En Oankar, den oprindelige energi, realiseret gennem den guddommelige lærers nåde
Vaar To
Spejlet (i form af verden) er i (Herrens) hånd, og mennesket ser sig selv i det.
Gud visualiserer og får mennesker til at se skikkelser og filosofier fra seks skoler (i dette spejl).
Mennesket reflekteres (i spejlet) på nøjagtig samme måde som dets tilbøjelighed.
Den leende finder en leende form i den.
Mens den jamrende person befinder sig (såvel som alle andre) der i den grædende stilling. Det samme er tilfældet med en klog person.
Herren selv er fremherskende i dette verdensspejl, men han er specifikt forudsigelig i og gennem den hellige menighed.
Herren ligner en instrumentalist, der holder instrumentet i hånden og spiller alle de forskellige takter på det.
Når han lytter til de afspillede melodier, forbliver han fordybet i dem og lovpriser den Højeste.
Ved at fusionere sin bevidsthed i Ordet bliver han opstemt og gør også andre glade.
Herren er taleren såvel som lytteren fordybet i superbevidsthed.
Sig selv al lyksalighed Han forbereder et og alt.
Dette mysterium, at Herren er allestedsnærværende, forstås kun af en gurmukh, den Guru-orienterede.
Han (Herren) selv, der poserer for at være sulten, går ind i køkkenet og laver maden og ælter i det alle mulige lækkerier.
Han spiser selv og bliver mæt. Han roser de lækre retter.
Han selv er glæden såvel som den glade.
Han er saften såvel som tungen, der nyder dens smag.
Han, der gennemsyrer alt, er selv giveren såvel som modtageren.
Ved at vide, at Han gennemsyrer blandt alle, føler Gurmukh en enorm fornøjelse.
Han breder selv sengen ud og selv læner sig tilbage på den.
Ind i drømmene vandrer han gennem fjerne egne.
Han gør de fattige til en konge og kongen til en fattig person Han sætter dem i smerte og glæde.
I form af vand bliver han selv varm og kold.
Midt i sorger og glæder Han bevæger sig rundt og reagerer på opkaldet, når han bliver kaldt.
Gurmukhen, der indser sin natur af at foræde gennem alt, opnår lykke.
Da regndråberne i svati nakstr (femtende stjerneformation blandt de) syvogtyve stjerneformationer kendt i Indien) falder lige meget alle steder,
Og falder de i vand, smelter de sammen i vand, og på jorden bliver de til jord;
Stedvis forvandles den til planter og vegetation, sød og bitter; nogle steder er de godt udsmykket med utallige blomster og frugter.
Ved at falde på bananbladene forvandles de til kølende kamfer.
Det samme, når de falder i en muslingeskal bliver til perler.
Gået ind i munden på en slange bliver de til dødelig gift og tænker altid ondt.
Herren hersker alle steder og sidder i stat i den hellige menighed.
Blanding med tin forvandles kobberet til bronze.
Det samme kobber blandet med zink optræder i form af messing.
Kobber blandet med bly ændrer tin, et sprødt metal kaldet bharath i Punjab.
Med berøring af de vises sten bliver det samme kobber til guld.
Når kobber omdannes til aske, bliver det til et lægemiddel.
På samme måde, selvom Herren er allestedsnærværende, er virkningerne af menneskets selskab dog anderledes end mennesker. Ved at vide dette meget, hyldes Herren i den hellige menighed.
Som vand blandet med sort farvestof ser sort ud
Og blandet med rødt vand bliver rødt;
Det viser sig at være gult og tilføjer gult farvestof;
Og med det grønne bliver det lystgivende grønt.
Alt efter årstiderne bliver det varmt eller koldt.
På samme måde arbejder Herren Gud efter behov (skabninger). Den Guru-orienterede (gurmukh), som er fuld af glæde, forstår dette mysterium.
Ild tænder lampen og lyset spreder sig i mørket.
Blækket fra lampen bruges af forfatteren.
Fra den lampe får kvinder collyrium. Ved at leve i gode menneskers selskab engagerer man sig derfor i gode gerninger.
Med samme blæk skrives Herrens lovprisninger, og ekspedienten skriver beretninger på sit kontor.
Kun gurmukh indser denne kendsgerning, at Herren gennemtrænger overalt.
Fra frø kommer træet op og så spreder det sig videre.
Rod strækker sig i jorden, stænglen udenfor og grenene strækker sig hele vejen rundt.
Den bliver fuld af blomster, frugter og midler af mange farver og dejlige essenser.
I dets blomster og frugter bor duft og glæde, og nu bliver dette frø en stor familie.
Igen bliver frugten ved at producere frø kilden til utallige blomster og frugter.
Forståelsen af netop dette faktum, at Herren alene er blandt alle, gør gurmukhen befriet.
Fra bomuld forberedes tråden og derefter dens kæde og waft.
Det er velkendt, at af netop den tråd er klædet lavet.
Lavet af de fire tråde er det, der er kendt som chausi, gangajali osv. (i Indien).
Det overlegne tøj (malmal, sirisaph) lavet af det giver komfort og nydelse til kroppen.
Ved at blive til turban, tørklæde, frakke osv. bliver tråden fra bomuld acceptabel for alle.
Herren gennemsyrer blandt alle, og gurmukherne nyder hans kærlighed.
Guldsmeden skaber smukke ornamenter af guld.
Blandt dem er mange som pipalblade til udsmykning af ører, og mange er lavet af guldtråd.
Fra guld er næseringe og halskæder også bearbejdet i deres form.
Ornament til panden (tikka), smykker besat halskæde, perle guirlander er lavet.
Brogede håndledskæder og runde ringe er fremstillet af guld.
Gumukhen føler, at han som guld er grundlaget for hver eneste ting.
Knust af knusemaskinen sukkerrør giver saft øjeblikkeligt.
Nogle forbereder klumper af jaggery og brun farin ud af det.
Nogle tilbereder raffineret sukker, og nogle tilføjer søde dråber til det, gør en speciel jaggery.
Den er støbt til sukkerklumper og broget slik.
De fattige og de rige spiser det begge med fornøjelse.
Gud (ligner sukkerrørsjuice) trænger igennem alle; for gurmukher Han er essensen af alle fornøjelserne.
Køer har forskellige nuancer, men mælken af alle er hvid.
Til fremstilling af ostemasse Der tilsættes en del osteløbe i det, og derefter placeres det ufordelt.
Ved at kærne ostemassen finder man smør over kærnemælken.
Smørret kogt ordentligt omdannes til ghee – klaret smør.
Så bliver den ghee brugt som brændoffer, og ham udføres yajn(ritualer) og anden ofring.
Gurmukh ved, at Herren er alt gennemtrængende, men for at nå ham skal man have åndelig søgen såvel som følelsen af tilfredshed.
Fra øjeblikke, gharis (en tidsenhed lig med 22).
(5 minutter), muhurat (god tid), kvarteret dag og nat (pahar – tre timer) datoer og dage er blevet talt. Så er det blevet til to fjorten dage (mørkelys) og tolv måneder.
Mange inspirerende visuals er blevet til gennem de seks sæsoner.
Men som de vidende mennesker siger, forbliver solen den samme blandt disse alle.
På samme måde er fire varaner, seks filosofier og mange sekter blevet bekendtgjort,
Men gurmukhen forstår alt (og derfor bør der ikke være nogen indbyrdes kampe).
Vandet er ét, og jorden er også ét, men floraen er af forskelligartede kvaliteter.
Mange er blottet for frugter og mange er prydet med blomster og frugter.
De har forskellige slags duft og med deres mange slags ekstrakter forstærker de naturens storhed.
Den samme ild er der i alle træer.
Den umanifestede ild, der bliver manifest, reducerer alt til aske.
Ligeledes bor den (umanifesterede) Herre i alle, og netop denne kendsgerning gør Gurmukhs fulde af glæde.
Hele vegetationen plantet nær sandaltræ bliver duftende som sandal.
At være i kontakt med de filosoffers sten og legeringen af letmetaller forvandles til ét metal (guld).
Floder, vandløb og bække efter at have sluttet sig til Ganges er kendt under navnet Ganges.
Forløseren af de faldne er den hellige menighed, hvori syndernes snavs er renset.
Myriader af frafaldne og helvede har opnået forløsning gennem og i den hellige menighed.
Gurmukhen ser og forstår, at Gud gennemsyrer et og alt.
Moth elsker at brænde lampe og fisk fortsætter med at svømme i vand af kærlighed til det.
For hjorte er den musikalske lyd kilden til glæde, og den sorte bi, der er forelsket i lotus, bliver indhyllet i den.
Den rødbenede patridge (chakor) elsker månen og koncentrerer sig om den.
Hunden rødmossede sheldrake (chakavi) elsker solen og først ved solopgang møder den og parrer sig med dens mønster.
Kvinden elsker sin mand, og det er kærligheden, at moderen føder sønnen.
Når gurmukhen ser ham virksom i alt, føler han sig tilfreds.
Gennem (verdens) øjne ser han alle de vidunderlige bedrifter.
Med fuld bevidsthed lytter han til de berettede historier.
Gennem tungen taler han og nyder alle smagene.
Han arbejder med hænder og Han, den Alvidende, går på fødder.
I kroppen er Han det sind, hvis ordrer adlydes af alle organerne.
Ved at forstå (det faktum), at han gennemsyrer alt, føler gurmukher sig henrykte.
Grundlaget for verden er luft (blandingen af gasser) og Sabad (Ord) er guruen af al viden, hvorfra alle tanker, musik og tilhørende lyde flyder videre.
Mor og far er de skabende kræfter i form af jord og vand.
Nat og dag er sygeplejerskerne, der plejer skabningerne, og på denne måde fortsætter hele systemet med at fungere.
Med kombinationen af Siva (bevidstheden) og Sakti (den inerte natur) bliver hele denne verden til.
Den transcendentale perfekte Herre gennemsyrer alle, da den samme måne på himlen er visualiseret i alle kanderne med vand.
Den Herre ud over alle næring er næring for gurmukherne, og han alene opererer gennem alle.
Herren er duften i blomster og ved at blive sort bi Han er tiltrukket af blomster.
Saft i mangoerne er Han og ved at blive nattergal nyder han det samme.
Kun ved at blive påfugl og regnfuglen (papthd) identificerer han glæden ved at regne af skyerne.
Han forvandler sig selv til broget slik ved at blive til mælk og vand.
Den samme Formløse Herre, der antager forskellige former, bor i alle legemer.
Han er allestedsnærværende i alle stoffer og aktiviteter, og gurmukher bøjer sig for alle sådanne stadier.