ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Vaaran Bhai Gurdas Ji
Side - 2
ੴ ਸਤਿਗੁਰ ਪ੍ਰਸਾਦਿ ॥
ik oankaar satigur prasaad |En Oankar, den oprindelige energi, realiseret gennem den guddommelige lærers nåde
ਵਾਰ ੨ ।
vaar 2 |Vaar To
ਆਪਨੜੈ ਹਥਿ ਆਰਸੀ ਆਪੇ ਹੀ ਦੇਖੈ ।
aapanarrai hath aarasee aape hee dekhai |Spejlet (i form af verden) er i (Herrens) hånd, og mennesket ser sig selv i det.
ਆਪੇ ਦੇਖਿ ਦਿਖਾਇਦਾ ਛਿਅ ਦਰਸਨਿ ਭੇਖੈ ।
aape dekh dikhaaeidaa chhia darasan bhekhai |Gud visualiserer og får mennesker til at se skikkelser og filosofier fra seks skoler (i dette spejl).
ਜੇਹਾ ਮੂਹੁ ਕਰਿ ਭਾਲਿਦਾ ਤੇਵੇਹੈ ਲੇਖੈ ।
jehaa moohu kar bhaalidaa tevehai lekhai |Mennesket reflekteres (i spejlet) på nøjagtig samme måde som dets tilbøjelighed.
ਹਸਦੇ ਹਸਦਾ ਦੇਖੀਐ ਸੋ ਰੂਪ ਸਰੇਖੈ ।
hasade hasadaa dekheeai so roop sarekhai |Den leende finder en leende form i den.
ਰੋਦੈ ਦਿਸੈ ਰੋਵਦਾ ਹੋਏ ਨਿਮਖ ਨਿਮੇਖੈ ।
rodai disai rovadaa hoe nimakh nimekhai |Mens den jamrende person befinder sig (såvel som alle andre) der i den grædende stilling. Det samme er tilfældet med en klog person.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਸਤਿਸੰਗਿ ਵਿਸੇਖੈ ।੧।
aape aap varatadaa satisang visekhai |1|Herren selv er fremherskende i dette verdensspejl, men han er specifikt forudsigelig i og gennem den hellige menighed.
ਜਿਉ ਜੰਤ੍ਰੀ ਹਥਿ ਜੰਤ੍ਰੁ ਲੈ ਸਭਿ ਰਾਗ ਵਜਾਏ ।
jiau jantree hath jantru lai sabh raag vajaae |Herren ligner en instrumentalist, der holder instrumentet i hånden og spiller alle de forskellige takter på det.
ਆਪੇ ਸੁਣਿ ਸੁਣਿ ਮਗਨੁ ਹੋਇ ਆਪੇ ਗੁਣ ਗਾਏ ।
aape sun sun magan hoe aape gun gaae |Når han lytter til de afspillede melodier, forbliver han fordybet i dem og lovpriser den Højeste.
ਸਬਦਿ ਸੁਰਤਿ ਲਿਵ ਲੀਣੁ ਹੋਇ ਆਪਿ ਰੀਝਿ ਰੀਝਾਏ ।
sabad surat liv leen hoe aap reejh reejhaae |Ved at fusionere sin bevidsthed i Ordet bliver han opstemt og gør også andre glade.
ਕਥਤਾ ਬਕਤਾ ਆਪਿ ਹੈ ਸੁਰਤਾ ਲਿਵ ਲਾਏ ।
kathataa bakataa aap hai surataa liv laae |Herren er taleren såvel som lytteren fordybet i superbevidsthed.
ਆਪੇ ਹੀ ਵਿਸਮਾਦੁ ਹੋਇ ਸਰਬੰਗਿ ਸਮਾਏ ।
aape hee visamaad hoe sarabang samaae |Sig selv al lyksalighed Han forbereder et og alt.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਤੀਆਏ ।੨।
aape aap varatadaa guramukh pateeae |2|Dette mysterium, at Herren er allestedsnærværende, forstås kun af en gurmukh, den Guru-orienterede.
ਆਪੇ ਭੁਖਾ ਹੋਇ ਕੈ ਆਪਿ ਜਾਇ ਰਸੋਈ ।
aape bhukhaa hoe kai aap jaae rasoee |Han (Herren) selv, der poserer for at være sulten, går ind i køkkenet og laver maden og ælter i det alle mulige lækkerier.
ਭੋਜਨੁ ਆਪਿ ਬਣਾਇਦਾ ਰਸ ਵਿਚਿ ਰਸ ਗੋਈ ।
bhojan aap banaaeidaa ras vich ras goee |Han spiser selv og bliver mæt. Han roser de lækre retter.
ਆਪੇ ਖਾਇ ਸਲਾਹਿ ਕੈ ਹੋਇ ਤ੍ਰਿਪਤਿ ਸਮੋਈ ।
aape khaae salaeh kai hoe tripat samoee |Han selv er glæden såvel som den glade.
ਆਪੇ ਰਸੀਆ ਆਪਿ ਰਸੁ ਰਸੁ ਰਸਨਾ ਭੋਈ ।
aape raseea aap ras ras rasanaa bhoee |Han er saften såvel som tungen, der nyder dens smag.
ਦਾਤਾ ਭੁਗਤਾ ਆਪਿ ਹੈ ਸਰਬੰਗੁ ਸਮੋਈ ।
daataa bhugataa aap hai sarabang samoee |Han, der gennemsyrer alt, er selv giveren såvel som modtageren.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖੁ ਹੋਈ ।੩।
aape aap varatadaa guramukh sukh hoee |3|Ved at vide, at Han gennemsyrer blandt alle, føler Gurmukh en enorm fornøjelse.
ਆਪੇ ਪਲੰਘੁ ਵਿਛਾਇ ਕੈ ਆਪਿ ਅੰਦਰਿ ਸਉਂਦਾ ।
aape palangh vichhaae kai aap andar saundaa |Han breder selv sengen ud og selv læner sig tilbage på den.
ਸੁਹਣੇ ਅੰਦਰਿ ਜਾਇ ਕੈ ਦੇਸੰਤਰਿ ਭਉਂਦਾ ।
suhane andar jaae kai desantar bhaundaa |Ind i drømmene vandrer han gennem fjerne egne.
ਰੰਕੁ ਰਾਉ ਰਾਉ ਰੰਕੁ ਹੋਇ ਦੁਖ ਸੁਖ ਵਿਚਿ ਪਉਂਦਾ ।
rank raau raau rank hoe dukh sukh vich paundaa |Han gør de fattige til en konge og kongen til en fattig person Han sætter dem i smerte og glæde.
ਤਤਾ ਸੀਅਰਾ ਹੋਇ ਜਲੁ ਆਵਟਣੁ ਖਉਂਦਾ ।
tataa seearaa hoe jal aavattan khaundaa |I form af vand bliver han selv varm og kold.
ਹਰਖ ਸੋਗ ਵਿਚਿ ਧਾਂਵਦਾ ਚਾਵਾਏ ਚਉਂਦਾ ।
harakh sog vich dhaanvadaa chaavaae chaundaa |Midt i sorger og glæder Han bevæger sig rundt og reagerer på opkaldet, når han bliver kaldt.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖੁ ਰਉਂਦਾ ।੪।
aape aap varatadaa guramukh sukh raundaa |4|Gurmukhen, der indser sin natur af at foræde gennem alt, opnår lykke.
ਸਮਸਰਿ ਵਰਸੈ ਸ੍ਵਾਂਤ ਬੂੰਦ ਜਿਉ ਸਭਨੀ ਥਾਈ ।
samasar varasai svaant boond jiau sabhanee thaaee |Da regndråberne i svati nakstr (femtende stjerneformation blandt de) syvogtyve stjerneformationer kendt i Indien) falder lige meget alle steder,
ਜਲ ਅੰਦਰਿ ਜਲੁ ਹੋਇ ਮਿਲੈ ਧਰਤੀ ਬਹੁ ਭਾਈ ।
jal andar jal hoe milai dharatee bahu bhaaee |Og falder de i vand, smelter de sammen i vand, og på jorden bliver de til jord;
ਕਿਰਖ ਬਿਰਖ ਰਸ ਕਸ ਘਣੇ ਫਲੁ ਫੁਲੁ ਸੁਹਾਈ ।
kirakh birakh ras kas ghane fal ful suhaaee |Stedvis forvandles den til planter og vegetation, sød og bitter; nogle steder er de godt udsmykket med utallige blomster og frugter.
ਕੇਲੇ ਵਿਚਿ ਕਪੂਰੁ ਹੋਇ ਸੀਤਲੁ ਸੁਖੁਦਾਈ ।
kele vich kapoor hoe seetal sukhudaaee |Ved at falde på bananbladene forvandles de til kølende kamfer.
ਮੋਤੀ ਹੋਵੈ ਸਿਪ ਮੁਹਿ ਬਹੁ ਮੋਲੁ ਮੁਲਾਈ ।
motee hovai sip muhi bahu mol mulaaee |Det samme, når de falder i en muslingeskal bliver til perler.
ਬਿਸੀਅਰ ਦੇ ਮਹਿ ਕਾਲਕੂਟ ਚਿਤਵੇ ਬੁਰਿਆਈ ।
biseear de meh kaalakoott chitave buriaaee |Gået ind i munden på en slange bliver de til dødelig gift og tænker altid ondt.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਸਤਿਸੰਗਿ ਸੁਭਾਈ ।੫।
aape aap varatadaa satisang subhaaee |5|Herren hersker alle steder og sidder i stat i den hellige menighed.
ਸੋਈ ਤਾਂਬਾ ਰੰਗ ਸੰਗਿ ਜਿਉ ਕੈਹਾਂ ਹੋਈ ।
soee taanbaa rang sang jiau kaihaan hoee |Blanding med tin forvandles kobberet til bronze.
ਸੋਈ ਤਾਂਬਾ ਜਿਸਤ ਮਿਲਿ ਪਿਤਲ ਅਵਲੋਈ ।
soee taanbaa jisat mil pital avaloee |Det samme kobber blandet med zink optræder i form af messing.
ਸੋਈ ਸੀਸੇ ਸੰਗਤੀ ਭੰਗਾਰ ਭੁਲੋਈ ।
soee seese sangatee bhangaar bhuloee |Kobber blandet med bly ændrer tin, et sprødt metal kaldet bharath i Punjab.
ਤਾਂਬਾ ਪਾਰਸਿ ਪਰਸਿਆ ਹੋਇ ਕੰਚਨ ਸੋਈ ।
taanbaa paaras parasiaa hoe kanchan soee |Med berøring af de vises sten bliver det samme kobber til guld.
ਸੋਈ ਤਾਂਬਾ ਭਸਮ ਹੋਇ ਅਉਖਧ ਕਰਿ ਭੋਈ ।
soee taanbaa bhasam hoe aaukhadh kar bhoee |Når kobber omdannes til aske, bliver det til et lægemiddel.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਸੰਗਤਿ ਗੁਣ ਗੋਈ ।੬।
aape aap varatadaa sangat gun goee |6|På samme måde, selvom Herren er allestedsnærværende, er virkningerne af menneskets selskab dog anderledes end mennesker. Ved at vide dette meget, hyldes Herren i den hellige menighed.
ਪਾਣੀ ਕਾਲੇ ਰੰਗਿ ਵਿਚਿ ਜਿਉ ਕਾਲਾ ਦਿਸੈ ।
paanee kaale rang vich jiau kaalaa disai |Som vand blandet med sort farvestof ser sort ud
ਰਤਾ ਰਤੇ ਰੰਗਿ ਵਿਚਿ ਮਿਲਿ ਮੇਲਿ ਸਲਿਸੈ ।
rataa rate rang vich mil mel salisai |Og blandet med rødt vand bliver rødt;
ਪੀਲੈ ਪੀਲਾ ਹੋਇ ਮਿਲੈ ਹਿਤੁ ਜੇਹੀ ਵਿਸੈ ।
peelai peelaa hoe milai hit jehee visai |Det viser sig at være gult og tilføjer gult farvestof;
ਸਾਵਾ ਸਾਵੇ ਰੰਗਿ ਮਿਲਿ ਸਭਿ ਰੰਗ ਸਰਿਸੈ ।
saavaa saave rang mil sabh rang sarisai |Og med det grønne bliver det lystgivende grønt.
ਤਤਾ ਠੰਢਾ ਹੋਇ ਕੈ ਹਿਤ ਜਿਸੈ ਤਿਸੈ ।
tataa tthandtaa hoe kai hit jisai tisai |Alt efter årstiderne bliver det varmt eller koldt.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖੁ ਜਿਸੈ ।੭।
aape aap varatadaa guramukh sukh jisai |7|På samme måde arbejder Herren Gud efter behov (skabninger). Den Guru-orienterede (gurmukh), som er fuld af glæde, forstår dette mysterium.
ਦੀਵਾ ਬਲੈ ਬੈਸੰਤਰਹੁ ਚਾਨਣੁ ਅਨ੍ਹੇਰੇ ।
deevaa balai baisantarahu chaanan anhere |Ild tænder lampen og lyset spreder sig i mørket.
ਦੀਪਕ ਵਿਚਹੁੰ ਮਸੁ ਹੋਇ ਕੰਮ ਆਇ ਲਿਖੇਰੇ ।
deepak vichahun mas hoe kam aae likhere |Blækket fra lampen bruges af forfatteren.
ਕਜਲੁ ਹੋਵੈ ਕਾਮਣੀ ਸੰਗਿ ਭਲੇ ਭਲੇਰੇ ।
kajal hovai kaamanee sang bhale bhalere |Fra den lampe får kvinder collyrium. Ved at leve i gode menneskers selskab engagerer man sig derfor i gode gerninger.
ਮਸਵਾਣੀ ਹਰਿ ਜਸੁ ਲਿਖੈ ਦਫਤਰ ਅਗਲੇਰੇ ।
masavaanee har jas likhai dafatar agalere |Med samme blæk skrives Herrens lovprisninger, og ekspedienten skriver beretninger på sit kontor.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਚਉਫੇਰੇ ।੮।
aape aap varatadaa guramukh chaufere |8|Kun gurmukh indser denne kendsgerning, at Herren gennemtrænger overalt.
ਬਿਰਖੁ ਹੋਵੈ ਬੀਉ ਬੀਜੀਐ ਕਰਦਾ ਪਾਸਾਰਾ ।
birakh hovai beeo beejeeai karadaa paasaaraa |Fra frø kommer træet op og så spreder det sig videre.
ਜੜ ਅੰਦਰਿ ਪੇਡ ਬਾਹਰਾ ਬਹੁ ਡਾਲ ਬਿਸਥਾਰਾ ।
jarr andar pedd baaharaa bahu ddaal bisathaaraa |Rod strækker sig i jorden, stænglen udenfor og grenene strækker sig hele vejen rundt.
ਪਤ ਫੁਲ ਫਲ ਫਲੀਦਾ ਰਸ ਰੰਗ ਸਵਾਰਾ ।
pat ful fal faleedaa ras rang savaaraa |Den bliver fuld af blomster, frugter og midler af mange farver og dejlige essenser.
ਵਾਸੁ ਨਿਵਾਸੁ ਉਲਾਸੁ ਕਰਿ ਹੋਇ ਵਡ ਪਰਵਾਰਾ ।
vaas nivaas ulaas kar hoe vadd paravaaraa |I dets blomster og frugter bor duft og glæde, og nu bliver dette frø en stor familie.
ਫਲ ਵਿਚਿ ਬੀਉ ਸੰਜੀਉ ਹੋਇ ਫਲ ਫਲੇ ਹਜਾਰਾ ।
fal vich beeo sanjeeo hoe fal fale hajaaraa |Igen bliver frugten ved at producere frø kilden til utallige blomster og frugter.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਨਿਸਤਾਰਾ ।੯।
aape aap varatadaa guramukh nisataaraa |9|Forståelsen af netop dette faktum, at Herren alene er blandt alle, gør gurmukhen befriet.
ਹੋਵੇ ਸੂਤੁ ਕਪਾਹ ਦਾ ਕਰਿ ਤਾਣਾ ਵਾਣਾ ।
hove soot kapaah daa kar taanaa vaanaa |Fra bomuld forberedes tråden og derefter dens kæde og waft.
ਸੂਤਹੁ ਕਪੜੁ ਜਾਣੀਐ ਆਖਾਣ ਵਖਾਣਾ ।
sootahu kaparr jaaneeai aakhaan vakhaanaa |Det er velkendt, at af netop den tråd er klædet lavet.
ਚਉਸੀ ਤੈ ਚਉਤਾਰ ਹੋਇ ਗੰਗਾ ਜਲੁ ਜਾਣਾ ।
chausee tai chautaar hoe gangaa jal jaanaa |Lavet af de fire tråde er det, der er kendt som chausi, gangajali osv. (i Indien).
ਖਾਸਾ ਮਲਮਲ ਸਿਰੀਸਾਫੁ ਤਨ ਸੁਖ ਮਨਿ ਭਾਣਾ ।
khaasaa malamal sireesaaf tan sukh man bhaanaa |Det overlegne tøj (malmal, sirisaph) lavet af det giver komfort og nydelse til kroppen.
ਪਗ ਦੁਪਟਾ ਚੋਲਣਾ ਪਟੁਕਾ ਪਰਵਾਣਾ ।
pag dupattaa cholanaa pattukaa paravaanaa |Ved at blive til turban, tørklæde, frakke osv. bliver tråden fra bomuld acceptabel for alle.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਰੰਗ ਮਾਣਾ ।੧੦।
aape aap varatadaa guramukh rang maanaa |10|Herren gennemsyrer blandt alle, og gurmukherne nyder hans kærlighed.
ਸੁਨਿਆਰਾ ਸੁਇਨਾ ਘੜੈ ਗਹਣੇ ਸਾਵਾਰੇ ।
suniaaraa sueinaa gharrai gahane saavaare |Guldsmeden skaber smukke ornamenter af guld.
ਪਿਪਲ ਵਤਰੇ ਵਾਲੀਆ ਤਾਨਉੜੇ ਤਾਰੇ ।
pipal vatare vaaleea taanaurre taare |Blandt dem er mange som pipalblade til udsmykning af ører, og mange er lavet af guldtråd.
ਵੇਸਰਿ ਨਥਿ ਵਖਾਣੀਐ ਕੰਠ ਮਾਲਾ ਧਾਰੇ ।
vesar nath vakhaaneeai kantth maalaa dhaare |Fra guld er næseringe og halskæder også bearbejdet i deres form.
ਟੀਕਤਿ ਮਣੀਆ ਮੋਤਿਸਰ ਗਜਰੇ ਪਾਸਾਰੇ ।
tteekat maneea motisar gajare paasaare |Ornament til panden (tikka), smykker besat halskæde, perle guirlander er lavet.
ਦੁਰ ਬਹੁਟਾ ਗੋਲ ਛਾਪ ਕਰਿ ਬਹੁ ਪਰਕਾਰੇ ।
dur bahuttaa gol chhaap kar bahu parakaare |Brogede håndledskæder og runde ringe er fremstillet af guld.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਵੀਚਾਰੇ ।੧੧।
aape aap varatadaa guramukh veechaare |11|Gumukhen føler, at han som guld er grundlaget for hver eneste ting.
ਗੰਨਾ ਕੋਲੂ ਪੀੜੀਐ ਰਸੁ ਦੇ ਦਰਹਾਲਾ ।
ganaa koloo peerreeai ras de darahaalaa |Knust af knusemaskinen sukkerrør giver saft øjeblikkeligt.
ਕੋਈ ਕਰੇ ਗੁੜੁ ਭੇਲੀਆਂ ਕੋ ਸਕਰ ਵਾਲਾ ।
koee kare gurr bheleean ko sakar vaalaa |Nogle forbereder klumper af jaggery og brun farin ud af det.
ਕੋਈ ਖੰਡ ਸਵਾਰਦਾ ਮਖਣ ਮਸਾਲਾ ।
koee khandd savaaradaa makhan masaalaa |Nogle tilbereder raffineret sukker, og nogle tilføjer søde dråber til det, gør en speciel jaggery.
ਹੋਵੈ ਮਿਸਰੀ ਕਲੀਕੰਦ ਮਿਠਿਆਈ ਢਾਲਾ ।
hovai misaree kaleekand mitthiaaee dtaalaa |Den er støbt til sukkerklumper og broget slik.
ਖਾਵੈ ਰਾਜਾ ਰੰਕੁ ਕਰਿ ਰਸ ਭੋਗ ਸੁਖਾਲਾ ।
khaavai raajaa rank kar ras bhog sukhaalaa |De fattige og de rige spiser det begge med fornøjelse.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖਾਲਾ ।੧੨।
aape aap varatadaa guramukh sukhaalaa |12|Gud (ligner sukkerrørsjuice) trænger igennem alle; for gurmukher Han er essensen af alle fornøjelserne.
ਗਾਈ ਰੰਗ ਬਿਰੰਗ ਬਹੁ ਦੁਧੁ ਉਜਲੁ ਵਰਣਾ ।
gaaee rang birang bahu dudh ujal varanaa |Køer har forskellige nuancer, men mælken af alle er hvid.
ਦੁਧਹੁ ਦਹੀ ਜਮਾਈਐ ਕਰਿ ਨਿਹਚਲੁ ਧਰਣਾ ।
dudhahu dahee jamaaeeai kar nihachal dharanaa |Til fremstilling af ostemasse Der tilsættes en del osteløbe i det, og derefter placeres det ufordelt.
ਦਹੀ ਵਿਲੋਇ ਅਲੋਈਐ ਛਾਹਿ ਮਖਣ ਤਰਣਾ ।
dahee viloe aloeeai chhaeh makhan taranaa |Ved at kærne ostemassen finder man smør over kærnemælken.
ਮਖਣੁ ਤਾਇ ਅਉਟਾਇ ਕੈ ਘਿਉ ਨਿਰਮਲ ਕਰਣਾ ।
makhan taae aauttaae kai ghiau niramal karanaa |Smørret kogt ordentligt omdannes til ghee – klaret smør.
ਹੋਮ ਜਗ ਨਈਵੇਦ ਕਰਿ ਸਭ ਕਾਰਜ ਸਰਣਾ ।
hom jag neeved kar sabh kaaraj saranaa |Så bliver den ghee brugt som brændoffer, og ham udføres yajn(ritualer) og anden ofring.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਹੋਇ ਜਰਣਾ ।੧੩।
aape aap varatadaa guramukh hoe jaranaa |13|Gurmukh ved, at Herren er alt gennemtrængende, men for at nå ham skal man have åndelig søgen såvel som følelsen af tilfredshed.
ਪਲ ਘੜੀਆ ਮੂਰਤਿ ਪਹਰਿ ਥਿਤ ਵਾਰ ਗਣਾਏ ।
pal gharreea moorat pahar thit vaar ganaae |Fra øjeblikke, gharis (en tidsenhed lig med 22).
ਦੁਇ ਪਖ ਬਾਰਹ ਮਾਹ ਕਰਿ ਸੰਜੋਗ ਬਣਾਏ ।
due pakh baarah maah kar sanjog banaae |(5 minutter), muhurat (god tid), kvarteret dag og nat (pahar – tre timer) datoer og dage er blevet talt. Så er det blevet til to fjorten dage (mørkelys) og tolv måneder.
ਛਿਅ ਰੁਤੀ ਵਰਤਾਈਆਂ ਬਹੁ ਚਲਿਤ ਬਣਾਏ ।
chhia rutee varataaeean bahu chalit banaae |Mange inspirerende visuals er blevet til gennem de seks sæsoner.
ਸੂਰਜੁ ਇਕੁ ਵਰਤਦਾ ਲੋਕੁ ਵੇਦ ਅਲਾਏ ।
sooraj ik varatadaa lok ved alaae |Men som de vidende mennesker siger, forbliver solen den samme blandt disse alle.
ਚਾਰਿ ਵਰਨ ਛਿਅ ਦਰਸਨਾਂ ਬਹੁ ਪੰਥਿ ਚਲਾਏ ।
chaar varan chhia darasanaan bahu panth chalaae |På samme måde er fire varaner, seks filosofier og mange sekter blevet bekendtgjort,
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਮਝਾਏ ।੧੪।
aape aap varatadaa guramukh samajhaae |14|Men gurmukhen forstår alt (og derfor bør der ikke være nogen indbyrdes kampe).
ਇਕੁ ਪਾਣੀ ਇਕ ਧਰਤਿ ਹੈ ਬਹੁ ਬਿਰਖ ਉਪਾਏ ।
eik paanee ik dharat hai bahu birakh upaae |Vandet er ét, og jorden er også ét, men floraen er af forskelligartede kvaliteter.
ਅਫਲ ਸਫਲ ਪਰਕਾਰ ਬਹੁ ਫਲ ਫੁਲ ਸੁਹਾਏ ।
afal safal parakaar bahu fal ful suhaae |Mange er blottet for frugter og mange er prydet med blomster og frugter.
ਬਹੁ ਰਸ ਰੰਗ ਸੁਵਾਸਨਾ ਪਰਕਿਰਤਿ ਸੁਭਾਏ ।
bahu ras rang suvaasanaa parakirat subhaae |De har forskellige slags duft og med deres mange slags ekstrakter forstærker de naturens storhed.
ਬੈਸੰਤਰੁ ਇਕੁ ਵਰਨ ਹੋਇ ਸਭ ਤਰਵਰ ਛਾਏ ।
baisantar ik varan hoe sabh taravar chhaae |Den samme ild er der i alle træer.
ਗੁਪਤਹੁ ਪਰਗਟ ਹੋਇ ਕੈ ਭਸਮੰਤ ਕਰਾਏ ।
gupatahu paragatt hoe kai bhasamant karaae |Den umanifestede ild, der bliver manifest, reducerer alt til aske.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਪਾਏ ।੧੫।
aape aap varatadaa guramukh sukh paae |15|Ligeledes bor den (umanifesterede) Herre i alle, og netop denne kendsgerning gør Gurmukhs fulde af glæde.
ਚੰਦਨ ਵਾਸ ਵਣਾਸਪਤਿ ਸਭ ਚੰਦਨ ਹੋਵੈ ।
chandan vaas vanaasapat sabh chandan hovai |Hele vegetationen plantet nær sandaltræ bliver duftende som sandal.
ਅਸਟ ਧਾਤੁ ਇਕ ਧਾਤੁ ਹੋਇ ਸੰਗਿ ਪਾਰਸਿ ਢੋਵੈ ।
asatt dhaat ik dhaat hoe sang paaras dtovai |At være i kontakt med de filosoffers sten og legeringen af letmetaller forvandles til ét metal (guld).
ਨਦੀਆ ਨਾਲੇ ਵਾਹੜੇ ਮਿਲਿ ਗੰਗ ਗੰਗੋਵੈ ।
nadeea naale vaaharre mil gang gangovai |Floder, vandløb og bække efter at have sluttet sig til Ganges er kendt under navnet Ganges.
ਪਤਿਤ ਉਧਾਰਣੁ ਸਾਧਸੰਗੁ ਪਾਪਾਂ ਮਲੁ ਧੋਵੈ ।
patit udhaaran saadhasang paapaan mal dhovai |Forløseren af de faldne er den hellige menighed, hvori syndernes snavs er renset.
ਨਰਕ ਨਿਵਾਰ ਅਸੰਖ ਹੋਇ ਲਖ ਪਤਿਤ ਸੰਗੋਵੈ ।
narak nivaar asankh hoe lakh patit sangovai |Myriader af frafaldne og helvede har opnået forløsning gennem og i den hellige menighed.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਅਲੋਵੈ ।੧੬।
aape aap varatadaa guramukh alovai |16|Gurmukhen ser og forstår, at Gud gennemsyrer et og alt.
ਦੀਪਕ ਹੇਤੁ ਪਤੰਗ ਦਾ ਜਲ ਮੀਨ ਤਰੰਦਾ ।
deepak het patang daa jal meen tarandaa |Moth elsker at brænde lampe og fisk fortsætter med at svømme i vand af kærlighed til det.
ਮਿਰਗੁ ਨਾਦ ਵਿਸਮਾਦੁ ਹੈ ਭਵਰ ਕਵਲਿ ਵਸੰਦਾ ।
mirag naad visamaad hai bhavar kaval vasandaa |For hjorte er den musikalske lyd kilden til glæde, og den sorte bi, der er forelsket i lotus, bliver indhyllet i den.
ਚੰਦ ਚਕੋਰ ਪਰੀਤਿ ਹੈ ਦੇਖਿ ਧਿਆਨੁ ਧਰੰਦਾ ।
chand chakor pareet hai dekh dhiaan dharandaa |Den rødbenede patridge (chakor) elsker månen og koncentrerer sig om den.
ਚਕਵੀ ਸੂਰਜ ਹੇਤੁ ਹੈ ਸੰਜੋਗ ਬਣੰਦਾ ।
chakavee sooraj het hai sanjog banandaa |Hunden rødmossede sheldrake (chakavi) elsker solen og først ved solopgang møder den og parrer sig med dens mønster.
ਨਾਰਿ ਭਤਾਰ ਪਿਆਰੁ ਹੈ ਮਾਂ ਪੁਤੁ ਮਿਲੰਦਾ ।
naar bhataar piaar hai maan put milandaa |Kvinden elsker sin mand, og det er kærligheden, at moderen føder sønnen.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਰਚੰਦਾ ।੧੭।
aape aap varatadaa guramukh parachandaa |17|Når gurmukhen ser ham virksom i alt, føler han sig tilfreds.
ਅਖੀ ਅੰਦਰਿ ਦੇਖਦਾ ਸਭ ਚੋਜ ਵਿਡਾਣਾ ।
akhee andar dekhadaa sabh choj viddaanaa |Gennem (verdens) øjne ser han alle de vidunderlige bedrifter.
ਕੰਨੀ ਸੁਣਦਾ ਸੁਰਤਿ ਕਰਿ ਆਖਾਣਿ ਵਖਾਣਾ ।
kanee sunadaa surat kar aakhaan vakhaanaa |Med fuld bevidsthed lytter han til de berettede historier.
ਜੀਭੈ ਅੰਦਰਿ ਬੋਲਦਾ ਬਹੁ ਸਾਦ ਲੁਭਾਣਾ ।
jeebhai andar boladaa bahu saad lubhaanaa |Gennem tungen taler han og nyder alle smagene.
ਹਥੀਂ ਕਿਰਤਿ ਕਮਾਂਵਦਾ ਪਗਿ ਚਲੈ ਸੁਜਾਣਾ ।
hatheen kirat kamaanvadaa pag chalai sujaanaa |Han arbejder med hænder og Han, den Alvidende, går på fødder.
ਦੇਹੀ ਅੰਦਰਿ ਇਕੁ ਮਨੁ ਇੰਦ੍ਰੀ ਪਰਵਾਣਾ ।
dehee andar ik man indree paravaanaa |I kroppen er Han det sind, hvis ordrer adlydes af alle organerne.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖੁ ਮਾਣਾ ।੧੮।
aape aap varatadaa guramukh sukh maanaa |18|Ved at forstå (det faktum), at han gennemsyrer alt, føler gurmukher sig henrykte.
ਪਵਣ ਗੁਰੂ ਗੁਰੁ ਸਬਦੁ ਹੈ ਰਾਗ ਨਾਦ ਵੀਚਾਰਾ ।
pavan guroo gur sabad hai raag naad veechaaraa |Grundlaget for verden er luft (blandingen af gasser) og Sabad (Ord) er guruen af al viden, hvorfra alle tanker, musik og tilhørende lyde flyder videre.
ਮਾਤ ਪਿਤਾ ਜਲੁ ਧਰਤਿ ਹੈ ਉਤਪਤਿ ਸੰਸਾਰਾ ।
maat pitaa jal dharat hai utapat sansaaraa |Mor og far er de skabende kræfter i form af jord og vand.
ਦਾਈ ਦਾਇਆ ਰਾਤਿ ਦਿਹੁ ਵਰਤੇ ਵਰਤਾਰਾ ।
daaee daaeaa raat dihu varate varataaraa |Nat og dag er sygeplejerskerne, der plejer skabningerne, og på denne måde fortsætter hele systemet med at fungere.
ਸਿਵ ਸਕਤੀ ਦਾ ਖੇਲੁ ਮੇਲੁ ਪਰਕਿਰਤਿ ਪਸਾਰਾ ।
siv sakatee daa khel mel parakirat pasaaraa |Med kombinationen af Siva (bevidstheden) og Sakti (den inerte natur) bliver hele denne verden til.
ਪਾਰਬ੍ਰਹਮ ਪੂਰਨ ਬ੍ਰਹਮੁ ਘਟਿ ਚੰਦੁ ਅਕਾਰਾ ।
paarabraham pooran braham ghatt chand akaaraa |Den transcendentale perfekte Herre gennemsyrer alle, da den samme måne på himlen er visualiseret i alle kanderne med vand.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਨਿਰਧਾਰਾ ।੧੯।
aape aap varatadaa guramukh niradhaaraa |19|Den Herre ud over alle næring er næring for gurmukherne, og han alene opererer gennem alle.
ਫੁਲਾਂ ਅੰਦਰਿ ਵਾਸੁ ਹੈ ਹੋਇ ਭਵਰੁ ਲੁਭਾਣਾ ।
fulaan andar vaas hai hoe bhavar lubhaanaa |Herren er duften i blomster og ved at blive sort bi Han er tiltrukket af blomster.
ਅੰਬਾਂ ਅੰਦਰਿ ਰਸ ਧਰੇ ਕੋਇਲ ਰਸੁ ਮਾਣਾ ।
anbaan andar ras dhare koeil ras maanaa |Saft i mangoerne er Han og ved at blive nattergal nyder han det samme.
ਮੋਰ ਬਬੀਹਾ ਹੋਇ ਕੈ ਘਣ ਵਰਸ ਸਿਞਾਣਾ ।
mor babeehaa hoe kai ghan varas siyaanaa |Kun ved at blive påfugl og regnfuglen (papthd) identificerer han glæden ved at regne af skyerne.
ਖੀਰ ਨੀਰ ਸੰਜੋਗ ਹੋਇ ਕਲੀਕੰਦ ਵਖਾਣਾ ।
kheer neer sanjog hoe kaleekand vakhaanaa |Han forvandler sig selv til broget slik ved at blive til mælk og vand.
ਓਅੰਕਾਰੁ ਆਕਾਰੁ ਕਰਿ ਹੋਇ ਪਿੰਡ ਪਰਾਣਾ ।
oankaar aakaar kar hoe pindd paraanaa |Den samme Formløse Herre, der antager forskellige former, bor i alle legemer.
ਆਪੇ ਆਪਿ ਵਰਤਦਾ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਰਵਾਣਾ ।੨੦।੨। ਦੁਇ ।
aape aap varatadaa guramukh paravaanaa |20|2| due |Han er allestedsnærværende i alle stoffer og aktiviteter, og gurmukher bøjer sig for alle sådanne stadier.