Raamkalee, First Mehl, First House, Chau-Padhay:
Én universel skabergud. Sandheden er navnet. Kreativt at være personificeret. Ingen frygt. Intet had. Billede af den udødelige. Ud over fødslen. Selveksisterende. Af Guru's Grace:
Nogle læser sanskrit-skrifterne, og nogle læser Puraanas.
Nogle mediterer på Naam'et, Herrens navn, og synger det på deres malas og fokuserer på det i meditation.
Jeg ved intet, nu eller nogensinde; Jeg genkender kun dit ene navn, Herre. ||1||
Jeg ved ikke, Herre, hvad min tilstand skal være.
Jeg er tåbelig og uvidende; Jeg søger din Helligdom, Gud. Vær venlig at redde min ære og min selvrespekt. ||1||Pause||
Nogle gange svæver sjælen højt i himlen, og nogle gange falder den til dybet af de nedre regioner.
Den grådige sjæl forbliver ikke stabil; den søger i de fire retninger. ||2||
Med døden forudbestemt, kommer sjælen til verden og samler livets rigdomme.
Jeg ser, at nogle allerede er gået, o min Herre og Mester; den brændende ild kommer tættere på! ||3||
Ingen har nogen ven, og ingen har nogen broder; ingen har nogen far eller mor.
Beder Nanak, hvis du velsigner mig med dit navn, skal det være min hjælp og støtte i sidste ende. ||4||1||
Raamkalee, First Mehl:
Dit lys er fremherskende overalt.
Hvor jeg end ser, der ser jeg Herren. ||1||
Befri mig venligst for ønsket om at leve, o min Herre og Mester.
Mit sind er viklet ind i Mayas dybe mørke hul. Hvordan kan jeg krydse over, o Herre og Mester? ||1||Pause||
Han bor dybt inde, inde i hjertet; hvordan kan han ikke også være udenfor?
Vor Herre og Mester tager sig altid af os og holder os i sine tanker. ||2||
Han selv er nær ved hånden, og han er langt væk.
Han selv er altgennemtrængende, gennemtrængende overalt.
Mørket fordrives i mødet med den sande guru.