Den oprindelige, det rene lys, uden begyndelse, uden ende. Gennem alle tider er Han En og Den Samme. ||28||
Jeg bøjer mig for Ham, jeg bøjer mig ydmygt.
Den oprindelige, det rene lys, uden begyndelse, uden ende. Gennem alle tider er Han En og Den Samme. ||29||
Den Ene Guddommelige Moder undfangede og fødte de tre guddomme.
Den ene, verdens skaber; Den ene, Sustaineren; og en, ødelæggeren.
Han får tingene til at ske i overensstemmelse med hans vilje. Sådan er hans himmelske orden.
Han våger over alt, men ingen ser ham. Hvor er det her vidunderligt!
Jeg bøjer mig for Ham, jeg bøjer mig ydmygt.
Den oprindelige, det rene lys, uden begyndelse, uden ende. Gennem alle tider er Han En og Den Samme. ||30||
På verden efter verden er Hans Autoritetssæder og Hans Forrådshuse.
Hvad der end blev lagt i dem, blev puttet der én gang for alle.
Efter at have skabt skabelsen, våger Skaberherren over den.
O Nanak, Sand er skabelsen af den Sande Herre.
Jeg bøjer mig for Ham, jeg bøjer mig ydmygt.
Den oprindelige, det rene lys, uden begyndelse, uden ende. Gennem alle tider er Han En og Den Samme. ||31||
Hvis jeg havde 100.000 tunger, og disse blev så ganget tyve gange mere, med hver tunge,
Jeg vil gentage, hundredtusindvis af gange, navnet på den ene, universets herre.
Langs denne vej til vor mand, Herre, klatrer vi op ad stigens trin og kommer til at smelte sammen med ham.
At høre om de æteriske riger, selv orme længes efter at komme hjem.
O Nanak, ved hans nåde opnås han. Falsk er de falskes pral. ||32||
Ingen magt til at tale, ingen magt til at tie.
Ingen magt til at tigge, ingen magt til at give.
Ingen magt til at leve, ingen magt til at dø.
Ingen magt til at regere, med rigdom og okkulte mentale kræfter.
Ingen magt til at opnå intuitiv forståelse, spirituel visdom og meditation.
Ingen magt til at finde vejen til at flygte fra verden.
Han alene har magten i sine hænder. Han passer på det hele.
O Nanak, ingen er høj eller lav. ||33||
Nætter, dage, uger og årstider;
vind, vand, ild og de nedre regioner
midt i disse etablerede han jorden som et hjem for Dharma.
På den placerede han de forskellige arter af væsener.
Deres navne er utallige og uendelige.
Efter deres gerninger og handlinger skal de dømmes.
Gud selv er sand, og sand er hans domstol.
Der, i fuldkommen nåde og lethed, sidder de selvudvalgte, de selvrealiserede hellige.
De modtager nådens mærke fra den barmhjertige Herre.
De modne og de umodne, de gode og de onde, skal der dømmes.
O Nanak, når du går hjem, vil du se dette. ||34||
Dette er retfærdigt at leve i Dharmas rige.
Og nu taler vi om den åndelige visdoms rige.
Så mange vinde, vand og ild; så mange Krishnaer og Shivaer.
Så mange brahmaer, formgivende former for stor skønhed, prydet og klædt i mange farver.
Så mange verdener og lande til at træne karma. Så mange lektioner at lære!
Så mange Indras, så mange måner og sole, så mange verdener og lande.
Så mange Siddhaer og Buddhaer, så mange Yogiske mestre. Så mange gudinder af forskellig art.
Så mange halvguder og dæmoner, så mange tavse vismænd. Så mange oceaner af juveler.
Så mange måder at leve på, så mange sprog. Så mange dynastier af herskere.
Så mange intuitive mennesker, så mange uselviske tjenere. O Nanak, hans grænse har ingen grænse! ||35||
I visdommens rige hersker åndelig visdom suverænt.
Naad'ens lydstrøm vibrerer der, midt i lyksalighedens lyde og syn.