ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Vaaran Bhai Gurdas Ji
Side - 4
ੴ ਸਤਿਗੁਰ ਪ੍ਰਸਾਦਿ ॥
ik oankaar satigur prasaad |En Oankar, den primære energi, realiseret gennem den guddommelige lærers Nåde
ਵਾਰ ੪ ।
vaar 4 |Vaar Fire
ਓਅੰਕਾਰਿ ਅਕਾਰੁ ਕਰਿ ਪਉਣੁ ਪਾਣੀ ਬੈਸੰਤਰੁ ਧਾਰੇ ।
oankaar akaar kar paun paanee baisantar dhaare |Oankar omdannet til former skabte luft, vand og ild.
ਧਰਤਿ ਅਕਾਸ ਵਿਛੋੜਿਅਨੁ ਚੰਦੁ ਸੂਰੁ ਦੇ ਜੋਤਿ ਸਵਾਰੇ ।
dharat akaas vichhorrian chand soor de jot savaare |Så adskilte han jord og himmel, kastede han to flammer af sol og måne imellem dem.
ਖਾਣੀ ਚਾਰਿ ਬੰਧਾਨ ਕਰਿ ਲਖ ਚਉਰਾਸੀਹ ਜੂਨਿ ਦੁਆਰੇ ।
khaanee chaar bandhaan kar lakh chauraaseeh joon duaare |Yderligere skabte han livets fire miner, skabte han fireogfirs lacs af arter og deres dyr.
ਇਕਸ ਇਕਸ ਜੂਨਿ ਵਿਚਿ ਜੀਅ ਜੰਤ ਅਣਗਣਤ ਅਪਾਰੇ ।
eikas ikas joon vich jeea jant anaganat apaare |hver art fødes der yderligere myriader af væsner.
ਮਾਣਸ ਜਨਮੁ ਦੁਲੰਭੁ ਹੈ ਸਫਲ ਜਨਮੁ ਗੁਰ ਸਰਣ ਉਧਾਰੇ ।
maanas janam dulanbh hai safal janam gur saran udhaare |Blandt dem alle er den menneskelige fødsel den sjældne. Man bør, i netop denne fødsel, befri sig selv ved at overgive sig til Guruen.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਗੁਰ ਸਬਦ ਲਿਵ ਭਾਇ ਭਗਤਿ ਗੁਰ ਗਿਆਨ ਵੀਚਾਰੇ ।
saadhasangat gur sabad liv bhaae bhagat gur giaan veechaare |Man skal gå til hellig menighed; bevidstheden bør smeltes sammen i guruens ord og kun dyrke en kærlig hengivenhed, bør man påtage sig at følge den vej, guruen viser.
ਪਰਉਪਕਾਰੀ ਗੁਰੂ ਪਿਆਰੇ ।੧।
praupakaaree guroo piaare |1|Manden bliver ved at blive altruist elsket af Guruen.
ਸਭ ਦੂੰ ਨੀਵੀ ਧਰਤਿ ਹੈ ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਹੋਈ ਉਡੀਣੀ ।
sabh doon neevee dharat hai aap gavaae hoee uddeenee |Jorden er den mest ydmyge, som undviger egoet er fast og stabil.
ਧੀਰਜੁ ਧਰਮੁ ਸੰਤੋਖੁ ਦ੍ਰਿੜੁ ਪੈਰਾ ਹੇਠਿ ਰਹੈ ਲਿਵ ਲੀਣੀ ।
dheeraj dharam santokh drirr pairaa hetth rahai liv leenee |Dybt forankret i styrke, dharma og tilfredshed forbliver den rolig under fødderne.
ਸਾਧ ਜਨਾ ਦੇ ਚਰਣ ਛੁਹਿ ਆਢੀਣੀ ਹੋਈ ਲਾਖੀਣੀ ।
saadh janaa de charan chhuhi aadteenee hoee laakheenee |Ved at røre ved de helliges fødder, bliver det tidligere en halv øre værd, og det bliver nu lacs værd.
ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਬੂੰਦ ਸੁਹਾਵਣੀ ਛਹਬਰ ਛਲਕ ਰੇਣੁ ਹੋਇ ਰੀਣੀ ।
amrit boond suhaavanee chhahabar chhalak ren hoe reenee |I kærlighedens regn bliver jorden mæt af glæde.
ਮਿਲਿਆ ਮਾਣੁ ਨਿਮਾਣੀਐ ਪਿਰਮ ਪਿਆਲਾ ਪੀਇ ਪਤੀਣੀ ।
miliaa maan nimaaneeai piram piaalaa pee pateenee |Kun de ydmyge bliver smykket med herlighed, og jorden bliver mættet af Herrens kærligheds bæger.
ਜੋ ਬੀਜੈ ਸੋਈ ਲੁਣੈ ਸਭ ਰਸ ਕਸ ਬਹੁ ਰੰਗ ਰੰਗੀਣੀ ।
jo beejai soee lunai sabh ras kas bahu rang rangeenee |Blandt broget flora, søde og bitre smage og farver på jorden høster man, hvad man sår.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਫਲ ਹੈ ਮਸਕੀਣੀ ।੨।
guramukh sukh fal hai masakeenee |2|Gurmukher (i deres ydmyghed som jorden) får frugt af glæde.
ਮਾਣਸ ਦੇਹ ਸੁ ਖੇਹ ਹੈ ਤਿਸੁ ਵਿਚਿ ਜੀਭੈ ਲਈ ਨਕੀਬੀ ।
maanas deh su kheh hai tis vich jeebhai lee nakeebee |Menneskekroppen er som aske, men i den er tungen beundringsværdig (for dens fordele).
ਅਖੀ ਦੇਖਨਿ ਰੂਪ ਰੰਗ ਰਾਗ ਨਾਦ ਕੰਨ ਕਰਨਿ ਰਕੀਬੀ ।
akhee dekhan roop rang raag naad kan karan rakeebee |Øjnene ser former og farver, og ørerne tager sig af lydene - musikalsk og andet.
ਨਕਿ ਸੁਵਾਸੁ ਨਿਵਾਸੁ ਹੈ ਪੰਜੇ ਦੂਤ ਬੁਰੀ ਤਰਤੀਬੀ ।
nak suvaas nivaas hai panje doot buree tarateebee |Næsen er lugtens bolig, og derfor forbliver alle disse fem kurerer (af kroppen) hengivet til disse fornøjelser (og bliver forgæves).
ਸਭ ਦੂੰ ਨੀਵੇ ਚਰਣ ਹੋਇ ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਨਸੀਬੁ ਨਸੀਬੀ ।
sabh doon neeve charan hoe aap gavaae naseeb naseebee |Blandt disse alle er fødderne placeret på det laveste niveau, og de afvisende egoer er heldige.
ਹਉਮੈ ਰੋਗੁ ਮਿਟਾਇਦਾ ਸਤਿਗੁਰ ਪੂਰਾ ਕਰੈ ਤਬੀਬੀ ।
haumai rog mittaaeidaa satigur pooraa karai tabeebee |Den sande Guru ved at give behandling fjerner ego-sygdommen.
ਪੈਰੀ ਪੈ ਰਹਿਰਾਸ ਕਰਿ ਗੁਰ ਸਿਖ ਸੁਣਿ ਗੁਰਸਿਖ ਮਨੀਬੀ ।
pairee pai rahiraas kar gur sikh sun gurasikh maneebee |Guruens sande disciple rører ved fødderne og bukker og overholder guruens instruktioner.
ਮੁਰਦਾ ਹੋਇ ਮੁਰੀਦੁ ਗਰੀਬੀ ।੩।
muradaa hoe mureed gareebee |3|Den, der bliver ydmyg og død over for alle ønsker, er den sande discipel.
ਲਹੁੜੀ ਹੋਇ ਚੀਚੁੰਗਲੀ ਪੈਧੀ ਛਾਪਿ ਮਿਲੀ ਵਡਿਆਈ ।
lahurree hoe cheechungalee paidhee chhaap milee vaddiaaee |Den mindste finger bliver respekteret og udsmykket ved at få den til at bære ringen.
ਲਹੁੜੀ ਘਨਹਰ ਬੂੰਦ ਹੁਇ ਪਰਗਟੁ ਮੋਤੀ ਸਿਪ ਸਮਾਈ ।
lahurree ghanahar boond hue paragatt motee sip samaaee |Dråben fra skyen er lille, men den samme, men at komme ind i skallens mund bliver til en perle.
ਲਹੁੜੀ ਬੂਟੀ ਕੇਸਰੈ ਮਥੈ ਟਿਕਾ ਸੋਭਾ ਪਾਈ ।
lahurree boottee kesarai mathai ttikaa sobhaa paaee |Planten af safran (Messua ferria) er lille, men den samme pryder panden i form af indvielsesmærke.
ਲਹੁੜੀ ਪਾਰਸ ਪਥਰੀ ਅਸਟ ਧਾਤੁ ਕੰਚਨੁ ਕਰਵਾਈ ।
lahurree paaras patharee asatt dhaat kanchan karavaaee |De vises sten er lille, men forvandler legering af firs metaller til guld.
ਜਿਉ ਮਣਿ ਲਹੁੜੇ ਸਪ ਸਿਰਿ ਦੇਖੈ ਲੁਕਿ ਲੁਕਿ ਲੋਕ ਲੁਕਾਈ ।
jiau man lahurre sap sir dekhai luk luk lok lukaaee |I hovedet af en lille slange forbliver juvelen, som folk ser med undren.
ਜਾਣਿ ਰਸਾਇਣੁ ਪਾਰਿਅਹੁ ਰਤੀ ਮੁਲਿ ਨ ਜਾਇ ਮੁਲਾਈ ।
jaan rasaaein paariahu ratee mul na jaae mulaaee |Fra kviksølv fremstilles eliksir, som er uvurderlig.
ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਨ ਆਪੁ ਗਣਾਈ ।੪।
aap gavaae na aap ganaaee |4|Dem, der undgår ego, lader sig aldrig bemærke.
ਅਗਿ ਤਤੀ ਜਲੁ ਸੀਅਰਾ ਕਿਤੁ ਅਵਗੁਣਿ ਕਿਤੁ ਗੁਣ ਵੀਚਾਰਾ ।
ag tatee jal seearaa kit avagun kit gun veechaaraa |Det er et spørgsmål, der er værd at overveje, hvordan ild er varmt og vandkoldt.
ਅਗੀ ਧੂਆ ਧਉਲਹਰੁ ਜਲੁ ਨਿਰਮਲ ਗੁਰ ਗਿਆਨ ਸੁਚਾਰਾ ।
agee dhooaa dhaulahar jal niramal gur giaan suchaaraa |Ilden tilsmudser bygningen med dens røg, og vand renser den. Dette faktum kræver guruens vejledning.
ਕੁਲ ਦੀਪਕੁ ਬੈਸੰਤਰਹੁ ਜਲ ਕੁਲ ਕਵਲੁ ਵਡੇ ਪਰਵਾਰਾ ।
kul deepak baisantarahu jal kul kaval vadde paravaaraa |I ildens familie og dynasti er lampe, og til vand hører en større familie af lotus.
ਦੀਪਕ ਹੇਤੁ ਪਤੰਗ ਦਾ ਕਵਲੁ ਭਵਰ ਪਰਗਟੁ ਪਾਹਾਰਾ ।
deepak het patang daa kaval bhavar paragatt paahaaraa |Det er velkendt over hele verden, at møl elsker ild (og bliver brændt) og sort bi elsker lotus (og hviler i det).
ਅਗੀ ਲਾਟ ਉਚਾਟ ਹੈ ਸਿਰੁ ਉਚਾ ਕਰਿ ਕਰੈ ਕੁਚਾਰਾ ।
agee laatt uchaatt hai sir uchaa kar karai kuchaaraa |Ildens flamme går op og opfører sig som en egoist ondskabsfuldt.
ਸਿਰੁ ਨੀਵਾ ਨੀਵਾਣਿ ਵਾਸੁ ਪਾਣੀ ਅੰਦਰਿ ਪਰਉਪਕਾਰਾ ।
sir neevaa neevaan vaas paanee andar praupakaaraa |Vand går mod lavt niveau og har egenskaber af altruisme.
ਨਿਵ ਚਲੈ ਸੋ ਗੁਰੂ ਪਿਆਰਾ ।੫।
niv chalai so guroo piaaraa |5|Guruen elsker ham, der forbliver ydmyg af natur.
ਰੰਗੁ ਮਜੀਠ ਕਸੁੰਭ ਦਾ ਕਚਾ ਪਕਾ ਕਿਤੁ ਵੀਚਾਰੇ ।
rang majeetth kasunbh daa kachaa pakaa kit veechaare |Hvorfor galder er den hurtige farve og saflor midlertidig.
ਧਰਤੀ ਉਖਣਿ ਕਢੀਐ ਮੂਲ ਮਜੀਠ ਜੜੀ ਜੜਤਾਰੇ ।
dharatee ukhan kadteeai mool majeetth jarree jarrataare |Rødderne af madder spredes i jorden, det bringes først ud og puttes i gruben og stødes med træstænger.
ਉਖਲ ਮੁਹਲੇ ਕੁਟੀਐ ਪੀਹਣਿ ਪੀਸੈ ਚਕੀ ਭਾਰੇ ।
aukhal muhale kutteeai peehan peesai chakee bhaare |Derefter knuses det til en tung mølle.
ਸਹੈ ਅਵੱਟਣੁ ਅੱਗਿ ਦਾ ਹੋਇ ਪਿਆਰੀ ਮਿਲੈ ਪਿਆਰੇ ।
sahai avattan ag daa hoe piaaree milai piaare |Den lider yderligere af smerten ved at blive kogt og dekoreret i vand, og så pryder den (med hurtig farve) den elskedes tøj.
ਪੋਹਲੀਅਹੁ ਸਿਰੁ ਕਢਿ ਕੈ ਫੁਲੁ ਕਸੁੰਭ ਚਲੁੰਭ ਖਿਲਾਰੇ ।
pohaleeahu sir kadt kai ful kasunbh chalunbh khilaare |Tidselen kommer op fra den øverste del af den tornede ukrudt Carthamus tinctoria og giver sin dybe farve.
ਖਟ ਤੁਰਸੀ ਦੇ ਰੰਗੀਐ ਕਪਟ ਸਨੇਹੁ ਰਹੈ ਦਿਹ ਚਾਰੇ ।
khatt turasee de rangeeai kapatt sanehu rahai dih chaare |Hvis du tilføjer tærte i det, farves tøjet, og det forbliver kun farvet i et par dage.
ਨੀਵਾ ਜਿਣੈ ਉਚੇਰਾ ਹਾਰੇ ।੬।
neevaa jinai ucheraa haare |6|De lavtfødte vinder helt, og de såkaldte high up bliver besejret.
ਕੀੜੀ ਨਿਕੜੀ ਚਲਿਤ ਕਰਿ ਭ੍ਰਿੰਗੀ ਨੋ ਮਿਲਿ ਭ੍ਰਿੰਗੀ ਹੋਵੈ ।
keerree nikarree chalit kar bhringee no mil bhringee hovai |Lille myre bliver til bhringi (en slags summende bi) ved at holde selskab med den.
ਨਿਕੜੀ ਦਿਸੈ ਮਕੜੀ ਸੂਤੁ ਮੁਹਹੁ ਕਢਿ ਫਿਰਿ ਸੰਗੋਵੈ ।
nikarree disai makarree soot muhahu kadt fir sangovai |Tilsyneladende ser edderkoppen ud til at være lille, men den bringer ud og sluger (hundrede meter) garn.
ਨਿਕੜੀ ਮਖਿ ਵਖਾਣੀਐ ਮਾਖਿਓ ਮਿਠਾ ਭਾਗਠੁ ਹੋਵੈ ।
nikarree makh vakhaaneeai maakhio mitthaa bhaagatth hovai |Honningbi er lille, men dens søde honning sælges af handlende.
ਨਿਕੜਾ ਕੀੜਾ ਆਖੀਐ ਪਟ ਪਟੋਲੇ ਕਰਿ ਢੰਗ ਢੋਵੈ ।
nikarraa keerraa aakheeai patt pattole kar dtang dtovai |Silkeorm er et lille barn, men tøjet fremstillet af dens fibre bæres og tilbydes i forbindelse med ægteskab og andre ceremonier.
ਗੁਟਕਾ ਮੁਹ ਵਿਚਿ ਪਾਇ ਕੈ ਦੇਸ ਦਿਸੰਤ੍ਰਿ ਜਾਇ ਖੜੋਵੈ ।
guttakaa muh vich paae kai des disantr jaae kharrovai |Yogier, der putter den lille magiske bold i munden, bliver usynlige og går uopdaget hen på de fjerne steder.
ਮੋਤੀ ਮਾਣਕ ਹੀਰਿਆ ਪਾਤਿਸਾਹੁ ਲੈ ਹਾਰੁ ਪਰੋਵੈ ।
motee maanak heeriaa paatisaahu lai haar parovai |Strenge af små perler og ædelstene bæres af konger og kejsere.
ਪਾਇ ਸਮਾਇਣੁ ਦਹੀ ਬਿਲੋਵੈ ।੭।
paae samaaein dahee bilovai |7|Ydermere fremstilles ostemassen ved at blande en lille mængde osteløbe i mælk (og derved opnås smør).
ਲਤਾਂ ਹੇਠਿ ਲਤਾੜੀਐ ਘਾਹੁ ਨ ਕਢੈ ਸਾਹੁ ਵਿਚਾਰਾ ।
lataan hetth lataarreeai ghaahu na kadtai saahu vichaaraa |Græs er trampet under fødderne, men den stakkel klager aldrig.
ਗੋਰਸੁ ਦੇ ਖੜੁ ਖਾਇ ਕੈ ਗਾਇ ਗਰੀਬੀ ਪਰਉਪਕਾਰਾ ।
goras de kharr khaae kai gaae gareebee praupakaaraa |Koen, mens den spiser græs, forbliver altruistisk og giver mælk til de fattige.
ਦੁਧਹੁ ਦਹੀ ਜਮਾਈਐ ਦਈਅਹੁ ਮਖਣੁ ਛਾਹਿ ਪਿਆਰਾ ।
dudhahu dahee jamaaeeai deeahu makhan chhaeh piaaraa |Af mælk laves ostemasse og derefter af ostemasse tilberedes smør og lækker kærnemælk osv.
ਘਿਅ ਤੇ ਹੋਵਨਿ ਹੋਮ ਜਗ ਢੰਗ ਸੁਆਰਥ ਚਜ ਅਚਾਰਾ ।
ghia te hovan hom jag dtang suaarath chaj achaaraa |Med det udføres smør (ghee) homs, yajnas og andre sociale og religiøse ritualer.
ਧਰਮ ਧਉਲੁ ਪਰਗਟੁ ਹੋਇ ਧੀਰਜਿ ਵਹੈ ਸਹੈ ਸਿਰਿ ਭਾਰਾ ।
dharam dhaul paragatt hoe dheeraj vahai sahai sir bhaaraa |Dharma i form af mytologisk tyr tålmodigt bærer og byrde af jorden.
ਇਕੁ ਇਕੁ ਜਾਉ ਜਣੇਦਿਆਂ ਚਹੁ ਚਕਾ ਵਿਚਿ ਵਗ ਹਜਾਰਾ ।
eik ik jaau janediaan chahu chakaa vich vag hajaaraa |Hver kalv producerer tusindvis af kalve i alle lande.
ਤ੍ਰਿਣ ਅੰਦਰਿ ਵਡਾ ਪਾਸਾਰਾ ।੮।
trin andar vaddaa paasaaraa |8|Et græsstrå har uendelig forlængelse, dvs. ydmygheden bliver basis for hele verden.
ਲਹੁੜਾ ਤਿਲੁ ਹੋਇ ਜੰਮਿਆ ਨੀਚਹੁ ਨੀਚੁ ਨ ਆਪੁ ਗਣਾਇਆ ।
lahurraa til hoe jamiaa neechahu neech na aap ganaaeaa |Små sesamfrø spirede og det forblev lavt og fik sig ikke nævnt nogen steder.
ਫੁਲਾ ਸੰਗਤਿ ਵਾਸਿਆ ਹੋਇ ਨਿਰਗੰਧੁ ਸੁਗੰਧੁ ਸੁਹਾਇਆ ।
fulaa sangat vaasiaa hoe niragandh sugandh suhaaeaa |Når det kom til selskab med blomster, blev det tidligere blottet for duft nu duftende.
ਕੋਲੂ ਪਾਇ ਪੀੜਾਇਆ ਹੋਇ ਫੁਲੇਲੁ ਖੇਲੁ ਵਰਤਾਇਆ ।
koloo paae peerraaeaa hoe fulel khel varataaeaa |Når det sammen med blomster blev knust i knuser, blev det til parfumeolie.
ਪਤਿਤੁ ਪਵਿਤ੍ਰ ਚਲਿਤ੍ਰੁ ਕਰਿ ਪਤਿਸਾਹ ਸਿਰਿ ਧਰਿ ਸੁਖੁ ਪਾਇਆ ।
patit pavitr chalitru kar patisaah sir dhar sukh paaeaa |Gud, renseren af de urene, udførte en så vidunderlig bedrift, at den velduftende olie glædede kongen, når han fik besked på hans hoved.
ਦੀਵੈ ਪਾਇ ਜਲਾਇਆ ਕੁਲ ਦੀਪਕੁ ਜਗਿ ਬਿਰਦੁ ਸਦਾਇਆ ।
deevai paae jalaaeaa kul deepak jag birad sadaaeaa |Da den blev brændt i lampen, blev den kendt som kuldipak, dynastiets lampe tændte generelt for at fuldende menneskets sidste ritualer.
ਕਜਲੁ ਹੋਆ ਦੀਵਿਅਹੁ ਅਖੀ ਅੰਦਰਿ ਜਾਇ ਸਮਾਇਆ ।
kajal hoaa deeviahu akhee andar jaae samaaeaa |Fra lampen blev til collyrium smeltede den sammen i øjnene.
ਬਾਲਾ ਹੋਇ ਨ ਵਡਾ ਕਹਾਇਆ ।੯।
baalaa hoe na vaddaa kahaaeaa |9|Det blev fantastisk, men lod sig aldrig kalde det.
ਹੋਇ ਵੜੇਵਾਂ ਜਗ ਵਿਚਿ ਬੀਜੇ ਤਨੁ ਖੇਹ ਨਾਲਿ ਰਲਾਇਆ ।
hoe varrevaan jag vich beeje tan kheh naal ralaaeaa |Bomuldsfrøet blev blandet med støv.
ਬੂਟੀ ਹੋਇ ਕਪਾਹ ਦੀ ਟੀਂਡੇ ਹਸਿ ਹਸਿ ਆਪੁ ਖਿੜਾਇਆ ।
boottee hoe kapaah dee tteendde has has aap khirraaeaa |Fra netop det frø kom bomuldsplanten frem, hvorpå kuglerne smilede uhindret.
ਦੁਹੁ ਮਿਲਿ ਵੇਲਣੁ ਵੇਲਿਆ ਲੂੰ ਲੂੰ ਕਰਿ ਤੁੰਬੁ ਤੁੰਬਾਇਆ ।
duhu mil velan veliaa loon loon kar tunb tunbaaeaa |Bomulden blev egreneret af egreneringsmaskinen og efter kartning.
ਪਿੰਞਣਿ ਪਿੰਞ ਉਡਾਇਆ ਕਰਿ ਕਰਿ ਗੋੜੀ ਸੂਤ ਕਤਾਇਆ ।
pinyan piny uddaaeaa kar kar gorree soot kataaeaa |Ved at lave ruller og spinde, blev tråden lavet af det.
ਤਣਿ ਵੁਣਿ ਖੁੰਬਿ ਚੜਾਇ ਕੈ ਦੇ ਦੇ ਦੁਖੁ ਧੁਆਇ ਰੰਗਾਇਆ ।
tan vun khunb charraae kai de de dukh dhuaae rangaaeaa |Så gennem sin kæde og bølge blev det vævet og gjort til at lide at blive farvet i kogende kedel.
ਕੈਚੀ ਕਟਣਿ ਕਟਿਆ ਸੂਈ ਧਾਗੇ ਜੋੜਿ ਸੀਵਾਇਆ ।
kaichee kattan kattiaa sooee dhaage jorr seevaaeaa |Saksen klippede den, og den blev stukket ved hjælp af nål og tråd.
ਲੱਜਣੁ ਕੱਜਣੁ ਹੋਇ ਕਜਾਇਆ ।੧੦।
lajan kajan hoe kajaaeaa |10|Således blev det stof, midlet til at dække over andres nøgenhed.
ਦਾਣਾ ਹੋਇ ਅਨਾਰ ਦਾ ਹੋਇ ਧੂੜਿ ਧੂੜੀ ਵਿਚਿ ਧੱਸੈ ।
daanaa hoe anaar daa hoe dhoorr dhoorree vich dhasai |Frøet af granatæble smelter sammen til støv ved at blive til støv.
ਹੋਇ ਬਿਰਖੁ ਹਰੀਆਵਲਾ ਲਾਲ ਗੁਲਾਲਾ ਫਲ ਵਿਗੱਸੈ ।
hoe birakh hareeaavalaa laal gulaalaa fal vigasai |Den samme grønne farve er prydet af blomster i dyb rød farve.
ਇਕਤੁ ਬਿਰਖ ਸਹਸ ਫੁਲ ਫੁਲ ਫਲ ਇਕ ਦੂ ਇਕ ਸਰੱਸੈ ।
eikat birakh sahas ful ful fal ik doo ik sarasai |På træet vokser tusindvis af frugter, hver frugt er mere lækker end en anden.
ਇਕ ਦੂ ਦਾਣੇ ਲਖ ਹੋਇ ਫਲ ਫਲ ਦੇ ਮਨ ਅੰਦਰਿ ਵੱਸੈ ।
eik doo daane lakh hoe fal fal de man andar vasai |I hver frugt bor tusindvis af frø produceret af et frø.
ਤਿਸੁ ਫਲ ਤੋਟਿ ਨ ਆਵਈ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖੁ ਫਲੁ ਅੰਮ੍ਰਿਤੁ ਰੱਸੈ ।
tis fal tott na aavee guramukh sukh fal amrit rasai |Da der ikke mangler frugt på det træ, så er gurmukhen aldrig i tvivl om at indse lækkerierne ved nektarens frugter.
ਜਿਉ ਜਿਉ ਲੱਯਨਿ ਤੋੜਿ ਫਲਿ ਤਿਉ ਤਿਉ ਫਿਰਿ ਫਿਰ ਫਲੀਐ ਹੱਸੈ ।
jiau jiau layan torr fal tiau tiau fir fir faleeai hasai |Med plukningen af frugten bærer træet igen og igen, når det bryder ud i latter, flere frugter.
ਨਿਵ ਚਲਣੁ ਗੁਰ ਮਾਰਗੁ ਦੱਸੈ ।੧੧।
niv chalan gur maarag dasai |11|Således lærer den store guru ydmyghedens vej.
ਰੇਣਿ ਰਸਾਇਣ ਸਿਝੀਐ ਰੇਤੁ ਹੇਤੁ ਕਰਿ ਕੰਚਨੁ ਵਸੈ ।
ren rasaaein sijheeai ret het kar kanchan vasai |Støvet af sand, som forbliver guld blandet i, opbevares i et kemikalie.
ਧੋਇ ਧੋਇ ਕਣੁ ਕਢੀਐ ਰਤੀ ਮਾਸਾ ਤੋਲਾ ਹਸੈ ।
dhoe dhoe kan kadteeai ratee maasaa tolaa hasai |Så efter vask tages guldpartiklerne ud af det, som vejer fra milligram til gram og mere.
ਪਾਇ ਕੁਠਾਲੀ ਗਾਲੀਐ ਰੈਣੀ ਕਰਿ ਸੁਨਿਆਰਿ ਵਿਗਸੈ ।
paae kutthaalee gaaleeai rainee kar suniaar vigasai |Derefter puttes det i diglen, smeltes det og til guldsmedens glæde omdannes det til klumper.
ਘੜਿ ਘੜਿ ਪਤ੍ਰ ਪਖਾਲੀਅਨਿ ਲੂਣੀ ਲਾਇ ਜਲਾਇ ਰਹਸੈ ।
gharr gharr patr pakhaaleean loonee laae jalaae rahasai |Han laver blade ud af det og ved hjælp af kemikalier vaskes det glad.
ਬਾਰਹ ਵੰਨੀ ਹੋਇ ਕੈ ਲਗੈ ਲਵੈ ਕਸਉਟੀ ਕਸੈ ।
baarah vanee hoe kai lagai lavai ksauttee kasai |Derefter omdannet til rent guld bliver den smidig og værdig til prøvesten.
ਟਕਸਾਲੈ ਸਿਕਾ ਪਵੈ ਘਣ ਅਹਰਣਿ ਵਿਚਿ ਅਚਲੁ ਸਰਸੈ ।
ttakasaalai sikaa pavai ghan aharan vich achal sarasai |Nu i mynte er den støbt til en mønt og forbliver glad på ambolten selv under hammerslagene.
ਸਾਲੁ ਸੁਨਈਆ ਪੋਤੈ ਪਸੈ ।੧੨।
saal suneea potai pasai |12|Så bliver den ren muhar, en guldmønt, bliver den deponeret i statskassen, dvs. det guld, som var i støvpartiklerne på grund af dets ydmyghed, viser sig i sidste ende at være en mønt i skattehuset.
ਖਸਖਸ ਦਾਣਾ ਹੋਇ ਕੈ ਖਾਕ ਅੰਦਰਿ ਹੋਇ ਖਾਕ ਸਮਾਵੈ ।
khasakhas daanaa hoe kai khaak andar hoe khaak samaavai |Blanding med støv bliver valmuefrøet et med støv.
ਦੋਸਤੁ ਪੋਸਤੁ ਬੂਟੁ ਹੋਇ ਰੰਗ ਬਿਰੰਗੀ ਫੁੱਲ ਖਿੜਾਵੈ ।
dosat posat boott hoe rang birangee ful khirraavai |Ved at blive en dejlig valmueplante blomstrer den med brogede blomster.
ਹੋਡਾ ਹੋਡੀ ਡੋਡੀਆ ਇਕ ਦੂੰ ਇਕ ਚੜ੍ਹਾਉ ਚੜ੍ਹਾਵੈ ।
hoddaa hoddee ddoddeea ik doon ik charrhaau charrhaavai |Dens blomsterknopper kappes med hinanden for at se smukke ud.
ਸੂਲੀ ਉਪਰਿ ਖੇਲਣਾ ਪਿਛੋਂ ਦੇ ਸਿਰਿ ਛਤ੍ਰੁ ਧਰਾਵੈ ।
soolee upar khelanaa pichhon de sir chhatru dharaavai |Først at valmuen lider af en lang torn, men bagefter bliver den cirkulær antager formen af baldakin.
ਚੁਖੁ ਚੁਖੁ ਹੋਇ ਮਲਾਇ ਕੈ ਲੋਹੂ ਪਾਣੀ ਰੰਗਿ ਰੰਗਾਵੈ ।
chukh chukh hoe malaae kai lohoo paanee rang rangaavai |At blive skåret i skiver oser af sin saft af blodets farve.
ਪਿਰਮ ਪਿਆਲਾ ਮਜਲਸੀ ਜੋਗ ਭੋਗ ਸੰਜੋਗ ਬਣਾਵੈ ।
piram piaalaa majalasee jog bhog sanjog banaavai |Så i festerne, der bliver kærlighedens bæger, bliver det årsagen til at forbinde bhog, nydelse, med yoga.
ਅਮਲੀ ਹੋਇ ਸੁ ਮਜਲਸ ਆਵੈ ।੧੩।
amalee hoe su majalas aavai |13|Dens misbrugere kommer til fester for at nippe til det.
ਰਸ ਭਰਿਆ ਰਸੁ ਰਖਦਾ ਬੋਲਣ ਅਣੁਬੋਲਣ ਅਭਿਰਿਠਾ ।
ras bhariaa ras rakhadaa bolan anubolan abhiritthaa |Fuld af saft (sukkerrør) er velsmagende og uanset om det taler eller ej, er det under begge forhold sødt.
ਸੁਣਿਆ ਅਣਸੁਣਿਆ ਕਰੈ ਕਰੇ ਵੀਚਾਰਿ ਡਿਠਾ ਅਣਡਿਠਾ ।
suniaa anasuniaa karai kare veechaar dditthaa anadditthaa |Den lytter ikke til, hvad der bliver sagt og ser ikke, hvad der er synligt, dvs. i sukkerrørsmarken kan man hverken lytte til andre, eller en person er synlig i den.
ਅਖੀ ਧੂੜਿ ਅਟਾਈਆ ਅਖੀ ਵਿਚਿ ਅੰਗੂਰੁ ਬਹਿਠਾ ।
akhee dhoorr attaaeea akhee vich angoor bahitthaa |Når knuderne af sukkerrør i form af frø sættes i jorden, spirer de op.
ਇਕ ਦੂ ਬਾਹਲੇ ਬੂਟ ਹੋਇ ਸਿਰ ਤਲਵਾਇਆ ਇਠਹੁ ਇਠਾ ।
eik doo baahale boott hoe sir talavaaeaa itthahu itthaa |Fra et sukkerrør vokser mangt en plante, hver dejlig fra top til bund.
ਦੁਹੁ ਖੁੰਢਾ ਵਿਚਿ ਪੀੜੀਐ ਟੋਟੇ ਲਾਹੇ ਇਤੁ ਗੁਣਿ ਮਿਠਾ ।
duhu khundtaa vich peerreeai ttotte laahe it gun mitthaa |Den knuses mellem to cylinderformede ruller på grund af dens søde saft.
ਵੀਹ ਇਕੀਹ ਵਰਤਦਾ ਅਵਗੁਣਿਆਰੇ ਪਾਪ ਪਣਿਠਾ ।
veeh ikeeh varatadaa avaguniaare paap panitthaa |Værdige mennesker bruger det på lovende dage, hvorimod de ugudelige også bruger det (ved at tilberede vin osv. ud af det) og omkommer.
ਮੰਨੈ ਗੰਨੈ ਵਾਂਗ ਸੁਧਿਠਾ ।੧੪।
manai ganai vaang sudhitthaa |14|De, der dyrkede sukkerrørets natur, dvs. ikke afgiver sødme, selvom de er i fare, er i sandhed standhaftige personer.
ਘਣਹਰ ਬੂੰਦ ਸੁਹਾਵਣੀ ਨੀਵੀ ਹੋਇ ਅਗਾਸਹੁ ਆਵੈ ।
ghanahar boond suhaavanee neevee hoe agaasahu aavai |En dejlig dråbe sky falder ned fra himlen, og lindrende dens ego går ind i mundingen af en skal i havet.
ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਸਮੁੰਦੁ ਵੇਖਿ ਸਿਪੈ ਦੇ ਮੁਹਿ ਵਿਚਿ ਸਮਾਵੈ ।
aap gavaae samund vekh sipai de muhi vich samaavai |Skallen, der med det samme lukker munden, dykker ned og gemmer sig i underverdenen.
ਲੈਦੋ ਹੀ ਮੁਹਿ ਬੂੰਦ ਸਿਪੁ ਚੁੰਭੀ ਮਾਰਿ ਪਤਾਲਿ ਲੁਕਾਵੈ ।
laido hee muhi boond sip chunbhee maar pataal lukaavai |Så snart slurken tager dråben i munden, går den hen og gemmer den i hullet (med støtte fra en sten osv.).
ਫੜਿ ਕਢੈ ਮਰੁਜੀਵੜਾ ਪਰ ਕਾਰਜ ਨੋ ਆਪੁ ਫੜਾਵੈ ।
farr kadtai marujeevarraa par kaaraj no aap farraavai |Dykkeren får fat i den, og den lader sig også fange for salg af altruistisk sans.
ਪਰਵਸਿ ਪਰਉਪਕਾਰ ਨੋ ਪਰ ਹਥਿ ਪਥਰ ਦੰਦ ਭਨਾਵੈ ।
paravas praupakaar no par hath pathar dand bhanaavai |Styret af følelsen af velvilje bliver den knust på sten.
ਭੁਲਿ ਅਭੁਲਿ ਅਮੁਲੁ ਦੇ ਮੋਤੀ ਦਾਨ ਨ ਪਛੋਤਾਵੈ ।
bhul abhul amul de motee daan na pachhotaavai |Ved godt eller ubevidst giver det en gratis gave og omvender sig aldrig.
ਸਫਲ ਜਨਮੁ ਕੋਈ ਵਰੁਸਾਵੈ ।੧੫।
safal janam koee varusaavai |15|Enhver sjælden får et så velsignet liv.
ਹੀਰੇ ਹੀਰਾ ਬੇਧੀਐ ਬਰਮੇ ਕਣੀ ਅਣੀ ਹੋਇ ਹੀਰੈ ।
heere heeraa bedheeai barame kanee anee hoe heerai |Med diamant-borekroner skæres diamantstykket gradvist, dvs. med diamant-bits fra Guruens Ord bliver hjerne-diamanten gennemboret.
ਧਾਗਾ ਹੋਇ ਪਰੋਈਐ ਹੀਰੈ ਮਾਲ ਰਸਾਲ ਗਹੀਰੈ ।
dhaagaa hoe paroeeai heerai maal rasaal gaheerai |Med tråden (af kærlighed) er en smuk streng af diamanter forberedt.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਗੁਰੁ ਸਬਦ ਲਿਵ ਹਉਮੈ ਮਾਰਿ ਮਰੈ ਮਨੁ ਧੀਰੈ ।
saadhasangat gur sabad liv haumai maar marai man dheerai |I den hellige menighed, der fusionerer bevidsthed i Ordet og undgår ego, bliver sindet beroliget.
ਮਨ ਜਿਣਿ ਮਨੁ ਦੇ ਲਏ ਮਨ ਗੁਣਿ ਵਿਚਿ ਗੁਣ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਰੀਰੈ ।
man jin man de le man gun vich gun guramukh sareerai |Når man erobrer sindet, bør man overgive det (før Guruen) og adoptere gurmukhernes dyder, de Guru-orienterede.
ਪੈਰੀ ਪੈ ਪਾ ਖਾਕੁ ਹੋਇ ਕਾਮਧੇਨੁ ਸੰਤ ਰੇਣੁ ਨ ਨੀਰੈ ।
pairee pai paa khaak hoe kaamadhen sant ren na neerai |Han burde falde på de helliges fødder, fordi selv den ønskegivende ko (Kamadhenu) ikke er lig med støvet af de helliges fødder.
ਸਿਲਾ ਅਲੂਣੀ ਚਟਣੀ ਲਖ ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਰਸ ਤਰਸਨ ਸੀਰੈ ।
silaa aloonee chattanee lakh amrit ras tarasan seerai |Denne handling er intet andet end at slikke den smagløse sten, selvom utallige smage af søde juicer, man stræber efter.
ਵਿਰਲਾ ਸਿਖ ਸੁਣੈ ਗੁਰ ਪੀਰੈ ।੧੬।
viralaa sikh sunai gur peerai |16|Sjælden er sikhen, der lytter til (og accepterer) guruens lære.
ਗੁਰ ਸਿਖੀ ਗੁਰਸਿਖ ਸੁਣਿ ਅੰਦਰਿ ਸਿਆਣਾ ਬਾਹਰਿ ਭੋਲਾ ।
gur sikhee gurasikh sun andar siaanaa baahar bholaa |Når han lytter til guruens lære, bliver sikhen klog internt, selvom han tilsyneladende ser en simpel ud.
ਸਬਦਿ ਸੁਰਤਿ ਸਾਵਧਾਨ ਹੋਇ ਵਿਣੁ ਗੁਰ ਸਬਦਿ ਨ ਸੁਣਈ ਬੋਲਾ ।
sabad surat saavadhaan hoe vin gur sabad na sunee bolaa |Han holder med fuld omhu sin bevidsthed afstemt efter Ordet og lytter ikke til andet end Guruens ord.
ਸਤਿਗੁਰ ਦਰਸਨੁ ਦੇਖਣਾ ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਵਿਣੁ ਅੰਨ੍ਹਾ ਖੋਲਾ ।
satigur darasan dekhanaa saadhasangat vin anhaa kholaa |Han ser den sande Guru og føler sig blind og døv uden de helliges selskab.
ਵਾਹਗੁਰੂ ਗੁਰੁ ਸਬਦੁ ਲੈ ਪਿਰਮ ਪਿਆਲਾ ਚੁਪਿ ਚਬੋਲਾ ।
vaahaguroo gur sabad lai piram piaalaa chup chabolaa |Guruens ord, han modtager, er Vahiguru, den vidunderlige Herre, og forbliver tavst nedsænket af glæde.
ਪੈਰੀ ਪੈ ਪਾ ਖਾਕ ਹੋਇ ਚਰਣਿ ਧੋਇ ਚਰਣੋਦਕ ਝੋਲਾ ।
pairee pai paa khaak hoe charan dhoe charanodak jholaa |Han bøjer sig for fødderne og bliver (ydmyg) som støv, der fortsætter med at sludre føddernes (Herrens) nektar.
ਚਰਣ ਕਵਲ ਚਿਤੁ ਭਵਰੁ ਕਰਿ ਭਵਜਲ ਅੰਦਰਿ ਰਹੈ ਨਿਰੋਲਾ ।
charan kaval chit bhavar kar bhavajal andar rahai nirolaa |Han forbliver involveret som en sort bi i lotusfødderne (af guruen) og lever således i dette verdenshav uudtværet (af dets vand og støv).
ਜੀਵਣਿ ਮੁਕਤਿ ਸਚਾਵਾ ਚੋਲਾ ।੧੭।
jeevan mukat sachaavaa cholaa |17|Hans liv er en befriet under livet på jorden, dvs. han er en jivanmukt'.
ਸਿਰਿ ਵਿਚਿ ਨਿਕੈ ਵਾਲ ਹੋਇ ਸਾਧੂ ਚਰਣ ਚਵਰ ਕਰਿ ਢਾਲੈ ।
sir vich nikai vaal hoe saadhoo charan chavar kar dtaalai |Ved at forberede piskeriset af selv håret på ens hoved (gurmukhen) bør man vifte med det på fødderne af de hellige, dvs. han skal være ekstremt ydmyg.
ਗੁਰ ਸਰ ਤੀਰਥ ਨਾਇ ਕੈ ਅੰਝੂ ਭਰਿ ਭਰਿ ਪੈਰਿ ਪਖਾਲੈ ।
gur sar teerath naae kai anjhoo bhar bhar pair pakhaalai |Han bader på pilgrimsstedet og vasker guruens fødder med kærlighedstårer.
ਕਾਲੀ ਹੂੰ ਧਉਲੇ ਕਰੇ ਚਲਾ ਜਾਣਿ ਨੀਸਾਣੁ ਸਮ੍ਹਾਲੈ ।
kaalee hoon dhaule kare chalaa jaan neesaan samhaalai |Fra sort kan hans hår blive gråt, men i betragtning af sin tid til at gå (fra denne verden) bør han i sit hjerte værne om Herrens symbol (kærlighed).
ਪੈਰੀ ਪੈ ਪਾ ਖਾਕ ਹੋਇ ਪੂਰਾ ਸਤਿਗੁਰੁ ਨਦਰਿ ਨਿਹਾਲੈ ।
pairee pai paa khaak hoe pooraa satigur nadar nihaalai |Når man, der falder for guruens fødder, selv bliver til støv, dvs. totalt sletter egoet fra sit sind, velsigner og forpligter den sande guru ham også.
ਕਾਗ ਕੁਮੰਤਹੁੰ ਪਰਮ ਹੰਸੁ ਉਜਲ ਮੋਤੀ ਖਾਇ ਖਵਾਲੈ ।
kaag kumantahun param hans ujal motee khaae khavaalai |Han skulle blive svane og efterlade sort visdom af krage og skulle selv udføre og få andre til at udføre perlelignende uvurderlige gerninger.
ਵਾਲਹੁ ਨਿਕੀ ਆਖੀਐ ਗੁਰ ਸਿਖੀ ਸੁਣਿ ਗੁਰਸਿਖ ਪਾਲੈ ।
vaalahu nikee aakheeai gur sikhee sun gurasikh paalai |Guruens lære er mere subtil end selve håret; sikherne bør altid følge dem.
ਗੁਰਸਿਖੁ ਲੰਘੈ ਪਿਰਮ ਪਿਆਲੈ ।੧੮।
gurasikh langhai piram piaalai |18|Guruens sikher går over verdenshavet i kraft af deres kop fuld af kærlighed.
ਗੁਲਰ ਅੰਦਰਿ ਭੁਣਹਣਾ ਗੁਲਰ ਨੋਂ ਬ੍ਰਹਮੰਡੁ ਵਖਾਣੈ ।
gular andar bhunahanaa gular non brahamandd vakhaanai |Figen er kosmos for insektet, der lever i det.
ਗੁਲਰ ਲਗਣਿ ਲਖ ਫਲ ਇਕ ਦੂ ਲਖ ਅਲਖ ਨ ਜਾਣੈ ।
gular lagan lakh fal ik doo lakh alakh na jaanai |Men på træer vokser millioner af frugter, som formerer sig yderligere i talløse mængder.
ਲਖ ਲਖ ਬਿਰਖ ਬਗੀਚਿਅਹੁ ਲਖ ਬਗੀਚੇ ਬਾਗ ਬਬਾਣੈ ।
lakh lakh birakh bageechiahu lakh bageeche baag babaanai |Haver er der af utallige træer og ligeledes er der millioner af haver i verden.
ਲਖ ਬਾਗ ਬ੍ਰਹਮੰਡ ਵਿਚਿ ਲਖ ਬ੍ਰਹਮੰਡ ਲੂਅ ਵਿਚਿ ਆਣੈ ।
lakh baag brahamandd vich lakh brahamandd looa vich aanai |Millioner af universer er der i ét lille Guds hår.
ਮਿਹਰਿ ਕਰੇ ਜੇ ਮਿਹਰਿਵਾਨੁ ਗੁਰਮੁਖਿ ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਰੰਗੁ ਮਾਣੈ ।
mihar kare je miharivaan guramukh saadhasangat rang maanai |Hvis den slags Gud udøser sin nåde, kan en gurmukh kun nyde glæden ved den hellige menighed.
ਪੈਰੀ ਪੈ ਪਾ ਖਾਕੁ ਹੋਇ ਸਾਹਿਬੁ ਦੇ ਚਲੈ ਓਹੁ ਭਾਣੈ ।
pairee pai paa khaak hoe saahib de chalai ohu bhaanai |Først da falder den på fødderne og bliver til støv, kan den ydmyge forme sig i overensstemmelse med Herrens guddommelige vilje (hukam).
ਹਉਮੈ ਜਾਇ ਤ ਜਾਇ ਸਿਞਾਣੈ ।੧੯।
haumai jaae ta jaae siyaanai |19|Kun når egoet er slettet, er dette faktum realiseret og identificeret.
ਦੁਇ ਦਿਹਿ ਚੰਦੁ ਅਲੋਪੁ ਹੋਇ ਤਿਐ ਦਿਹ ਚੜ੍ਹਦਾ ਹੋਇ ਨਿਕਾ ।
due dihi chand alop hoe tiaai dih charrhadaa hoe nikaa |Forbliver usynlig i to dage, tredje dag ses månen i en lille størrelse.
ਉਠਿ ਉਠਿ ਜਗਤੁ ਜੁਹਾਰਦਾ ਗਗਨ ਮਹੇਸੁਰ ਮਸਤਕਿ ਟਿਕਾ ।
autth utth jagat juhaaradaa gagan mahesur masatak ttikaa |Formodes at pryde Mahesas pande, bøjer folk sig for det igen og igen.
ਸੋਲਹ ਕਲਾ ਸੰਘਾਰੀਐ ਸਫਲੁ ਜਨਮੁ ਸੋਹੈ ਕਲਿ ਇਕਾ ।
solah kalaa sanghaareeai safal janam sohai kal ikaa |Når den har nået alle de seksten faser, dvs. på fuldmånenatten, begynder den at aftage og når igen den første dags position. Folk bøjer sig nu for det.
ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਕਿਰਣਿ ਸੁਹਾਵਣੀ ਨਿਝਰੁ ਝਰੈ ਸਿੰਜੈ ਸਹਸਿਕਾ ।
amrit kiran suhaavanee nijhar jharai sinjai sahasikaa |Nektar drysses af dens stråler, og den vander alle tørstige træer og marker.
ਸੀਤਲੁ ਸਾਂਤਿ ਸੰਤੋਖੁ ਦੇ ਸਹਜ ਸੰਜੋਗੀ ਰਤਨ ਅਮਿਕਾ ।
seetal saant santokh de sahaj sanjogee ratan amikaa |Fred, tilfredshed og cool, disse uvurderlige juveler er skænket af det.
ਕਰੈ ਅਨੇਰਹੁ ਚਾਨਣਾ ਡੋਰ ਚਕੋਰ ਧਿਆਨੁ ਧਰਿ ਛਿਕਾ ।
karai anerahu chaananaa ddor chakor dhiaan dhar chhikaa |I mørke spreder den lys og giver meditationstråden til chakoren, den rødbenede agerhøne.
ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਅਮੋਲ ਮਣਿਕਾ ।੨੦।
aap gavaae amol manikaa |20|Kun ved at slette sit ego bliver det en uvurderlig juvel.
ਹੋਇ ਨਿਮਾਣਾ ਭਗਤਿ ਕਰਿ ਗੁਰਮੁਖਿ ਧ੍ਰੂ ਹਰਿ ਦਰਸਨੁ ਪਾਇਆ ।
hoe nimaanaa bhagat kar guramukh dhraoo har darasan paaeaa |Ved kun at blive ydmyg kunne Dhru se Herren.
ਭਗਤਿ ਵਛਲੁ ਹੋਇ ਭੇਟਿਆ ਮਾਣੁ ਨਿਮਾਣੇ ਆਪਿ ਦਿਵਾਇਆ ।
bhagat vachhal hoe bhettiaa maan nimaane aap divaaeaa |Gud, der var hengiven hengiven, omfavnede ham også, og den egoløse Dhruv opnåede den højeste herlighed.
ਮਾਤ ਲੋਕ ਵਿਚਿ ਮੁਕਤਿ ਕਰਿ ਨਿਹਚਲੁ ਵਾਸੁ ਅਗਾਸਿ ਚੜਾਇਆ ।
maat lok vich mukat kar nihachal vaas agaas charraaeaa |I denne dødelige verden fik han befrielse, og så fik han en stabil plads på himlen.
ਚੰਦੁ ਸੂਰਜ ਤੇਤੀਸ ਕਰੋੜਿ ਪਰਦਖਣਾ ਚਉਫੇਰਿ ਫਿਰਾਇਆ ।
chand sooraj tetees karorr paradakhanaa chaufer firaaeaa |Månen, solen og alle de 33 millioner engle cirkulerer rundt og kredser omkring ham.
ਵੇਦ ਪੁਰਾਣ ਵਖਾਣਦੇ ਪਰਗਟੁ ਕਰਿ ਪਰਤਾਪੁ ਜਣਾਇਆ ।
ved puraan vakhaanade paragatt kar parataap janaaeaa |Hans storhed er blevet tydeligt beskrevet i Vedaerne og Puranaerne.
ਅਬਿਗਤਿ ਗਤਿ ਅਤਿ ਅਗਮ ਹੈ ਅਕਥ ਕਥਾ ਵੀਚਾਰੁ ਨ ਆਇਆ ।
abigat gat at agam hai akath kathaa veechaar na aaeaa |Historien om den umanifestede Herre er ekstremt mystisk, ubeskrivelig og hinsides alle tanker.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਫਲੁ ਅਲਖੁ ਲਖਾਇਆ ।੨੧।੪। ਚਾਰਿ ।
guramukh sukh fal alakh lakhaaeaa |21|4| chaar |Kun gurmukher kan få et glimt af ham.