Sri Guru Granth Sahib

Side - 436

ਧਨ ਪਿਰਹਿ ਮੇਲਾ ਹੋਇ ਸੁਆਮੀ ਆਪਿ ਪ੍ਰਭੁ ਕਿਰਪਾ ਕਰੇ ॥

dhan pireh melaa hoe suaamee aap prabh kirapaa kare |

Sjælebruden møder sin Mand Herre, da Herren Mester selv udøser sin gunst over hende.

ਸੇਜਾ ਸੁਹਾਵੀ ਸੰਗਿ ਪਿਰ ਕੈ ਸਾਤ ਸਰ ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਭਰੇ ॥

sejaa suhaavee sang pir kai saat sar amrit bhare |

Hendes seng er dekoreret i selskab med hendes elskede, og hendes syv bassiner er fyldt med ambrosial nektar.

ਕਰਿ ਦਇਆ ਮਇਆ ਦਇਆਲ ਸਾਚੇ ਸਬਦਿ ਮਿਲਿ ਗੁਣ ਗਾਵਓ ॥

kar deaa meaa deaal saache sabad mil gun gaavo |

Vær venlig og medfølende over for mig, O Barmhjertige Sande Herre, så jeg kan få Shabads Ord og synge Din Herlige Lovprisning.

ਨਾਨਕਾ ਹਰਿ ਵਰੁ ਦੇਖਿ ਬਿਗਸੀ ਮੁੰਧ ਮਨਿ ਓਮਾਹਓ ॥੧॥

naanakaa har var dekh bigasee mundh man omaaho |1|

O Nanak, ser på sin mand Herre, sjælebruden er henrykt, og hendes sind er fyldt med glæde. ||1||

ਮੁੰਧ ਸਹਜਿ ਸਲੋਨੜੀਏ ਇਕ ਪ੍ਰੇਮ ਬਿਨੰਤੀ ਰਾਮ ॥

mundh sahaj salonarree ik prem binantee raam |

O brud af naturlig skønhed, bed dine kærlige bønner til Herren.

ਮੈ ਮਨਿ ਤਨਿ ਹਰਿ ਭਾਵੈ ਪ੍ਰਭ ਸੰਗਮਿ ਰਾਤੀ ਰਾਮ ॥

mai man tan har bhaavai prabh sangam raatee raam |

Herren er behagelig for mit sind og krop; Jeg er beruset i min Herre Guds Selskab.

ਪ੍ਰਭ ਪ੍ਰੇਮਿ ਰਾਤੀ ਹਰਿ ਬਿਨੰਤੀ ਨਾਮਿ ਹਰਿ ਕੈ ਸੁਖਿ ਵਸੈ ॥

prabh prem raatee har binantee naam har kai sukh vasai |

Gennemsyret af Guds kærlighed beder jeg til Herren, og gennem Herrens navn forbliver jeg i fred.

ਤਉ ਗੁਣ ਪਛਾਣਹਿ ਤਾ ਪ੍ਰਭੁ ਜਾਣਹਿ ਗੁਣਹ ਵਸਿ ਅਵਗਣ ਨਸੈ ॥

tau gun pachhaaneh taa prabh jaaneh gunah vas avagan nasai |

Hvis du anerkender hans herlige dyder, så skal du lære Gud at kende; således skal dyd bo i dig, og synd skal løbe bort.

ਤੁਧੁ ਬਾਝੁ ਇਕੁ ਤਿਲੁ ਰਹਿ ਨ ਸਾਕਾ ਕਹਣਿ ਸੁਨਣਿ ਨ ਧੀਜਏ ॥

tudh baajh ik til reh na saakaa kahan sunan na dheeje |

Uden dig kan jeg ikke overleve, selv ikke et øjeblik; ved blot at tale og lytte om Dig, er jeg ikke tilfreds.

ਨਾਨਕਾ ਪ੍ਰਿਉ ਪ੍ਰਿਉ ਕਰਿ ਪੁਕਾਰੇ ਰਸਨ ਰਸਿ ਮਨੁ ਭੀਜਏ ॥੨॥

naanakaa priau priau kar pukaare rasan ras man bheeje |2|

Nanak proklamerer: "O elskede, o elskede!" Hans tunge og sind er gennemblødt af Herrens sublime essens. ||2||

ਸਖੀਹੋ ਸਹੇਲੜੀਹੋ ਮੇਰਾ ਪਿਰੁ ਵਣਜਾਰਾ ਰਾਮ ॥

sakheeho sahelarreeho meraa pir vanajaaraa raam |

O mine kammerater og venner, min mand Herre er købmanden.

ਹਰਿ ਨਾਮੁੋ ਵਣੰਜੜਿਆ ਰਸਿ ਮੋਲਿ ਅਪਾਰਾ ਰਾਮ ॥

har naamuo vananjarriaa ras mol apaaraa raam |

Jeg har købt Herrens Navn; dens sødme og værdi er ubegrænset.

ਮੋਲਿ ਅਮੋਲੋ ਸਚ ਘਰਿ ਢੋਲੋ ਪ੍ਰਭ ਭਾਵੈ ਤਾ ਮੁੰਧ ਭਲੀ ॥

mol amolo sach ghar dtolo prabh bhaavai taa mundh bhalee |

Hans værdi er uvurderlig; den elskede bor i sit sande hjem. Hvis det behager Gud, så velsigner han sin brud.

ਇਕਿ ਸੰਗਿ ਹਰਿ ਕੈ ਕਰਹਿ ਰਲੀਆ ਹਉ ਪੁਕਾਰੀ ਦਰਿ ਖਲੀ ॥

eik sang har kai kareh raleea hau pukaaree dar khalee |

Nogle nyder søde fornøjelser med Herren, mens jeg står og græder ved hans dør.

ਕਰਣ ਕਾਰਣ ਸਮਰਥ ਸ੍ਰੀਧਰ ਆਪਿ ਕਾਰਜੁ ਸਾਰਏ ॥

karan kaaran samarath sreedhar aap kaaraj saare |

Skaberen, årsagernes sag, den almægtige Herre selv ordner vores anliggender.

ਨਾਨਕ ਨਦਰੀ ਧਨ ਸੋਹਾਗਣਿ ਸਬਦੁ ਅਭ ਸਾਧਾਰਏ ॥੩॥

naanak nadaree dhan sohaagan sabad abh saadhaare |3|

O Nanak, velsignet er sjælebruden, på hvem han kaster sit nådeblik; hun nedfælder Shabadens Ord i sit hjerte. ||3||

ਹਮ ਘਰਿ ਸਾਚਾ ਸੋਹਿਲੜਾ ਪ੍ਰਭ ਆਇਅੜੇ ਮੀਤਾ ਰਾਮ ॥

ham ghar saachaa sohilarraa prabh aaeiarre meetaa raam |

I mit hjem klinger de sande jubelsange; Herren Gud, min Ven, er kommet til mig.

ਰਾਵੇ ਰੰਗਿ ਰਾਤੜਿਆ ਮਨੁ ਲੀਅੜਾ ਦੀਤਾ ਰਾਮ ॥

raave rang raatarriaa man leearraa deetaa raam |

Han nyder mig, og gennemsyret af sin kærlighed har jeg fanget hans hjerte og givet mit til ham.

ਆਪਣਾ ਮਨੁ ਦੀਆ ਹਰਿ ਵਰੁ ਲੀਆ ਜਿਉ ਭਾਵੈ ਤਿਉ ਰਾਵਏ ॥

aapanaa man deea har var leea jiau bhaavai tiau raave |

Jeg gav mit sind og fik Herren som min mand; som det behager Hans Vilje, nyder Han mig.

ਤਨੁ ਮਨੁ ਪਿਰ ਆਗੈ ਸਬਦਿ ਸਭਾਗੈ ਘਰਿ ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਫਲੁ ਪਾਵਏ ॥

tan man pir aagai sabad sabhaagai ghar amrit fal paave |

Jeg har stillet min krop og mit sind foran min Mand Herre, og gennem Shabad er jeg blevet velsignet. I mit eget hjem har jeg fået den ambrosiale frugt.

ਬੁਧਿ ਪਾਠਿ ਨ ਪਾਈਐ ਬਹੁ ਚਤੁਰਾਈਐ ਭਾਇ ਮਿਲੈ ਮਨਿ ਭਾਣੇ ॥

budh paatth na paaeeai bahu chaturaaeeai bhaae milai man bhaane |

Han opnås ikke ved intellektuel recitation eller stor kløgt; kun ved kærlighed opnår sindet ham.

ਨਾਨਕ ਠਾਕੁਰ ਮੀਤ ਹਮਾਰੇ ਹਮ ਨਾਹੀ ਲੋਕਾਣੇ ॥੪॥੧॥

naanak tthaakur meet hamaare ham naahee lokaane |4|1|

O Nanak, Herren Mester er min bedste ven; Jeg er ikke et almindeligt menneske. ||4||1||

ਆਸਾ ਮਹਲਾ ੧ ॥

aasaa mahalaa 1 |

Aasaa, First Mehl:

ਅਨਹਦੋ ਅਨਹਦੁ ਵਾਜੈ ਰੁਣ ਝੁਣਕਾਰੇ ਰਾਮ ॥

anahado anahad vaajai run jhunakaare raam |

Lydstrømmens uberørte melodi genlyder af de himmelske instrumenters vibrationer.

ਮੇਰਾ ਮਨੋ ਮੇਰਾ ਮਨੁ ਰਾਤਾ ਲਾਲ ਪਿਆਰੇ ਰਾਮ ॥

meraa mano meraa man raataa laal piaare raam |

Mit sind, mit sind er gennemsyret af kærligheden til min elskede elskede.

ਅਨਦਿਨੁ ਰਾਤਾ ਮਨੁ ਬੈਰਾਗੀ ਸੁੰਨ ਮੰਡਲਿ ਘਰੁ ਪਾਇਆ ॥

anadin raataa man bairaagee sun manddal ghar paaeaa |

Nat og dag forbliver mit løsrevne sind optaget af Herren, og jeg får mit hjem i det himmelske tomrums dybe trance.

ਆਦਿ ਪੁਰਖੁ ਅਪਰੰਪਰੁ ਪਿਆਰਾ ਸਤਿਗੁਰਿ ਅਲਖੁ ਲਖਾਇਆ ॥

aad purakh aparanpar piaaraa satigur alakh lakhaaeaa |

Den Sande Guru har åbenbaret for mig den oprindelige Herre, den Uendelige, min elskede, den Usynlige.

ਆਸਣਿ ਬੈਸਣਿ ਥਿਰੁ ਨਾਰਾਇਣੁ ਤਿਤੁ ਮਨੁ ਰਾਤਾ ਵੀਚਾਰੇ ॥

aasan baisan thir naaraaein tith man raataa veechaare |

Herrens stilling og hans sæde er permanent; mit sind er opslugt af reflekterende kontemplation over ham.

ਨਾਨਕ ਨਾਮਿ ਰਤੇ ਬੈਰਾਗੀ ਅਨਹਦ ਰੁਣ ਝੁਣਕਾਰੇ ॥੧॥

naanak naam rate bairaagee anahad run jhunakaare |1|

O Nanak, de løsrevet er gennemsyret af Hans Navn, den uslåede melodi og de himmelske vibrationer. ||1||

ਤਿਤੁ ਅਗਮ ਤਿਤੁ ਅਗਮ ਪੁਰੇ ਕਹੁ ਕਿਤੁ ਬਿਧਿ ਜਾਈਐ ਰਾਮ ॥

tit agam tith agam pure kahu kit bidh jaaeeai raam |

Fortæl mig, hvordan kan jeg nå den uopnåelige, den uopnåelige by?

ਸਚੁ ਸੰਜਮੋ ਸਾਰਿ ਗੁਣਾ ਗੁਰਸਬਦੁ ਕਮਾਈਐ ਰਾਮ ॥

sach sanjamo saar gunaa gurasabad kamaaeeai raam |

Ved at praktisere sandfærdighed og selvbeherskelse, ved at overveje Hans Herlige Dyder og efterleve Guruens Shabads Ord.

ਸਚੁ ਸਬਦੁ ਕਮਾਈਐ ਨਿਜ ਘਰਿ ਜਾਈਐ ਪਾਈਐ ਗੁਣੀ ਨਿਧਾਨਾ ॥

sach sabad kamaaeeai nij ghar jaaeeai paaeeai gunee nidhaanaa |

Ved at praktisere Shabadens Sande Ord kommer man til sit eget indres hjem og opnår dydens skat.

ਤਿਤੁ ਸਾਖਾ ਮੂਲੁ ਪਤੁ ਨਹੀ ਡਾਲੀ ਸਿਰਿ ਸਭਨਾ ਪਰਧਾਨਾ ॥

tit saakhaa mool pat nahee ddaalee sir sabhanaa paradhaanaa |

Han har ingen stængler, rødder, blade eller grene, men Han er den Højeste Herre over hovedet på alle.

ਜਪੁ ਤਪੁ ਕਰਿ ਕਰਿ ਸੰਜਮ ਥਾਕੀ ਹਠਿ ਨਿਗ੍ਰਹਿ ਨਹੀ ਪਾਈਐ ॥

jap tap kar kar sanjam thaakee hatth nigreh nahee paaeeai |

Ved at praktisere intensiv meditation, sang og selvdisciplin er folk blevet trætte; stædigt praktiserer disse ritualer, har de stadig ikke fundet ham.