Barmhjertighed, barmhjertighed, barmhjertighed - O Kære Herre, vær venlig at udøse Din Barmhjertighed over mig, og bind mig til Dit Navn.
Vær venligst barmhjertige, og led mig til at møde den Sande Guru; I møde med den sande guru mediterer jeg på Naam, Herrens navn. ||1||
Egoismens snavs fra utallige inkarnationer klæber til mig; slutter sig til Sangat, den hellige menighed, skylles dette snavs væk.
Som jern bæres henover, hvis det er fastgjort til træ, finder en, der er knyttet til Guruens Shabads Ord, Herren. ||2||
Når du slutter dig til Society of the Saints, slutter dig til Sat Sangat, den Sande Menighed, vil du komme for at modtage Herrens Sublime Essens.
Men ikke at slutte sig til Sangat og begå handlinger i egoistisk stolthed er som at trække rent vand frem og smide det i mudderet. ||3||
Herren er sine ydmyge hengivnes beskytter og frelsende nåde. Herrens Sublime Essens virker så sød for disse ydmyge væsener.
Hvert eneste øjeblik bliver de velsignet med Naam's herlige storhed; gennem den sande guru's lære er de optaget af ham. ||4||
Bøj dig for evigt i dyb respekt for de ydmyge hengivne; hvis du bøjer dig for disse ydmyge væsener, skal du opnå dydens frugt.
De onde fjender, der bagtaler de hengivne, bliver ødelagt, ligesom Harnaakhash. ||5||
Brahma, søn af lotus, og Vyaas, søn af fisk, praktiserede streng bod og blev tilbedt.
Hvem end er en hengiven - tilbed og tilbed den person. Slip af med din tvivl og overtro. ||6||
Lad dig ikke narre af udseende af høj og lav social klasse. Suk Dayv bukkede for Janaks fødder og mediterede.
Selvom Janak smed sine rester og affald på Suk Dayvs hoved, vaklede hans sind ikke, selv et øjeblik. ||7||
Janak sad på sin kongelige trone og lagde de ni vismænds støv på hans pande.
Vær venlig at overøse Nanak med din nåde, o min Herre og Mester; gør ham til dine slavers træl. ||8||2||
Kaanraa, Fjerde Mehl:
O sind, følg guruens lære, og syng med glæde Guds lovprisning.
Hvis min ene tunge blev til hundredtusinder og millioner, ville jeg meditere på ham millioner og atter millioner af gange. ||1||Pause||
Slangekongen synger og mediterer på Herren med sine tusindvis af hoveder, men selv ved disse sang kan han ikke finde Herrens grænser.
Du er aldeles uudgrundelig, utilgængelig og uendelig. Gennem visdommen fra guruens lære bliver sindet stabilt og afbalanceret. ||1||
De ydmyge væsener, der mediterer på dig, er ædle og ophøjede. Når de mediterer på Herren, har de fred.
Bidur, søn af en slavepige, var en urørlig, men Krishna krammede ham tæt i Hans Favn. ||2||
Træ produceres af vand, men ved at holde fast i træ reddes man fra at drukne.
Herren selv forskønner og ophøjer sine ydmyge tjenere; Han bekræfter sin medfødte natur. ||3||
Jeg er som en sten eller et stykke jern, tung sten og jern; i Guruens menigheds båd bliver jeg båret igennem,
ligesom væveren Kabeer, der blev frelst i Sat Sangat, den sande menighed. Han blev glædelig for de ydmyge helliges sind. ||4||
Når jeg står op, sætter mig, rejser mig og går på stien, mediterer jeg.
Den Sande Guru er Ordet, og Ordet er den Sande Guru, som underviser om Befrielsens Vej. ||5||
Ved hans træning finder jeg styrke med hvert eneste åndedrag; nu hvor jeg er oplært og tæmmet, mediterer jeg over Naam, Herrens navn.
Ved Guru's Nåde udslukkes egoismen, og derefter, gennem Guruens Lære, smelter jeg sammen i Naam. ||6||