ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Sri Guru Granth Sahib
Side - 112
ਅਨਦਿਨੁ ਜਲਦੀ ਫਿਰੈ ਦਿਨੁ ਰਾਤੀ ਬਿਨੁ ਪਿਰ ਬਹੁ ਦੁਖੁ ਪਾਵਣਿਆ ॥੨॥
anadin jaladee firai din raatee bin pir bahu dukh paavaniaa |2|Nat og dag, dag og nat, de brænder. Uden sin Mand Herre lider sjælebruden i frygtelige smerter. ||2||
ਦੇਹੀ ਜਾਤਿ ਨ ਆਗੈ ਜਾਏ ॥
dehee jaat na aagai jaae |Hendes krop og hendes status skal ikke følge hende til verden herefter.
ਜਿਥੈ ਲੇਖਾ ਮੰਗੀਐ ਤਿਥੈ ਛੁਟੈ ਸਚੁ ਕਮਾਏ ॥
jithai lekhaa mangeeai tithai chhuttai sach kamaae |Hvor hun kaldes til at svare for sin regning, dér, skal hun kun frigøres ved sande handlinger.
ਸਤਿਗੁਰੁ ਸੇਵਨਿ ਸੇ ਧਨਵੰਤੇ ਐਥੈ ਓਥੈ ਨਾਮਿ ਸਮਾਵਣਿਆ ॥੩॥
satigur sevan se dhanavante aaithai othai naam samaavaniaa |3|De, der tjener den Sande Guru, vil have fremgang; her og herefter er de optaget i Naam. ||3||
ਗੁਰਪਰਸਾਦੀ ਮਹਲੁ ਘਰੁ ਪਾਏ ॥
guraparasaadee mahal ghar paae |af Guru's Grace, opnår Herrens tilstedeværelses palæ som sit hjem.
ਅਨਦਿਨੁ ਸਦਾ ਰਵੈ ਦਿਨੁ ਰਾਤੀ ਮਜੀਠੈ ਰੰਗੁ ਬਣਾਵਣਿਆ ॥੪॥
anadin sadaa ravai din raatee majeetthai rang banaavaniaa |4|Nat og dag, dag og nat henriver hun konstant og nyder sin elskede. Hun er farvet i hans kærligheds permanente farve. ||4||
ਸਭਨਾ ਪਿਰੁ ਵਸੈ ਸਦਾ ਨਾਲੇ ॥
sabhanaa pir vasai sadaa naale |Manden Herren forbliver med alle, altid;
ਗੁਰਪਰਸਾਦੀ ਕੋ ਨਦਰਿ ਨਿਹਾਲੇ ॥
guraparasaadee ko nadar nihaale |men hvor sjældne er de få, der ved Guru's Nåde opnår Hans Nådeblik.
ਮੇਰਾ ਪ੍ਰਭੁ ਅਤਿ ਊਚੋ ਊਚਾ ਕਰਿ ਕਿਰਪਾ ਆਪਿ ਮਿਲਾਵਣਿਆ ॥੫॥
meraa prabh at aoocho aoochaa kar kirapaa aap milaavaniaa |5|Min Gud er den Højeste af den Høje; Ved at give sin nåde forener han os ind i sig selv. ||5||
ਮਾਇਆ ਮੋਹਿ ਇਹੁ ਜਗੁ ਸੁਤਾ ॥
maaeaa mohi ihu jag sutaa |Denne verden sover i følelsesmæssig tilknytning til Maya.
ਨਾਮੁ ਵਿਸਾਰਿ ਅੰਤਿ ਵਿਗੁਤਾ ॥
naam visaar ant vigutaa |Ved at glemme Naam'et, Herrens navn, går det i sidste ende til grunde.
ਜਿਸ ਤੇ ਸੁਤਾ ਸੋ ਜਾਗਾਏ ਗੁਰਮਤਿ ਸੋਝੀ ਪਾਵਣਿਆ ॥੬॥
jis te sutaa so jaagaae guramat sojhee paavaniaa |6|Den, der sætter den i søvn, skal også vække den. Gennem guruens lære gryer forståelsen. ||6||
ਅਪਿਉ ਪੀਐ ਸੋ ਭਰਮੁ ਗਵਾਏ ॥
apiau peeai so bharam gavaae |En, der drikker denne Nektar, vil få sine vrangforestillinger fordrevet.
ਗੁਰਪਰਸਾਦਿ ਮੁਕਤਿ ਗਤਿ ਪਾਏ ॥
guraparasaad mukat gat paae |Ved Guru's Grace opnås befrielsens tilstand.
ਭਗਤੀ ਰਤਾ ਸਦਾ ਬੈਰਾਗੀ ਆਪੁ ਮਾਰਿ ਮਿਲਾਵਣਿਆ ॥੭॥
bhagatee rataa sadaa bairaagee aap maar milaavaniaa |7|En, der er gennemsyret af hengivenhed til Herren, forbliver altid afbalanceret og løsrevet. Han undertrykker selviskhed og indbildskhed og er forenet med Herren. ||7||
ਆਪਿ ਉਪਾਏ ਧੰਧੈ ਲਾਏ ॥
aap upaae dhandhai laae |Han skaber selv, og han tildeler os selv vores opgaver.
ਲਖ ਚਉਰਾਸੀ ਰਿਜਕੁ ਆਪਿ ਅਪੜਾਏ ॥
lakh chauraasee rijak aap aparraae |Han selv giver næring til de 8,4 millioner arter af væsener.
ਨਾਨਕ ਨਾਮੁ ਧਿਆਇ ਸਚਿ ਰਾਤੇ ਜੋ ਤਿਸੁ ਭਾਵੈ ਸੁ ਕਾਰ ਕਰਾਵਣਿਆ ॥੮॥੪॥੫॥
naanak naam dhiaae sach raate jo tis bhaavai su kaar karaavaniaa |8|4|5|O Nanak, de, der mediterer på Naam'et, er afstemt med Sandheden. De gør det, der behager hans vilje. ||8||4||5||
ਮਾਝ ਮਹਲਾ ੩ ॥
maajh mahalaa 3 |Maajh, Tredje Mehl:
ਅੰਦਰਿ ਹੀਰਾ ਲਾਲੁ ਬਣਾਇਆ ॥
andar heeraa laal banaaeaa |Diamanter og rubiner produceres dybt inde i selvet.
ਗੁਰ ਕੈ ਸਬਦਿ ਪਰਖਿ ਪਰਖਾਇਆ ॥
gur kai sabad parakh parakhaaeaa |De bliver analyseret og værdsat gennem Ordet fra Guru's Shabad.
ਜਿਨ ਸਚੁ ਪਲੈ ਸਚੁ ਵਖਾਣਹਿ ਸਚੁ ਕਸਵਟੀ ਲਾਵਣਿਆ ॥੧॥
jin sach palai sach vakhaaneh sach kasavattee laavaniaa |1|De, der har samlet Sandhed, taler Sandhed; de anvender Sandhedens Touch-stone. ||1||
ਹਉ ਵਾਰੀ ਜੀਉ ਵਾਰੀ ਗੁਰ ਕੀ ਬਾਣੀ ਮੰਨਿ ਵਸਾਵਣਿਆ ॥
hau vaaree jeeo vaaree gur kee baanee man vasaavaniaa |Jeg er et offer, min sjæl er et offer til dem, der nedfælder Guruens Banis Ord i deres sind.
ਅੰਜਨ ਮਾਹਿ ਨਿਰੰਜਨੁ ਪਾਇਆ ਜੋਤੀ ਜੋਤਿ ਮਿਲਾਵਣਿਆ ॥੧॥ ਰਹਾਉ ॥
anjan maeh niranjan paaeaa jotee jot milaavaniaa |1| rahaau |Midt i verdens mørke opnår de den Ulastelige, og deres lys smelter sammen med Lyset. ||1||Pause||
ਇਸੁ ਕਾਇਆ ਅੰਦਰਿ ਬਹੁਤੁ ਪਸਾਰਾ ॥
eis kaaeaa andar bahut pasaaraa |Inden i denne krop er der utallige store udsigter;
ਨਾਮੁ ਨਿਰੰਜਨੁ ਅਤਿ ਅਗਮ ਅਪਾਰਾ ॥
naam niranjan at agam apaaraa |den ubesmittede Naam er fuldstændig utilgængelig og uendelig.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਹੋਵੈ ਸੋਈ ਪਾਏ ਆਪੇ ਬਖਸਿ ਮਿਲਾਵਣਿਆ ॥੨॥
guramukh hovai soee paae aape bakhas milaavaniaa |2|Han alene bliver Gurmukh og opnår den, som Herren tilgiver, og forener sig med sig selv. ||2||
ਮੇਰਾ ਠਾਕੁਰੁ ਸਚੁ ਦ੍ਰਿੜਾਏ ॥
meraa tthaakur sach drirraae |Min Herre og Mester implanterer Sandheden.
ਗੁਰਪਰਸਾਦੀ ਸਚਿ ਚਿਤੁ ਲਾਏ ॥
guraparasaadee sach chit laae |Ved Guru's Nåde er ens bevidsthed knyttet til Sandheden.
ਸਚੋ ਸਚੁ ਵਰਤੈ ਸਭਨੀ ਥਾਈ ਸਚੇ ਸਚਿ ਸਮਾਵਣਿਆ ॥੩॥
sacho sach varatai sabhanee thaaee sache sach samaavaniaa |3|Det Sandeste af Sandt er gennemtrængende overalt; de sande smelter sammen i Sandhed. ||3||
ਵੇਪਰਵਾਹੁ ਸਚੁ ਮੇਰਾ ਪਿਆਰਾ ॥
veparavaahu sach meraa piaaraa |Den sande ubekymrede Herre er min elskede.
ਕਿਲਵਿਖ ਅਵਗਣ ਕਾਟਣਹਾਰਾ ॥
kilavikh avagan kaattanahaaraa |Han fjerner vores syndige fejltagelser og onde handlinger;
ਪ੍ਰੇਮ ਪ੍ਰੀਤਿ ਸਦਾ ਧਿਆਈਐ ਭੈ ਭਾਇ ਭਗਤਿ ਦ੍ਰਿੜਾਵਣਿਆ ॥੪॥
prem preet sadaa dhiaaeeai bhai bhaae bhagat drirraavaniaa |4|med kærlighed og hengivenhed, mediter for evigt på ham. Han implanterer Guds frygt og kærlig hengiven tilbedelse i os. ||4||
ਤੇਰੀ ਭਗਤਿ ਸਚੀ ਜੇ ਸਚੇ ਭਾਵੈ ॥
teree bhagat sachee je sache bhaavai |Hengiven tilbedelse er Sand, hvis den behager den Sande Herre.
ਆਪੇ ਦੇਇ ਨ ਪਛੋਤਾਵੈ ॥
aape dee na pachhotaavai |Han selv skænker det; Det fortryder han ikke senere.
ਸਭਨਾ ਜੀਆ ਕਾ ਏਕੋ ਦਾਤਾ ਸਬਦੇ ਮਾਰਿ ਜੀਵਾਵਣਿਆ ॥੫॥
sabhanaa jeea kaa eko daataa sabade maar jeevaavaniaa |5|Han alene er Giveren af alle væsener. Herren dræber med hans Shabads ord og genopliver derefter. ||5||
ਹਰਿ ਤੁਧੁ ਬਾਝਹੁ ਮੈ ਕੋਈ ਨਾਹੀ ॥
har tudh baajhahu mai koee naahee |Udover dig, Herre, er intet mit.
ਹਰਿ ਤੁਧੈ ਸੇਵੀ ਤੈ ਤੁਧੁ ਸਾਲਾਹੀ ॥
har tudhai sevee tai tudh saalaahee |Jeg tjener dig, Herre, og jeg priser dig.
ਆਪੇ ਮੇਲਿ ਲੈਹੁ ਪ੍ਰਭ ਸਾਚੇ ਪੂਰੈ ਕਰਮਿ ਤੂੰ ਪਾਵਣਿਆ ॥੬॥
aape mel laihu prabh saache poorai karam toon paavaniaa |6|Du forener mig med dig selv, o sande Gud. Gennem perfekt god karma opnås du. ||6||
ਮੈ ਹੋਰੁ ਨ ਕੋਈ ਤੁਧੈ ਜੇਹਾ ॥
mai hor na koee tudhai jehaa |For mig er der ingen som dig.
ਤੇਰੀ ਨਦਰੀ ਸੀਝਸਿ ਦੇਹਾ ॥
teree nadaree seejhas dehaa |Ved dit blik af nåde er mit legeme velsignet og helliget.
ਅਨਦਿਨੁ ਸਾਰਿ ਸਮਾਲਿ ਹਰਿ ਰਾਖਹਿ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਹਜਿ ਸਮਾਵਣਿਆ ॥੭॥
anadin saar samaal har raakheh guramukh sahaj samaavaniaa |7|Nat og dag tager Herren sig af os og beskytter os. Gurmukherne er opslugt af intuitiv fred og balance. ||7||
ਤੁਧੁ ਜੇਵਡੁ ਮੈ ਹੋਰੁ ਨ ਕੋਈ ॥
tudh jevadd mai hor na koee |For mig er der ingen anden så stor som dig.
ਤੁਧੁ ਆਪੇ ਸਿਰਜੀ ਆਪੇ ਗੋਈ ॥
tudh aape sirajee aape goee |Du skaber selv, og du ødelægger selv.
ਗੁਰ ਕੈ ਸਬਦਿ ਸਦਾ ਸਚੁ ਜਾਤਾ ਮਿਲਿ ਸਚੇ ਸੁਖੁ ਪਾਵਣਿਆ ॥੪॥
gur kai sabad sadaa sach jaataa mil sache sukh paavaniaa |4|Gennem Ordet fra Guruens Shabad er den Sande Herre kendt for evigt; I møde med den Sande er der fundet fred. ||4||