ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Vaaran Bhai Gurdas Ji
Side - 19
ੴ ਸਤਿਗੁਰ ਪ੍ਰਸਾਦਿ ॥
ik oankaar satigur prasaad |En Oankar, den primære energi, realiseret gennem den guddommelige lærers nåde
ਪਉੜੀ ੧
paurree 1
ਗੁਰਮੁਖਿ ਏਕੰਕਾਰ ਆਪਿ ਉਪਾਇਆ ।
guramukh ekankaar aap upaaeaa |Ekankar, Lors uden sidestykke, skabte gurmukh (for at befri verden).
ਓਅੰਕਾਰਿ ਅਕਾਰੁ ਪਰਗਟੀ ਆਇਆ ।
oankaar akaar paragattee aaeaa |At Oankar antager former er blevet manifest.
ਪੰਚ ਤਤ ਵਿਸਤਾਰੁ ਚਲਤੁ ਰਚਾਇਆ ।
panch tat visataar chalat rachaaeaa |I forlængelse (og kombination) af de fem elementer er denne verden blevet skabt.
ਖਾਣੀ ਬਾਣੀ ਚਾਰਿ ਜਗਤੁ ਉਪਾਇਆ ।
khaanee baanee chaar jagat upaaeaa |Livets fire miner og fire taler (para, pasyanti, madhyama, vaikhari) er blevet genereret.
ਕੁਦਰਤਿ ਅਗਮ ਅਪਾਰੁ ਅੰਤੁ ਨ ਪਾਇਆ ।
kudarat agam apaar ant na paaeaa |Hans bedrifter af forlystelser er utilgængelige og grænseløse; deres yderpunkter er uopnåelige.
ਸਚੁ ਨਾਉ ਕਰਤਾਰ ਸਚਿ ਸਮਾਇਆ ।੧।
sach naau karataar sach samaaeaa |1|Navnet på denne skaber er Sandhed, og han er altid fordybet i Sandhed.
ਪਉੜੀ ੨
paurree 2
ਲਖ ਚਉਰਾਸੀਹ ਜੂਨਿ ਫੇਰਿ ਫਿਰਾਇਆ ।
lakh chauraaseeh joon fer firaaeaa |Sjæle vandrer frugtløst i de fireogfirs lakhs af livsarter.
ਮਾਣਸ ਜਨਮੁ ਦੁਲੰਭੁ ਕਰਮੀ ਪਾਇਆ ।
maanas janam dulanbh karamee paaeaa |Den sjældne menneskelige krop er opnået på grund af dydige handlinger.
ਉਤਮੁ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੰਥੁ ਆਪੁ ਗਵਾਇਆ ।
autam guramukh panth aap gavaaeaa |Bevæger sig på den største vej af den Guru-orienterede, har selvet mistet egoet.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਰਹਰਾਸਿ ਪੈਰੀਂ ਪਾਇਆ ।
saadhasangat raharaas paireen paaeaa |At opretholde den hellige menigheds disciplin er kommet til at falde for fødderne (af Guruen).
ਨਾਮੁ ਦਾਨੁ ਇਸਨਾਨੁ ਸਚੁ ਦਿੜਾਇਆ ।
naam daan isanaan sach dirraaeaa |Gurmukhs har taget Herrens navn, velgørenheden, afvaskningen og sandfærdig adfærd til sig.
ਸਬਦੁ ਸੁਰਤਿ ਲਿਵ ਲੀਣੁ ਭਾਣਾ ਭਾਇਆ ।੨।
sabad surat liv leen bhaanaa bhaaeaa |2|Manden har forenet sin bevidsthed i Ordet og har accepteret Herrens vilje.
ਪਉੜੀ ੩
paurree 3
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਘੜੁ ਸੁਜਾਣੁ ਗੁਰ ਸਮਝਾਇਆ ।
guramukh sugharr sujaan gur samajhaaeaa |Gurmukh undervist af guruen er veluddannet og vidende.
ਮਿਹਮਾਣੀ ਮਿਹਮਾਣੁ ਮਜਲਸਿ ਆਇਆ ।
mihamaanee mihamaan majalas aaeaa |Han forstår, at han er kommet til denne verdens forsamling som gæst.
ਖਾਵਾਲੇ ਸੋ ਖਾਣੁ ਪੀਐ ਪੀਆਇਆ ।
khaavaale so khaan peeai peeaeaa |Han spiser og drikker det, som er skænket af Herren.
ਕਰੈ ਨ ਗਰਬੁ ਗੁਮਾਣੁ ਹਸੈ ਹਸਾਇਆ ।
karai na garab gumaan hasai hasaaeaa |Gurmukh er ikke arrogant og føler sig glad i den lykke, Herren giver.
ਪਾਹੁਨੜਾ ਪਰਵਾਣੁ ਕਾਜੁ ਸੁਹਾਇਆ ।
paahunarraa paravaan kaaj suhaaeaa |Kun den gæst bliver accepteret i Herrens hof, som har boet her som en god gæst.
ਮਜਲਸ ਕਰਿ ਹੈਰਾਣੁ ਉਠਿ ਸਿਧਾਇਆ ।੩।
majalas kar hairaan utth sidhaaeaa |3|Han bevæger sig lydløst herfra og får hele forsamlingen til at slå under (fordi andre har det meget svært at forlade denne verden).
ਪਉੜੀ ੪
paurree 4
ਗੋਇਲੜਾ ਦਿਨ ਚਾਰਿ ਗੁਰਮੁਖਿ ਜਾਣੀਐ ।
goeilarraa din chaar guramukh jaaneeai |Gurmukh kender denne verden som et hvilested i et par dage.
ਮੰਝੀ ਲੈ ਮਿਹਵਾਰਿ ਚੋਜ ਵਿਡਾਣੀਐ ।
manjhee lai mihavaar choj viddaaneeai |Her ved hjælp af rigdom bliver mange former for sport og bedrifter gennemført.
ਵਰਸੈ ਨਿਝਰ ਧਾਰਿ ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਵਾਣੀਐ ।
varasai nijhar dhaar amrit vaaneeai |I netop denne verden, for gurmukhs fortsætter uophørlig regn af nektar.
ਵੰਝੁਲੀਐ ਝੀਗਾਰਿ ਮਜਲਸਿ ਮਾਣੀਐ ।
vanjhuleeai jheegaar majalas maaneeai |På tonerne af fløjte (den uslåede melodi) fortsætter de med at nyde forsamlingens glæde.
ਗਾਵਣਿ ਮਾਝ ਮਲਾਰਿ ਸੁਘੜੁ ਸੁਜਾਣੀਐ ।
gaavan maajh malaar sugharr sujaaneeai |Veltrænede og vidende personer synger Majh og Malhar musikalske takter her, dvs. de nyder nuet.
ਹਉਮੈ ਗਰਬੁ ਨਿਵਾਰਿ ਮਨਿ ਵਸਿ ਆਣੀਐ ।
haumai garab nivaar man vas aaneeai |De mister deres ego og kontrollerer deres sind.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਬਦੁ ਵੀਚਾਰਿ ਸਚਿ ਸਿਞਾਣੀਐ ।੪।
guramukh sabad veechaar sach siyaaneeai |4|Når han betragter Ordet, identificerer Gurmukh sandheden.
ਪਉੜੀ ੫
paurree 5
ਵਾਟ ਵਟਾਊ ਰਾਤਿ ਸਰਾਈਂ ਵਸਿਆ ।
vaatt vattaaoo raat saraaeen vasiaa |En vejfarende, på vejen holdt i en kro.
ਉਠ ਚਲਿਆ ਪਰਭਾਤਿ ਮਾਰਗਿ ਦਸਿਆ ।
autth chaliaa parabhaat maarag dasiaa |Begik så fremad på den fortalte vej.
ਨਾਹਿ ਪਰਾਈ ਤਾਤਿ ਨ ਚਿਤਿ ਰਹਸਿਆ ।
naeh paraaee taat na chit rahasiaa |Han blev hverken misundelig på nogen eller blev forelsket af nogen.
ਮੁਏ ਨ ਪੁਛੈ ਜਾਤਿ ਵਿਵਾਹਿ ਨ ਹਸਿਆ ।
mue na puchhai jaat vivaeh na hasiaa |Han spurgte hverken nogen døendes kaste (identitet) eller han følte nogen glæde ved at overvære vielsesceremonier osv.
ਦਾਤਾ ਕਰੇ ਜੁ ਦਾਤਿ ਨ ਭੁਖਾ ਤਸਿਆ ।
daataa kare ju daat na bhukhaa tasiaa |Han tog med glæde imod Herrens gaver og forblev aldrig sulten eller tørstig.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਿਮਰਣੁ ਵਾਤਿ ਕਵਲੁ ਵਿਗਸਿਆ ।੫।
guramukh simaran vaat kaval vigasiaa |5|Gurmukhens lotusansigt forbliver altid i blomst på grund af konstant erindring om Herren.
ਪਉੜੀ ੬
paurree 6
ਦੀਵਾਲੀ ਦੀ ਰਾਤਿ ਦੀਵੇ ਬਾਲੀਅਨਿ ।
deevaalee dee raat deeve baaleean |Lamper tændes i natten af divali festival;
ਤਾਰੇ ਜਾਤਿ ਸਨਾਤਿ ਅੰਬਰਿ ਭਾਲੀਅਨਿ ।
taare jaat sanaat anbar bhaaleean |Stjerner af forskellig sort vises på himlen;
ਫੁਲਾਂ ਦੀ ਬਾਗਾਤਿ ਚੁਣਿ ਚੁਣਿ ਚਾਲੀਅਨਿ ।
fulaan dee baagaat chun chun chaaleean |I haverne er blomsterne der, som plukkes selektivt;
ਤੀਰਥਿ ਜਾਤੀ ਜਾਤਿ ਨੈਣ ਨਿਹਾਲੀਅਨਿ ।
teerath jaatee jaat nain nihaaleean |Pilgrimmene, der tager til pilgrimscentre, ses også.
ਹਰਿ ਚੰਦਉਰੀ ਝਾਤਿ ਵਸਾਇ ਉਚਾਲੀਅਨਿ ।
har chandauree jhaat vasaae uchaaleean |Man har set de imaginære levesteder blive til og forsvinde.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਫਲ ਦਾਤਿ ਸਬਦਿ ਸਮ੍ਹਾਲੀਅਨਿ ।੬।
guramukh sukh fal daat sabad samhaaleean |6|Alt dette er øjeblikkeligt, men gurmukherne nærer ved hjælp af Ordet glædesfrugtens gave.
ਪਉੜੀ ੭
paurree 7
ਗੁਰਮੁਖਿ ਮਨਿ ਪਰਗਾਸੁ ਗੁਰਿ ਉਪਦੇਸਿਆ ।
guramukh man paragaas gur upadesiaa |De gurmukher, der har taget godt imod guruens lære, har fået deres sind oplyst.
ਪੇਈਅੜੈ ਘਰਿ ਵਾਸੁ ਮਿਟੈ ਅੰਦੇਸਿਆ ।
peeearrai ghar vaas mittai andesiaa |De har forstået, at verden er som et forældrehjem; man skal gå en dag herfra og derfor er al deres tvivl fjernet.
ਆਸਾ ਵਿਚਿ ਨਿਰਾਸੁ ਗਿਆਨੁ ਅਵੇਸਿਆ ।
aasaa vich niraas giaan avesiaa |De er ubundne midt i håb og forbliver ladet med viden.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਰਹਰਾਸਿ ਸਬਦਿ ਸੰਦੇਸਿਆ ।
saadhasangat raharaas sabad sandesiaa |De spreder Ordets budskab i overensstemmelse med den hellige menigheds adfærd.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਦਾਸਨਿ ਦਾਸ ਮਤਿ ਪਰਵੇਸਿਆ ।
guramukh daasan daas mat paravesiaa |Tanken om, at de er tjenere for Herrens tjenere, har fået dyb rod i gurmukhernes visdom.
ਸਿਮਰਣ ਸਾਸਿ ਗਿਰਾਸਿ ਦੇਸ ਵਿਦੇਸਿਆ ।੭।
simaran saas giraas des videsiaa |7|Uanset om de er overalt i landet eller i udlandet, husker de Gud med hver indånding og udånding.
ਪਉੜੀ ੮
paurree 8
ਨਦੀ ਨਾਵ ਸੰਜੋਗੁ ਮੇਲਿ ਮਿਲਾਇਆ ।
nadee naav sanjog mel milaaeaa |Som i en båd tilfældigvis mødes mange ukendte personer, ligesom skabningerne i verden møder hinanden.
ਸੁਹਣੇ ਅੰਦਰਿ ਭੋਗੁ ਰਾਜੁ ਕਮਾਇਆ ।
suhane andar bhog raaj kamaaeaa |Verden er sådan, som om den hersker over et kongerige og nyder fornøjelserne i en drøm.
ਕਦੇ ਹਰਖੁ ਕਦੇ ਸੋਗੁ ਤਰਵਰ ਛਾਇਆ ।
kade harakh kade sog taravar chhaaeaa |Her er lykke og lidelser som træets skygge.
ਕਟੈ ਹਉਮੈ ਰੋਗੁ ਨ ਆਪੁ ਗਣਾਇਆ ।
kattai haumai rog na aap ganaaeaa |Her har han faktisk decimeret den ego-sygdom, der ikke har gjort sig bemærket.
ਘਰ ਹੀ ਅੰਦਰਿ ਜੋਗੁ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਾਇਆ ।
ghar hee andar jog guramukh paaeaa |Ved at blive gurmukh opnår man forening (med Herren), selv om man er i sit hjem.
ਹੋਵਣਹਾਰ ਸੁ ਹੋਗੁ ਗੁਰ ਸਮਝਾਇਆ ।੮।
hovanahaar su hog gur samajhaaeaa |8|Guruen har fået ham til at forstå, at skæbnen ikke kan afværges (derfor bør man uden at være bekymret fortsætte med at gøre sine værker).
ਪਉੜੀ ੯
paurree 9
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਾਧੂ ਸੰਗੁ ਚਲਣੁ ਜਾਣਿਆ ।
guramukh saadhoo sang chalan jaaniaa |Gurmukher har lært livets teknik i den hellige menighed.
ਚੇਤਿ ਬਸੰਤ ਸੁਰੰਗੁ ਸਭ ਰੰਗ ਮਾਣਿਆ ।
chet basant surang sabh rang maaniaa |De har bevidst nydt glæden ved livets forårssæson.
ਸਾਵਣ ਲਹਰਿ ਤਰੰਗ ਨੀਰੁ ਨੀਵਾਣਿਆ ।
saavan lahar tarang neer neevaaniaa |De er opstemte som regntidens vand (Savan), men alligevel har de (gurmukher) fået vand af håb og ønsker til at gå ned og ned.
ਸਜਣ ਮੇਲੁ ਸੁ ਢੰਗ ਚੋਜ ਵਿਡਾਣਿਆ ।
sajan mel su dtang choj viddaaniaa |Mødet med sådanne personer er vidunderligt dejligt.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੰਥੁ ਨਿਪੰਗੁ ਦਰਿ ਪਰਵਾਣਿਆ ।
guramukh panth nipang dar paravaaniaa |Gurmukhernes måde er blottet for mos og er accepteret i Herrens domstol.
ਗੁਰਮਤਿ ਮੇਲੁ ਅਭੰਗੁ ਸਤਿ ਸੁਹਾਣਿਆ ।੯।
guramat mel abhang sat suhaaniaa |9|Et møde gennem guruens visdom er uhindret, sandt og dejligt.
ਪਉੜੀ ੧੦
paurree 10
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਫਲ ਜਨੰਮੁ ਜਗਿ ਵਿਚਿ ਆਇਆ ।
guramukh safal janam jag vich aaeaa |Blest er fødslen af en gurmukh og hans komme til denne verden.
ਗੁਰਮਤਿ ਪੂਰ ਕਰੰਮ ਆਪੁ ਗਵਾਇਆ ।
guramat poor karam aap gavaaeaa |I overensstemmelse med guruens visdom sletter han sit ego og udfører de (dydige) handlinger.
ਭਾਉ ਭਗਤਿ ਕਰਿ ਕੰਮੁ ਸੁਖ ਫਲੁ ਪਾਇਆ ।
bhaau bhagat kar kam sukh fal paaeaa |Han arbejder styret af sin kærlighed til arbejde og kærlig hengivenhed og modtager glædesfrugten (livets).
ਗੁਰ ਉਪਦੇਸੁ ਅਗੰਮੁ ਰਿਦੈ ਵਸਾਇਆ ।
gur upades agam ridai vasaaeaa |Guruens utilgængelige lære antager han i sit hjerte.
ਧੀਰਜੁ ਧੁਜਾ ਧਰੰਮੁ ਸਹਜਿ ਸੁਭਾਇਆ ।
dheeraj dhujaa dharam sahaj subhaaeaa |At holde flaget for overbærenhed og dharma højt, bliver hans medfødte natur.
ਸਹੈ ਨ ਦੂਖ ਸਹੰਮੁ ਭਾਣਾ ਭਾਇਆ ।੧੦।
sahai na dookh saham bhaanaa bhaaeaa |10|Han bøjer sig for Herrens vilje og lider aldrig af frygt eller sorg.
ਪਉੜੀ ੧੧
paurree 11
ਗੁਰਮੁਖਿ ਦੁਰਲਭ ਦੇਹ ਅਉਸਰੁ ਜਾਣਦੇ ।
guramukh duralabh deh aausar jaanade |Gurmukhs ved (udmærket), at menneskelig fødsel er en sjælden mulighed.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਅਸਨੇਹ ਸਭ ਰੰਗ ਮਾਣਦੇ ।
saadhasangat asaneh sabh rang maanade |Det er derfor, de dyrker kærlighed til den hellige menighed og nyder alle glæder.
ਸਬਦ ਸੁਰਤਿ ਲਿਵਲੇਹ ਆਖਿ ਵਖਾਣਦੇ ।
sabad surat livaleh aakh vakhaanade |De taler efter at have fusioneret deres bevidsthed i Ordet.
ਦੇਹੀ ਵਿਚਿ ਬਿਦੇਹ ਸਚੁ ਸਿਞਾਣਦੇ ।
dehee vich bideh sach siyaanade |De bliver kropsløse, mens de lever i krop og identificerer sandheden.
ਦੁਬਿਧਾ ਓਹੁ ਨ ਏਹੁ ਇਕੁ ਪਛਾਣਦੇ ।
dubidhaa ohu na ehu ik pachhaanade |De har ikke dette eller hint dilemma og kender kun én Herre.
ਚਾਰਿ ਦਿਹਾੜੇ ਥੇਹੁ ਮਨ ਵਿਚਿ ਆਣਦੇ ।੧੧।
chaar dihaarre thehu man vich aanade |11|De ved i deres hjerter, at inden for en kort periode vil denne verden blive en høj (af jord), og derfor udvikler de ikke nogen tilknytning til den.
ਪਉੜੀ ੧੨
paurree 12
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਰਉਪਕਾਰੀ ਵਿਰਲਾ ਆਇਆ ।
guramukh praupakaaree viralaa aaeaa |Sjældent kommer en velvillig gurmukh, der tjener andre.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਫਲੁ ਪਾਇ ਆਪੁ ਗਵਾਇਆ ।
guramukh sukh fal paae aap gavaaeaa |Gurmukhen opgiver egoet og modtager glædens frugt.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਾਖੀ ਸਬਦਿ ਸਿਖਿ ਸੁਣਾਇਆ ।
guramukh saakhee sabad sikh sunaaeaa |Kun gurmukhen fortæller historien om (storheden af) Ordet til disciplene (af Guruen) og hævder aldrig at fortælle noget som sit eget.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਬਦ ਵੀਚਾਰਿ ਸਚੁ ਕਮਾਇਆ ।
guramukh sabad veechaar sach kamaaeaa |Når en gurmukh tænker dybt over Ordet, praktiserer han sandheden i sit liv,
ਸਚੁ ਰਿਦੈ ਮੁਹਿ ਸਚੁ ਸਚਿ ਸੁਹਾਇਆ ।
sach ridai muhi sach sach suhaaeaa |Han kan lide sandheden, som bor i hans hjerte såvel som talen.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਜਨਮੁ ਸਵਾਰਿ ਜਗਤੁ ਤਰਾਇਆ ।੧੨।
guramukh janam savaar jagat taraaeaa |12|Sådan en gurmukh pynter ikke kun sit eget liv, han får hellere hele verden på tværs.
ਪਉੜੀ ੧੩
paurree 13
ਗੁਰਮੁਖਿ ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਆਪੁ ਪਛਾਣਿਆ ।
guramukh aap gavaae aap pachhaaniaa |Gurmukh mister sit ego og identificerer sit jeg.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਤਿ ਸੰਤੋਖੁ ਸਹਜਿ ਸਮਾਣਿਆ ।
guramukh sat santokh sahaj samaaniaa |Gurmukh kommer ind i sin medfødte natur gennem sandhed og tilfredshed.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਧੀਰਜੁ ਧਰਮੁ ਦਇਆ ਸੁਖੁ ਮਾਣਿਆ ।
guramukh dheeraj dharam deaa sukh maaniaa |Gurmukh alene nyder de sande fornøjelser af overbærenhed, dharma og medfølelse.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਅਰਥੁ ਵੀਚਾਰਿ ਸਬਦੁ ਵਖਾਣਿਆ ।
guramukh arath veechaar sabad vakhaaniaa |Gurmukher forstår udmærket vigtigheden af ordene først, og først derefter udtaler de dem.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਹੋਂਦੇ ਤਾਣ ਰਹੈ ਨਿਤਾਣਿਆ ।
guramukh honde taan rahai nitaaniaa |Selvom gurmukherne er magtfulde, betragter de altid sig selv som svage og ydmyge.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਦਰਗਹ ਮਾਣੁ ਹੋਇ ਨਿਮਾਣਿਆ ।੧੩।
guramukh daragah maan hoe nimaaniaa |13|Fordi gurmukherne er høflige, modtager de respekt i Herrens domstol.
ਪਉੜੀ ੧੪
paurree 14
ਗੁਰਮੁਖਿ ਜਨਮੁ ਸਵਾਰਿ ਦਰਗਹ ਚਲਿਆ ।
guramukh janam savaar daragah chaliaa |At tilbringe dette liv frugtbart gurmukh går til den anden verden.
ਸਚੀ ਦਰਗਹ ਜਾਇ ਸਚਾ ਪਿੜੁ ਮਲਿਆ ।
sachee daragah jaae sachaa pirr maliaa |Der i den sande hof (herrens) får han sin sande plads.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਭੋਜਨੁ ਭਾਉ ਚਾਉ ਅਲਲਿਆ ।
guramukh bhojan bhaau chaau alaliaa |Gurmukhs gentagelse er kærlighed, og hans glæde er blottet for flirt.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਨਿਹਚਲੁ ਚਿਤੁ ਨ ਹਲੈ ਹਲਿਆ ।
guramukh nihachal chit na halai haliaa |Gurmukh har et roligt hjerte og forbliver standhaftig selv i op- og nedture.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਚੁ ਅਲਾਉ ਭਲੀ ਹੂੰ ਭਲਿਆ ।
guramukh sach alaau bhalee hoon bhaliaa |Han taler sandt og godt om det gode.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਦੇ ਜਾਨਿ ਆਵਨਿ ਘਲਿਆ ।੧੪।
guramukh sade jaan aavan ghaliaa |14|Kun gurmukher kaldes til Herrens domstol, og de kommer kun til verden, når Herren sender dem.
ਪਉੜੀ ੧੫
paurree 15
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਾਧਿ ਅਸਾਧੁ ਸਾਧੁ ਵਖਾਣੀਐ ।
guramukh saadh asaadh saadh vakhaaneeai |Gurmukh opnår det vanskelige og kaldes derfor sadhu.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਬੁਧਿ ਬਿਬੇਕ ਬਿਬੇਕੀ ਜਾਣੀਐ ।
guramukh budh bibek bibekee jaaneeai |Gurmukh har en sådan visdom, som er kompetent til at adskille vand fra mælk. Det er derfor, han kaldes klog.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਭਾਉ ਭਗਤਿ ਭਗਤੁ ਪਛਾਣੀਐ ।
guramukh bhaau bhagat bhagat pachhaaneeai |Gurmukhs hengivenhed er kærlig hengivenhed.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਬ੍ਰਹਮ ਗਿਆਨੁ ਗਿਆਨੀ ਬਾਣੀਐ ।
guramukh braham giaan giaanee baaneeai |Da gurmukherne opnår guddommelig viden, kaldes de kyndige (jnanis).
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੂਰਣ ਮਤਿ ਸਬਦਿ ਨੀਸਾਣੀਐ ।
guramukh pooran mat sabad neesaaneeai |Gurmukhs har visdommen fuldt ud stemplet og mærket af Ordet.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਉੜੀ ਪਤਿ ਪਿਰਮ ਰਸੁ ਮਾਣੀਐ ।੧੫।
guramukh paurree pat piram ras maaneeai |15|Når gurmukhen klatrer op ad trapperne med stor hilsen, nyder han glæden ved den elskede Herrens kærlighed.
ਪਉੜੀ ੧੬
paurree 16
ਸਚੁ ਨਾਉ ਕਰਤਾਰੁ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਾਈਐ ।
sach naau karataar guramukh paaeeai |Skaberens sande navn modtages fra gurmukherne,
ਗੁਰਮੁਖਿ ਓਅੰਕਾਰ ਸਬਦਿ ਧਿਆਈਐ ।
guramukh oankaar sabad dhiaaeeai |Midt i gurmukherne huskes Oankar-ordet.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਬਦੁ ਵੀਚਾਰੁ ਸਦਾ ਲਿਵ ਲਾਈਐ ।
guramukh sabad veechaar sadaa liv laaeeai |Midt i gurmukherne overvejes ordet, og bevidstheden smelter sammen i det,
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਚੁ ਅਚਾਰੁ ਸਚੁ ਕਮਾਈਐ ।
guramukh sach achaar sach kamaaeeai |Når man lever gurmukhernes sandfærdige liv, opnås sandheden i livet.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਮੋਖ ਦੁਆਰੁ ਸਹਜਿ ਸਮਾਈਐ ।
guramukh mokh duaar sahaj samaaeeai |Gurmukh er den frigørelsesdør, gennem hvilken man automatisk træder ind i sin medfødte natur (det guddommelige selv).
ਗੁਰਮੁਖਿ ਨਾਮੁ ਅਧਾਰੁ ਨ ਪਛੋਤਾਈਐ ।੧੬।
guramukh naam adhaar na pachhotaaeeai |16|Hans navnegrundlag (Herrens) er opnået fra gurmukher, og man omvender sig ikke til sidst.
ਪਉੜੀ ੧੭
paurree 17
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਾਰਸੁ ਪਰਸਿ ਪਾਰਸੁ ਹੋਈਐ ।
guramukh paaras paras paaras hoeeai |At røre ved de vises sten i form af en gurmukh selv bliver filosoffens sten.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਹੋਇ ਅਪਰਸੁ ਦਰਸੁ ਅਲੋਈਐ ।
guramukh hoe aparas daras aloeeai |Kun ved et glimt af gurmukhen bliver alle onde lidenskaber urørlige.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਬ੍ਰਹਮ ਧਿਆਨੁ ਦੁਬਿਧਾ ਖੋਈਐ ।
guramukh braham dhiaan dubidhaa khoeeai |Ved at meditere på Herren midt i gurmukherne mister man dualiteten.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਰ ਧਨ ਰੂਪ ਨਿੰਦ ਨ ਗੋਈਐ ।
guramukh par dhan roop nind na goeeai |I selskab med gurmukherne ses hverken andres rigdom og fysiske skønhed eller bagtalelse begået.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਅੰਮ੍ਰਿਤੁ ਨਾਉ ਸਬਦੁ ਵਿਲੋਈਐ ।
guramukh amrit naau sabad viloeeai |I selskab med gurmukher bliver kun nektarnavne i form af Word kærnet, og essensen er erhvervet.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਹਸਦਾ ਜਾਇ ਅੰਤ ਨ ਰੋਈਐ ।੧੭।
guramukh hasadaa jaae ant na roeeai |17|I selskab med gurmukher bliver jivaen (selvet) endelig glad og jamrer og græder ikke.
ਪਉੜੀ ੧੮
paurree 18
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੰਡਿਤੁ ਹੋਇ ਜਗੁ ਪਰਬੋਧੀਐ ।
guramukh panddit hoe jag parabodheeai |Som en vidende person formidler gurmukhen viden til verden.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਅੰਦਰੁ ਸੋਧੀਐ ।
guramukh aap gavaae andar sodheeai |Ved at miste deres ego renser gurmukherne deres indre.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਤੁ ਸੰਤੋਖੁ ਨ ਕਾਮੁ ਕਰੋਧੀਐ ।
guramukh sat santokh na kaam karodheeai |Gurmukhs adopterer sandhed og tilfredshed og hengiver sig ikke til begær og vrede.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਹੈ ਨਿਰਵੈਰੁ ਨ ਵੈਰ ਵਿਰੋਧੀਐ ।
guramukh hai niravair na vair virodheeai |Gurmukher har ingen fjendskab og modstand mod nogen.
ਚਹੁ ਵਰਨਾ ਉਪਦੇਸੁ ਸਹਜਿ ਸਮੋਧੀਐ ।
chahu varanaa upades sahaj samodheeai |Gurmukherne prædiker for alle de fire varnaer og smelter sammen i ligevægt.
ਧੰਨੁ ਜਣੇਦੀ ਮਾਉ ਜੋਧਾ ਜੋਧੀਐ ।੧੮।
dhan janedee maau jodhaa jodheeai |18|Blest er mor til en gurmukh, der har født ham, og gurmukh er den bedste blandt krigere.
ਪਉੜੀ ੧੯
paurree 19
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਤਿਗੁਰ ਵਾਹੁ ਸਬਦਿ ਸਲਾਹੀਐ ।
guramukh satigur vaahu sabad salaaheeai |Gurmukh roser den vidunderlige Herre i formen.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਿਫਤਿ ਸਲਾਹ ਸਚੀ ਪਤਿਸਾਹੀਐ ।
guramukh sifat salaah sachee patisaaheeai |Gurmukhs har et sandt rige af Guds lovprisninger.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਚੁ ਸਨਾਹੁ ਦਾਦਿ ਇਲਾਹੀਐ ।
guramukh sach sanaahu daad ilaaheeai |Gurmukher har sandhedens rustning, som de er blevet foræret af Herren.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਗਾਡੀ ਰਾਹੁ ਸਚੁ ਨਿਬਾਹੀਐ ।
guramukh gaaddee raahu sach nibaaheeai |For gurmukher er kun sandhedens smukke motorvej blevet forberedt.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਮਤਿ ਅਗਾਹੁ ਗਾਹਣਿ ਗਾਹੀਐ ।
guramukh mat agaahu gaahan gaaheeai |Deres visdom er uudgrundelig, og for at komme til den bliver man forvirret.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਬੇਪਰਵਾਹੁ ਨ ਬੇਪਰਵਾਹੀਐ ।੧੯।
guramukh beparavaahu na beparavaaheeai |19|Gurmukh er ubekymret i verden, men ikke over for Herren.
ਪਉੜੀ ੨੦
paurree 20
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੂਰਾ ਤੋਲੁ ਨ ਤੋਲਣਿ ਤੋਲੀਐ ।
guramukh pooraa tol na tolan toleeai |Gurmukh er perfekt; han kan ikke vejes på nogen vægt.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੂਰਾ ਬੋਲੁ ਨ ਬੋਲਣਿ ਬੋਲੀਐ ।
guramukh pooraa bol na bolan boleeai |Hvert ord af gurmukh bliver sandt og perfekt, og der kan ikke siges noget om ham.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਮਤਿ ਅਡੋਲ ਨ ਡੋਲਣਿ ਡੋਲੀਐ ।
guramukh mat addol na ddolan ddoleeai |Gurmukhernes visdom er stabil og bliver ikke destabiliseret, selvom man gør det.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਿਰਮੁ ਅਮੋਲੁ ਨ ਮੋਲਣਿ ਮੋਲੀਐ ।
guramukh piram amol na molan moleeai |Kærligheden til gurmukhs er uvurderlig, og den kan ikke købes for enhver pris.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੰਥੁ ਨਿਰੋਲੁ ਨ ਰੋਲਣਿ ਰੋਲੀਐ ।
guramukh panth nirol na rolan roleeai |Gurmukhs vej er klar og tydelig; det kan ikke indordnes og spredes af nogen.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਬਦੁ ਅਲੋਲੁ ਪੀ ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਝੋਲੀਐ ।੨੦।
guramukh sabad alol pee amrit jholeeai |20|Gurmukhernes ord er standhaftige; sammen med dem sluger man nektar ved at slette lidenskaber og kødelige begær.
ਪਉੜੀ ੨੧
paurree 21
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਫਲ ਪਾਇ ਸਭ ਫਲ ਪਾਇਆ ।
guramukh sukh fal paae sabh fal paaeaa |Ved at opnå fornøjelsesfrugt har gurmukher modtaget alle frugterne.
ਰੰਗ ਸੁਰੰਗ ਚੜ੍ਹਾਇ ਸਭ ਰੰਗ ਲਾਇਆ ।
rang surang charrhaae sabh rang laaeaa |Ved at tage Herrens smukke farve på, har de nydt glæden ved alle farverne.
ਗੰਧ ਸੁਗੰਧਿ ਸਮਾਇ ਬੋਹਿ ਬੁਹਾਇਆ ।
gandh sugandh samaae bohi buhaaeaa |Sammensmeltning i duften (af hengivenhed) gør de alle duftende.
ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਰਸ ਤ੍ਰਿਪਤਾਇ ਸਭ ਰਸ ਆਇਆ ।
amrit ras tripataae sabh ras aaeaa |De har mættet af nektarens fornøjelse, og nu føles det, som om de har fået al smagen.
ਸਬਦ ਸੁਰਤਿ ਲਿਵ ਲਾਇ ਅਨਹਦ ਵਾਇਆ ।
sabad surat liv laae anahad vaaeaa |Ved at fusionere deres bevidsthed i Ordet er de blevet ét med den uberørte melodi.
ਨਿਜ ਘਰਿ ਨਿਹਚਲ ਜਾਇ ਦਹ ਦਿਸ ਧਾਇਆ ।੨੧।੧੯। ਉਨੀ ।
nij ghar nihachal jaae dah dis dhaaeaa |21|19| unee |Nu bliver de stabiliseret i deres indre og deres sind undrer sig nu ikke i alle de ti retninger.