |16|Så tjen ham, som er indesluttet og gennemtrængende blandt alle, og du skal opnå fred. ||16||
ਢਢੈ ਢਾਹਿ ਉਸਾਰੈ ਆਪੇ ਜਿਉ ਤਿਸੁ ਭਾਵੈ ਤਿਵੈ ਕਰੇ ॥
dtadtai dtaeh usaarai aape jiau tis bhaavai tivai kare |Dhadha: Han selv etablerer og ophæver; som det behager hans vilje, så handler han.
ਕਰਿ ਕਰਿ ਵੇਖੈ ਹੁਕਮੁ ਚਲਾਏ ਤਿਸੁ ਨਿਸਤਾਰੇ ਜਾ ਕਉ ਨਦਰਿ ਕਰੇ ॥੧੭॥
kar kar vekhai hukam chalaae tis nisataare jaa kau nadar kare |17|Efter at have skabt skabelsen, våger han over den; Han udsteder sine befalinger og frigør dem, på hvem han kaster sit nådeblik. ||17||
ਣਾਣੈ ਰਵਤੁ ਰਹੈ ਘਟ ਅੰਤਰਿ ਹਰਿ ਗੁਣ ਗਾਵੈ ਸੋਈ ॥
naanai ravat rahai ghatt antar har gun gaavai soee |Nanna: En, hvis hjerte er fyldt med Herren, synger hans herlige lovsang.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਮਿਲਾਏ ਕਰਤਾ ਪੁਨਰਪਿ ਜਨਮੁ ਨ ਹੋਈ ॥੧੮॥
aape aap milaae karataa punarap janam na hoee |18|En, som Skaberherren forener med sig selv, er ikke overgivet til reinkarnation. ||18||
ਤਤੈ ਤਾਰੂ ਭਵਜਲੁ ਹੋਆ ਤਾ ਕਾ ਅੰਤੁ ਨ ਪਾਇਆ ॥
tatai taaroo bhavajal hoaa taa kaa ant na paaeaa |Tatta: Det frygtelige verdenshav er så dybt; dets grænser kan ikke findes.
ਨਾ ਤਰ ਨਾ ਤੁਲਹਾ ਹਮ ਬੂਡਸਿ ਤਾਰਿ ਲੇਹਿ ਤਾਰਣ ਰਾਇਆ ॥੧੯॥
naa tar naa tulahaa ham booddas taar lehi taaran raaeaa |19|Jeg har ikke en båd eller endda en tømmerflåde; Jeg drukner - red mig, o Frelserkonge! ||19||
ਥਥੈ ਥਾਨਿ ਥਾਨੰਤਰਿ ਸੋਈ ਜਾ ਕਾ ਕੀਆ ਸਭੁ ਹੋਆ ॥
thathai thaan thaanantar soee jaa kaa keea sabh hoaa |T'hat'ha: På alle steder og mellemrum er Han; alt, hvad der eksisterer, er ved hans handling.
ਕਿਆ ਭਰਮੁ ਕਿਆ ਮਾਇਆ ਕਹੀਐ ਜੋ ਤਿਸੁ ਭਾਵੈ ਸੋਈ ਭਲਾ ॥੨੦॥
kiaa bharam kiaa maaeaa kaheeai jo tis bhaavai soee bhalaa |20|Hvad er tvivl? Hvad hedder Maya? Alt, hvad der behager ham, er godt. ||20||
ਦਦੈ ਦੋਸੁ ਨ ਦੇਊ ਕਿਸੈ ਦੋਸੁ ਕਰੰਮਾ ਆਪਣਿਆ ॥
dadai dos na deaoo kisai dos karamaa aapaniaa |Dadda: Skyld ikke nogen anden skylden; bebrejde i stedet dine egne handlinger.
ਜੋ ਮੈ ਕੀਆ ਸੋ ਮੈ ਪਾਇਆ ਦੋਸੁ ਨ ਦੀਜੈ ਅਵਰ ਜਨਾ ॥੨੧॥
jo mai keea so mai paaeaa dos na deejai avar janaa |21|Hvad jeg end gjorde, for det har jeg lidt; Jeg bebrejder ikke nogen anden. ||21||
ਧਧੈ ਧਾਰਿ ਕਲਾ ਜਿਨਿ ਛੋਡੀ ਹਰਿ ਚੀਜੀ ਜਿਨਿ ਰੰਗ ਕੀਆ ॥
dhadhai dhaar kalaa jin chhoddee har cheejee jin rang keea |Dhadha: Hans magt etablerede og opretholder jorden; Herren har givet sin farve til alt.
ਤਿਸ ਦਾ ਦੀਆ ਸਭਨੀ ਲੀਆ ਕਰਮੀ ਕਰਮੀ ਹੁਕਮੁ ਪਇਆ ॥੨੨॥
tis daa deea sabhanee leea karamee karamee hukam peaa |22|Hans gaver modtages af alle; alle handler efter hans befaling. ||22||
ਨੰਨੈ ਨਾਹ ਭੋਗ ਨਿਤ ਭੋਗੈ ਨਾ ਡੀਠਾ ਨਾ ਸੰਮ੍ਹਲਿਆ ॥
nanai naah bhog nit bhogai naa ddeetthaa naa samhaliaa |Nanna: Manden Herren nyder evige glæder, men han bliver ikke set eller forstået.
ਗਲੀ ਹਉ ਸੋਹਾਗਣਿ ਭੈਣੇ ਕੰਤੁ ਨ ਕਬਹੂੰ ਮੈ ਮਿਲਿਆ ॥੨੩॥
galee hau sohaagan bhaine kant na kabahoon mai miliaa |23|Jeg kaldes den glade sjælebrud, o søster, men min mand Herre har aldrig mødt mig. ||23||
ਪਪੈ ਪਾਤਿਸਾਹੁ ਪਰਮੇਸਰੁ ਵੇਖਣ ਕਉ ਪਰਪੰਚੁ ਕੀਆ ॥
papai paatisaahu paramesar vekhan kau parapanch keea |Pappa: Den Højeste Konge, den Transcendente Herre, skabte verden og våger over den.
ਦੇਖੈ ਬੂਝੈ ਸਭੁ ਕਿਛੁ ਜਾਣੈ ਅੰਤਰਿ ਬਾਹਰਿ ਰਵਿ ਰਹਿਆ ॥੨੪॥
dekhai boojhai sabh kichh jaanai antar baahar rav rahiaa |24|Han ser og forstår og ved alt; indadtil og udadtil er han fuldt ud gennemtrængende. ||24||
ਫਫੈ ਫਾਹੀ ਸਭੁ ਜਗੁ ਫਾਸਾ ਜਮ ਕੈ ਸੰਗਲਿ ਬੰਧਿ ਲਇਆ ॥
fafai faahee sabh jag faasaa jam kai sangal bandh leaa |Faffa: Hele verden er fanget i dødens løkke, og alle er bundet af dens lænker.
ਗੁਰਪਰਸਾਦੀ ਸੇ ਨਰ ਉਬਰੇ ਜਿ ਹਰਿ ਸਰਣਾਗਤਿ ਭਜਿ ਪਇਆ ॥੨੫॥
guraparasaadee se nar ubare ji har saranaagat bhaj peaa |25|Ved Guru's Nåde bliver de alene frelst, som skynder sig at komme ind i Herrens Helligdom. ||25||
ਬਬੈ ਬਾਜੀ ਖੇਲਣ ਲਾਗਾ ਚਉਪੜਿ ਕੀਤੇ ਚਾਰਿ ਜੁਗਾ ॥
babai baajee khelan laagaa chauparr keete chaar jugaa |Babba: Han satte sig for at spille spillet på de fire tidsaldres skakbræt.