ਪੰਜਾਬੀ 
English 
پنجابی 
Español 
Français 
Deutsch 
Português 
Bahasa Indonesia 
Türkçe 
Tiếng Việt 
Filipino 
Svenska हिंदी संस्कृत 
Nederlands 
Română 
Magyar 
Polski 
Čeština 
Afrikaans 
Italiano Català 
Shqip 
Gaeilge Cymraeg 
Slovenčina 
Slovenščina 
Dansk 
Eesti 
Latviešu 
Lietuvių 
Norsk 
Malti 
Íslenska Galego 
Kreyòl Ayisyen 
Latin 
Bahasa Melayu 
Kiswahili 
Hrvatski 
Suomi 
Русский मराठी ગુજરાતી తెలుగు ಕನ್ನಡ தமிழ் മലയാളം 
বাংলা 
Ελληνικά 
日本語 
中文 اردو سنڌي 
فارسی 
العربية 
עברית 
한국어 Vaaran Bhai Gurdas Ji
Side - 20
ੴ ਸਤਿਗੁਰ ਪ੍ਰਸਾਦਿ ॥
ik oankaar satigur prasaad |En Oankar, den primære energi, realiseret gennem den guddommelige lærers nåde
ਪਉੜੀ ੧
paurree 1
ਸਤਿਗੁਰ ਨਾਨਕ ਦੇਉ ਆਪੁ ਉਪਾਇਆ ।
satigur naanak deo aap upaaeaa |Gud selv skabte den sande Guru Nanak.
ਗੁਰ ਅੰਗਦੁ ਗੁਰਸਿਖੁ ਬਬਾਣੇ ਆਇਆ ।
gur angad gurasikh babaane aaeaa |Guru Angad blev Sikh fra Guruen og sluttede sig til denne familie.
ਗੁਰਸਿਖੁ ਹੈ ਗੁਰ ਅਮਰੁ ਸਤਿਗੁਰ ਭਾਇਆ ।
gurasikh hai gur amar satigur bhaaeaa |Guruen Amar Das, der kunne lide af den sande guru, blev sikh fra guruen.
ਰਾਮਦਾਸੁ ਗੁਰਸਿਖੁ ਗੁਰੁ ਸਦਵਾਇਆ ।
raamadaas gurasikh gur sadavaaeaa |Så blev Ram Das, guruens sikh, kendt som guruen.
ਗੁਰੁ ਅਰਜਨੁ ਗੁਰਸਿਖੁ ਪਰਗਟੀ ਆਇਆ ।
gur arajan gurasikh paragattee aaeaa |Derefter kom Guru Arjan som guruens discipel (og blev etableret som guruen).
ਗੁਰਸਿਖੁ ਹਰਿਗੋਵਿੰਦੁ ਨ ਲੁਕੈ ਲੁਕਾਇਆ ।੧।
gurasikh harigovind na lukai lukaaeaa |1|Hargobind, guruens sikh kan ikke forblive skjult, selvom nogen ønsker det (og det betyder yderligere, at alle guruerne havde det samme lys).
ਪਉੜੀ ੨
paurree 2
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪਾਰਸੁ ਹੋਇ ਪੂਜ ਕਰਾਇਆ ।
guramukh paaras hoe pooj karaaeaa |Gurmukh (Guru Nanak) ved at blive de vises sten gjorde alle disciplene ærværdige.
ਅਸਟ ਧਾਤੁ ਇਕੁ ਧਾਤੁ ਜੋਤਿ ਜਗਾਇਆ ।
asatt dhaat ik dhaat jot jagaaeaa |Han oplyste folket i alle varnaerne, da de vises sten omdanner alle de rigtige metaller til guld.
ਬਾਵਨ ਚੰਦਨੁ ਹੋਇ ਬਿਰਖੁ ਬੋਹਾਇਆ ।
baavan chandan hoe birakh bohaaeaa |Ved at blive sandeltræ fik han alle træerne til at dufte.
ਗੁਰਸਿਖੁ ਸਿਖੁ ਗੁਰ ਹੋਇ ਅਚਰਜੁ ਦਿਖਾਇਆ ।
gurasikh sikh gur hoe acharaj dikhaaeaa |Han udførte det vidunder at gøre til guru til discipel.
ਜੋਤੀ ਜੋਤਿ ਜਗਾਇ ਦੀਪੁ ਦੀਪਾਇਆ ।
jotee jot jagaae deep deepaaeaa |Forlænget sit lys på samme måde som en lampe tændes af en anden lampe.
ਨੀਰੈ ਅੰਦਰਿ ਨੀਰੁ ਮਿਲੈ ਮਿਲਾਇਆ ।੨।
neerai andar neer milai milaaeaa |2|Efterhånden som vandet, der blander sig med vand, bliver ét, og på samme måde sletter egoet, smelter sikhen ind i guruen.
ਪਉੜੀ ੩
paurree 3
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਫਲੁ ਜਨਮੁ ਸਤਿਗੁਰੁ ਪਾਇਆ ।
guramukh sukh fal janam satigur paaeaa |Livet for den Gurmukh er vellykket, som har mødt den sande Guru.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੂਰ ਕਰੰਮੁ ਸਰਣੀ ਆਇਆ ।
guramukh poor karam saranee aaeaa |Gurmukhen, der har overgivet sig foran Guruen, er en velsignet en, og hans skæbne er perfekt.
ਸਤਿਗੁਰ ਪੈਰੀ ਪਾਇ ਨਾਉ ਦਿੜਾਇਆ ।
satigur pairee paae naau dirraaeaa |Den sande Guru har ved at give ham plads omkring hans fødder fået ham til at huske navnet (Herrens).
ਘਰ ਹੀ ਵਿਚਿ ਉਦਾਸੁ ਨ ਵਿਆਪੈ ਮਾਇਆ ।
ghar hee vich udaas na viaapai maaeaa |Nu er han løsrevet, forbliver han hjemme, og Maya påvirker ham ikke.
ਗੁਰ ਉਪਦੇਸੁ ਕਮਾਇ ਅਲਖੁ ਲਖਾਇਆ ।
gur upades kamaae alakh lakhaaeaa |Ved at omsætte guruens lære i praksis, har han indset sin usynlige Herre.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਜੀਵਨ ਮੁਕਤੁ ਆਪੁ ਗਵਾਇਆ ।੩।
guramukh jeevan mukat aap gavaaeaa |3|Ved at miste sit ego er den Guru-orienterede Gurmukh blevet befriet, selvom den stadig er legemliggjort.
ਪਉੜੀ ੪
paurree 4
ਗੁਰਮੁਖਿ ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਨ ਆਪੁ ਗਣਾਇਆ ।
guramukh aap gavaae na aap ganaaeaa |Gurmukherne sletter deres ego og lader sig aldrig bemærke.
ਦੂਜਾ ਭਾਉ ਮਿਟਾਇ ਇਕੁ ਧਿਆਇਆ ।
doojaa bhaau mittaae ik dhiaaeaa |Ved at udslette dualiteten ærer de kun én Herre.
ਗੁਰ ਪਰਮੇਸਰੁ ਜਾਣਿ ਸਬਦੁ ਕਮਾਇਆ ।
gur paramesar jaan sabad kamaaeaa |Ved at acceptere guruen som Gud omsætter de dem til liv ved at dyrke guruens ord.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਚਲਿ ਜਾਇ ਸੀਸੁ ਨਿਵਾਇਆ ।
saadhasangat chal jaae sees nivaaeaa |Gurmukherne tjener og opnår lykkens frugter.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਕਾਰ ਕਮਾਇ ਸੁਖ ਫਲੁ ਪਾਇਆ ।
guramukh kaar kamaae sukh fal paaeaa |På denne måde modtager du kærlighedens bæger,
ਪਿਰਮ ਪਿਆਲਾ ਪਾਇ ਅਜਰੁ ਜਰਾਇਆ ।੪।
piram piaalaa paae ajar jaraaeaa |4|De bærer virkningen af dette uudholdelige i deres sind.
ਪਉੜੀ ੫
paurree 5
ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਵੇਲੇ ਉਠਿ ਜਾਗ ਜਗਾਇਆ ।
amrit vele utth jaag jagaaeaa |Den Guru-orienterede står tidligt op om morgenen og får andre til også at gøre det.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਤੀਰਥ ਨਾਇ ਭਰਮ ਗਵਾਇਆ ।
guramukh teerath naae bharam gavaaeaa |At kassere vrangforestillinger er lig med at bade ved de hellige steder for ham.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਮੰਤੁ ਸਮ੍ਹਾਲਿ ਜਪੁ ਜਪਾਇਆ ।
guramukh mant samhaal jap japaaeaa |Gurmukh reciterer omhyggeligt og opmærksomt moolmantaren.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਨਿਹਚਲੁ ਹੋਇ ਇਕ ਮਨਿ ਧਿਆਇਆ ।
guramukh nihachal hoe ik man dhiaaeaa |Gurmukh koncentrerer sig målbevidst om Herren.
ਮਥੈ ਟਿਕਾ ਲਾਲੁ ਨੀਸਾਣੁ ਸੁਹਾਇਆ ।
mathai ttikaa laal neesaan suhaaeaa |Kærlighedens røde mærke pryder hans pande.
ਪੈਰੀ ਪੈ ਗੁਰਸਿਖ ਪੈਰੀ ਪਾਇਆ ।੫।
pairee pai gurasikh pairee paaeaa |5|Ved at falde på fødderne af guruens sikher og dermed gennem sin egen ydmyghed får han andre til at overgive sig til hans fødder.
ਪਉੜੀ ੬
paurree 6
ਪੈਰੀ ਪੈ ਗੁਰਸਿਖ ਪੈਰ ਧੁਆਇਆ ।
pairee pai gurasikh pair dhuaaeaa |Ved at røre ved fødderne vasker guruens sikher deres fødder.
ਅੰਮ੍ਰਿਤ ਵਾਣੀ ਚਖਿ ਮਨੁ ਵਸਿ ਆਇਆ ।
amrit vaanee chakh man vas aaeaa |Så smager de det ambrosiale ord (af Guru), hvorigennem sindet styres.
ਪਾਣੀ ਪਖਾ ਪੀਹਿ ਭਠੁ ਝੁਕਾਇਆ ।
paanee pakhaa peehi bhatth jhukaaeaa |De henter vand, blæser sangaten og putter brænde i køkkenets brændkammer.
ਗੁਰਬਾਣੀ ਸੁਣਿ ਸਿਖਿ ਲਿਖਿ ਲਿਖਾਇਆ ।
gurabaanee sun sikh likh likhaaeaa |De lytter til, skriver og får andre til at skrive guruernes salmer.
ਨਾਮੁ ਦਾਨੁ ਇਸਨਾਨੁ ਕਰਮ ਕਮਾਇਆ ।
naam daan isanaan karam kamaaeaa |De praktiserer erindring af Herrens navn, velgørenhed og afvaskning.
ਨਿਵ ਚਲਣੁ ਮਿਠ ਬੋਲ ਘਾਲਿ ਖਵਾਇਆ ।੬।
niv chalan mitth bol ghaal khavaaeaa |6|De går i ydmyghed, taler sødt og spiser deres egne hænders indtjening.
ਪਉੜੀ ੭
paurree 7
ਗੁਰਸਿਖਾਂ ਗੁਰਸਿਖ ਮੇਲਿ ਮਿਲਾਇਆ ।
gurasikhaan gurasikh mel milaaeaa |Guruens sikher møder guruens sikher.
ਭਾਇ ਭਗਤਿ ਗੁਰਪੁਰਬ ਕਰੈ ਕਰਾਇਆ ।
bhaae bhagat gurapurab karai karaaeaa |Bundet af den kærlige hengivenhed fejrer de guruens jubilæer.
ਗੁਰਸਿਖ ਦੇਵੀ ਦੇਵ ਜਠੇਰੇ ਭਾਇਆ ।
gurasikh devee dev jatthere bhaaeaa |For dem er guruens sikh guden, gudinden og faderen.
ਗੁਰਸਿਖ ਮਾਂ ਪਿਉ ਵੀਰ ਕੁਟੰਬ ਸਬਾਇਆ ।
gurasikh maan piau veer kuttanb sabaaeaa |Mor, far, bror og familien er også guruens sikh.
ਗੁਰਸਿਖ ਖੇਤੀ ਵਣਜੁ ਲਾਹਾ ਪਾਇਆ ।
gurasikh khetee vanaj laahaa paaeaa |Mødet med guruens sikher er landbrugsvirksomhed såvel som andre indtjenende erhverv for sikherne.
ਹੰਸ ਵੰਸ ਗੁਰਸਿਖ ਗੁਰਸਿਖ ਜਾਇਆ ।੭।
hans vans gurasikh gurasikh jaaeaa |7|Svanens efterkommere som Sikhs of Guru er også Guruens Sikh.
ਪਉੜੀ ੮
paurree 8
ਸਜਾ ਖਬਾ ਸਉਣੁ ਨ ਮੰਨਿ ਵਸਾਇਆ ।
sajaa khabaa saun na man vasaaeaa |Gurmukherne tager aldrig varselet til højre eller venstre til deres hjerte.
ਨਾਰਿ ਪੁਰਖ ਨੋ ਵੇਖਿ ਨ ਪੈਰੁ ਹਟਾਇਆ ।
naar purakh no vekh na pair hattaaeaa |De går ikke tilbage, mens de ser en mand eller kvinde.
ਭਾਖ ਸੁਭਾਖ ਵੀਚਾਰਿ ਨ ਛਿਕ ਮਨਾਇਆ ।
bhaakh subhaakh veechaar na chhik manaaeaa |De er ikke opmærksomme på dyrenes kriser eller nysen.
ਦੇਵੀ ਦੇਵ ਨ ਸੇਵਿ ਨ ਪੂਜ ਕਰਾਇਆ ।
devee dev na sev na pooj karaaeaa |Gudinde og guder hverken tjent eller tilbedt af dem.
ਭੰਭਲਭੂਸੇ ਖਾਇ ਨ ਮਨੁ ਭਰਮਾਇਆ ।
bhanbhalabhoose khaae na man bharamaaeaa |Ved ikke at vikle sig ind i bedrag, tillader de ikke deres sind at vandre.
ਗੁਰਸਿਖ ਸਚਾ ਖੇਤੁ ਬੀਜ ਫਲਾਇਆ ।੮।
gurasikh sachaa khet beej falaaeaa |8|Gursikherne har sået sandhedens frø i livets mark og har gjort det frugtbart.
ਪਉੜੀ ੯
paurree 9
ਕਿਰਤਿ ਵਿਰਤਿ ਮਨੁ ਧਰਮੁ ਸਚੁ ਦਿੜਾਇਆ ।
kirat virat man dharam sach dirraaeaa |For at tjene til livets ophold husker gurmukherne på dharmaen og husker altid sandheden.
ਸਚੁ ਨਾਉ ਕਰਤਾਰੁ ਆਪੁ ਉਪਾਇਆ ।
sach naau karataar aap upaaeaa |De ved, at skaberen selv har skabt (og spredt) sandheden.
ਸਤਿਗੁਰ ਪੁਰਖੁ ਦਇਆਲੁ ਦਇਆ ਕਰਿ ਆਇਆ ।
satigur purakh deaal deaa kar aaeaa |Den sande Guru, den øverste, er medfølende kommet ned på jorden.
ਨਿਰੰਕਾਰ ਆਕਾਰੁ ਸਬਦੁ ਸੁਣਾਇਆ ।
nirankaar aakaar sabad sunaaeaa |Ved at personificere det formløse til Ordets form har han reciteret det for alle.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਸਚੁ ਖੰਡ ਥੇਹੁ ਵਸਾਇਆ ।
saadhasangat sach khandd thehu vasaaeaa |Guruen har grundlagt højhøjen af den hellige menighed, også kendt som sandhedens bolig.
ਸਚਾ ਤਖਤੁ ਬਣਾਇ ਸਲਾਮੁ ਕਰਾਇਆ ।੯।
sachaa takhat banaae salaam karaaeaa |9|Der har kun etableret den sande trone, han har fået alle til at bøje sig og hilse.
ਪਉੜੀ ੧੦
paurree 10
ਗੁਰਸਿਖਾ ਗੁਰਸਿਖ ਸੇਵਾ ਲਾਇਆ ।
gurasikhaa gurasikh sevaa laaeaa |Guruens sikher inspirerer guruens sikher til at tjene.
ਸਾਧਸੰਗਤਿ ਕਰਿ ਸੇਵ ਸੁਖ ਫਲੁ ਪਾਇਆ ।
saadhasangat kar sev sukh fal paaeaa |Når de tjener den hellige menighed, modtager de glædens frugt.
ਤਪੜੁ ਝਾੜਿ ਵਿਛਾਇ ਧੂੜੀ ਨਾਇਆ ।
taparr jhaarr vichhaae dhoorree naaeaa |Ved at feje og sprede siddemåtterne bader de i den hellige menigheds støv.
ਕੋਰੇ ਮਟ ਅਣਾਇ ਨੀਰੁ ਭਰਾਇਆ ।
kore matt anaae neer bharaaeaa |De medbringer ubrugte kander og fylder dem med vand (for at få det koldt).
ਆਣਿ ਮਹਾ ਪਰਸਾਦੁ ਵੰਡਿ ਖੁਆਇਆ ।੧੦।
aan mahaa parasaad vandd khuaaeaa |10|De medbringer hellig mad (maha parshad), deler den ud blandt andre og spiser.
ਪਉੜੀ ੧੧
paurree 11
ਹੋਇ ਬਿਰਖੁ ਸੰਸਾਰੁ ਸਿਰ ਤਲਵਾਇਆ ।
hoe birakh sansaar sir talavaaeaa |Træ er der i verden og holder hovedet nedad.
ਨਿਹਚਲੁ ਹੋਇ ਨਿਵਾਸੁ ਸੀਸੁ ਨਿਵਾਇਆ ।
nihachal hoe nivaas sees nivaaeaa |Den står standhaftig og holder hovedet lavt.
ਹੋਇ ਸੁਫਲ ਫਲੁ ਸਫਲੁ ਵਟ ਸਹਾਇਆ ।
hoe sufal fal safal vatt sahaaeaa |Så bliver den fuld af frugter, og den bærer stenslag.
ਸਿਰਿ ਕਰਵਤੁ ਧਰਾਇ ਜਹਾਜੁ ਬਣਾਇਆ ।
sir karavat dharaae jahaaj banaaeaa |Yderligere bliver det savet og får det til at gøre skib.
ਪਾਣੀ ਦੇ ਸਿਰਿ ਵਾਟ ਰਾਹੁ ਚਲਾਇਆ ।
paanee de sir vaatt raahu chalaaeaa |Nu bevæger den sig på hovedet af vand.
ਸਿਰਿ ਕਰਵਤੁ ਧਰਾਇ ਸੀਸ ਚੜਾਇਆ ।੧੧।
sir karavat dharaae sees charraaeaa |11|Efter at have båret jernsav på hovedet, bærer den det samme jern (brugt til skibsfremstilling) over vandet.
ਪਉੜੀ ੧੨
paurree 12
ਲੋਹੇ ਤਛਿ ਤਛਾਇ ਲੋਹਿ ਜੜਾਇਆ ।
lohe tachh tachhaae lohi jarraaeaa |Ved hjælp af jern skæres træet og beskæres, og der stikkes jernsøm ind i det.
ਲੋਹਾ ਸੀਸੁ ਚੜਾਇ ਨੀਰਿ ਤਰਾਇਆ ।
lohaa sees charraae neer taraaeaa |Men træet bærer jern på hovedet holder det svævende på vandet.
ਆਪਨੜਾ ਪੁਤੁ ਪਾਲਿ ਨ ਨੀਰਿ ਡੁਬਾਇਆ ।
aapanarraa put paal na neer ddubaaeaa |Vandet, der også betragter det som sin adoptivsøn, får det ikke til at synke.
ਅਗਰੈ ਡੋਬੈ ਜਾਣਿ ਡੋਬਿ ਤਰਾਇਆ ।
agarai ddobai jaan ddob taraaeaa |Men sandeltræet er sænket med vilje for at gøre det dyrere.
ਗੁਣ ਕੀਤੇ ਗੁਣ ਹੋਇ ਜਗੁ ਪਤੀਆਇਆ ।
gun keete gun hoe jag pateeaeaa |Kvaliteten af godhed frembringer godhed, og hele verden forbliver også glad.
ਅਵਗੁਣ ਸਹਿ ਗੁਣੁ ਕਰੈ ਘੋਲਿ ਘੁਮਾਇਆ ।੧੨।
avagun seh gun karai ghol ghumaaeaa |12|Jeg er et offer til ham, der gør godt til gengæld for det onde.
ਪਉੜੀ ੧੩
paurree 13
ਮੰਨੈ ਸਤਿਗੁਰ ਹੁਕਮੁ ਹੁਕਮਿ ਮਨਾਇਆ ।
manai satigur hukam hukam manaaeaa |Hvem der accepterer Herrens ordre (vilje), får hele verden til at acceptere hans ordre (Hukam).
ਭਾਣਾ ਮੰਨੈ ਹੁਕਮਿ ਗੁਰ ਫੁਰਮਾਇਆ ।
bhaanaa manai hukam gur furamaaeaa |Guruens ordre er, at Herrens vilje skal accepteres positivt.
ਪਿਰਮ ਪਿਆਲਾ ਪੀਵਿ ਅਲਖੁ ਲਖਾਇਆ ।
piram piaalaa peev alakh lakhaaeaa |Ved at drikke koppen af kærlig hengivenhed visualiserer de det usynlige (Herren).
ਗੁਰਮੁਖਿ ਅਲਖੁ ਲਖਾਇ ਨ ਅਲਖੁ ਲਖਾਇਆ ।
guramukh alakh lakhaae na alakh lakhaaeaa |Selv efter at gurmukherne har set (indså det), fortsætter de ikke med at røbe dette mysterium.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਨ ਆਪੁ ਗਣਾਇਆ ।
guramukh aap gavaae na aap ganaaeaa |Gurmukhs sletter egoet fra selvet og lader sig aldrig bemærke.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਸੁਖ ਫਲੁ ਪਾਇ ਬੀਜ ਫਲਾਇਆ ।੧੩।
guramukh sukh fal paae beej falaaeaa |13|De Guru-orienterede opnår lykkens frugt og spreder dens frø rundt omkring.
ਪਉੜੀ ੧੪
paurree 14
ਸਤਿਗੁਰ ਦਰਸਨੁ ਦੇਖਿ ਧਿਆਨੁ ਧਰਾਇਆ ।
satigur darasan dekh dhiaan dharaaeaa |Med synet af den sande guru koncentrerer guruens sikh sig om ham.
ਸਤਿਗੁਰ ਸਬਦੁ ਵੀਚਾਰਿ ਗਿਆਨੁ ਕਮਾਇਆ ।
satigur sabad veechaar giaan kamaaeaa |Ved at tænke over den sande Guru's ord, dyrker han viden.
ਚਰਣ ਕਵਲ ਗੁਰ ਮੰਤੁ ਚਿਤਿ ਵਸਾਇਆ ।
charan kaval gur mant chit vasaaeaa |Han holder mantraet og guruens lotusfødder for sit hjerte.
ਸਤਿਗੁਰ ਸੇਵ ਕਮਾਇ ਸੇਵ ਕਰਾਇਆ ।
satigur sev kamaae sev karaaeaa |Han tjener den sande Guru og får derfor hele verden til at tjene ham.
ਗੁਰ ਚੇਲਾ ਪਰਚਾਇ ਜਗ ਪਰਚਾਇਆ ।
gur chelaa parachaae jag parachaaeaa |Guruen elsker discipel og discipel gør hele verden glad.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੰਥੁ ਚਲਾਇ ਨਿਜ ਘਰਿ ਛਾਇਆ ।੧੪।
guramukh panth chalaae nij ghar chhaaeaa |14|På denne måde skaber den discipel en religion af gurmukherne og placerer sig i sit eget jeg.
ਪਉੜੀ ੧੫
paurree 15
ਜੋਗ ਜੁਗਤਿ ਗੁਰਸਿਖ ਗੁਰ ਸਮਝਾਇਆ ।
jog jugat gurasikh gur samajhaaeaa |Guru har forklaret yogateknikken for sikherne.
ਆਸਾ ਵਿਚਿ ਨਿਰਾਸਿ ਨਿਰਾਸੁ ਵਲਾਇਆ ।
aasaa vich niraas niraas valaaeaa |Forbliv løsrevet midt i alle håb og trang.
ਥੋੜਾ ਪਾਣੀ ਅੰਨੁ ਖਾਇ ਪੀਆਇਆ ।
thorraa paanee an khaae peeaeaa |Spis mindre mad og drik lidt vand.
ਥੋੜਾ ਬੋਲਣ ਬੋਲਿ ਨ ਝਖਿ ਝਖਾਇਆ ।
thorraa bolan bol na jhakh jhakhaaeaa |Tal mindre og tal ikke useriøst.
ਥੋੜੀ ਰਾਤੀ ਨੀਦ ਨ ਮੋਹਿ ਫਹਾਇਆ ।
thorree raatee need na mohi fahaaeaa |Sov mindre og bliv ikke fanget i nogen forelskelse.
ਸੁਹਣੇ ਅੰਦਰਿ ਜਾਇ ਨ ਲੋਭ ਲੁਭਾਇਆ ।੧੫।
suhane andar jaae na lobh lubhaaeaa |15|At være i drømmen (tilstanden) er ikke forelsket i grådighed; (De holder deres sind fokuseret på ord eller satsang kun i deres drømme, eller siger 'smukke' genstande eller kvinder, de forbliver i live, de bliver ikke fanget i kærlighed).
ਪਉੜੀ ੧੬
paurree 16
ਮੁੰਦ੍ਰਾ ਗੁਰ ਉਪਦੇਸੁ ਮੰਤ੍ਰੁ ਸੁਣਾਇਆ ।
mundraa gur upades mantru sunaaeaa |Guruens prædiken er en yogis øreringe.
ਖਿੰਥਾ ਖਿਮਾ ਸਿਵਾਇ ਝੋਲੀ ਪਤਿ ਮਾਇਆ ।
khinthaa khimaa sivaae jholee pat maaeaa |Tilgivelse er det lappede tæppe, og i tiggerens onde er navnet på Mayas (Guds) Herre.
ਪੈਰੀ ਪੈ ਪਾ ਖਾਕ ਬਿਭੂਤ ਬਣਾਇਆ ।
pairee pai paa khaak bibhoot banaaeaa |Ydmyg berøring af fødderne aske.
ਪਿਰਮ ਪਿਆਲਾ ਪਤ ਭੋਜਨੁ ਭਾਇਆ ।
piram piaalaa pat bhojan bhaaeaa |Kærlighedens kop er skålen, som er fyldt med kærlighedens mad.
ਡੰਡਾ ਗਿਆਨ ਵਿਚਾਰੁ ਦੂਤ ਸਧਾਇਆ ।
ddanddaa giaan vichaar doot sadhaaeaa |Viden er det personale, med hvilket budbringere af forskellige sindstilbøjeligheder dyrkes.
ਸਹਜ ਗੁਫਾ ਸਤਿਸੰਗੁ ਸਮਾਧਿ ਸਮਾਇਆ ।੧੬।
sahaj gufaa satisang samaadh samaaeaa |16|Den hellige menighed er den rolige hule, hvor yogien bor i ligevægt.
ਪਉੜੀ ੧੭
paurree 17
ਸਿੰਙੀ ਸੁਰਤਿ ਵਿਸੇਖੁ ਸਬਦੁ ਵਜਾਇਆ ।
singee surat visekh sabad vajaaeaa |Viden om det højeste er yogiens trompet (singi), og recitationen af ordet er dets spil på.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਆਈ ਪੰਥੁ ਨਿਜ ਘਰੁ ਫਾਇਆ ।
guramukh aaee panth nij ghar faaeaa |Den bedste samling af gurmukher, dvs. Ai-panthen, kunne opnås ved at bosætte sig i sit eget hjem.
ਆਦਿ ਪੁਰਖੁ ਆਦੇਸੁ ਅਲਖੁ ਲਖਾਇਆ ।
aad purakh aades alakh lakhaaeaa |Sådanne mennesker (Gurmukhs) bøjer sig for den oprindelige Herre og har synet af den usynlige (Gud).
ਗੁਰ ਚੇਲੇ ਰਹਰਾਸਿ ਮਨੁ ਪਰਚਾਇਆ ।
gur chele raharaas man parachaaeaa |Disciplene og guruerne har fordybet sig i den gensidige kærlighed til hinanden.
ਵੀਹ ਇਕੀਹ ਚੜ੍ਹਾਇ ਸਬਦੁ ਮਿਲਾਇਆ ।੧੭।
veeh ikeeh charrhaae sabad milaaeaa |17|Når de kommer over de verdslige anliggender, møder de (deres ultimative skæbne) Herren.
ਪਉੜੀ ੧੮
paurree 18
ਗੁਰ ਸਿਖ ਸੁਣਿ ਗੁਰਸਿਖ ਸਿਖੁ ਸਦਾਇਆ ।
gur sikh sun gurasikh sikh sadaaeaa |Efter at have lyttet til guruens undervisning,
ਗੁਰ ਸਿਖੀ ਗੁਰਸਿਖ ਸਿਖ ਸੁਣਾਇਆ ।
gur sikhee gurasikh sikh sunaaeaa |Guruens sikh har kaldt andre sikher.
ਗੁਰ ਸਿਖ ਸੁਣਿ ਕਰਿ ਭਾਉ ਮੰਨਿ ਵਸਾਇਆ ।
gur sikh sun kar bhaau man vasaaeaa |Ved at adoptere guruens lære,
ਗੁਰਸਿਖਾ ਗੁਰ ਸਿਖ ਗੁਰਸਿਖ ਭਾਇਆ ।
gurasikhaa gur sikh gurasikh bhaaeaa |Sikhen har reciteret det samme for andre.
ਗੁਰ ਸਿਖ ਗੁਰਸਿਖ ਸੰਗੁ ਮੇਲਿ ਮਿਲਾਇਆ ।
gur sikh gurasikh sang mel milaaeaa |Guruens sikher har kunnet lide sikherne, og dermed har en sikh mødt sikherne.
ਚਉਪੜਿ ਸੋਲਹ ਸਾਰ ਜੁਗ ਜਿਣਿ ਆਇਆ ।੧੮।
chauparr solah saar jug jin aaeaa |18|Guru-parret og disciplen har erobret verdensspillet med aflange terninger.
ਪਉੜੀ ੧੯
paurree 19
ਸਤਰੰਜ ਬਾਜੀ ਖੇਲੁ ਬਿਸਾਤਿ ਬਣਾਇਆ ।
sataranj baajee khel bisaat banaaeaa |Skakspillerne har spredt skakmåtten.
ਹਾਥੀ ਘੋੜੇ ਰਥ ਪਿਆਦੇ ਆਇਆ ।
haathee ghorre rath piaade aaeaa |Elefanter, stridsvogne, heste og fodgængere er blevet bragt ind.
ਹੁਇ ਪਤਿਸਾਹੁ ਵਜੀਰ ਦੁਇ ਦਲ ਛਾਇਆ ।
hue patisaahu vajeer due dal chhaaeaa |Grupperne af konger og ministre har samlet sig og kæmper med næb og kløer.
ਹੋਇ ਗਡਾਵਡਿ ਜੋਧ ਜੁਧੁ ਮਚਾਇਆ ।
hoe gaddaavadd jodh judh machaaeaa |Grupperne af konger og ministre har samlet sig og kæmper med næb og kløer.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਚਾਲ ਚਲਾਇ ਹਾਲ ਪੁਜਾਇਆ ।
guramukh chaal chalaae haal pujaaeaa |Gurmukhen har ved at lave et træk åbnet sit hjerte for Guruen.
ਪਾਇਕ ਹੋਇ ਵਜੀਰੁ ਗੁਰਿ ਪਹੁਚਾਇਆ ।੧੯।
paaeik hoe vajeer gur pahuchaaeaa |19|Guruen har løftet fodgængeren til rang af minister og har placeret ham i succesens palads (og har dermed reddet disciplens liv).
ਪਉੜੀ ੨੦
paurree 20
ਭੈ ਵਿਚਿ ਨਿਮਣਿ ਨਿਮਿ ਭੈ ਵਿਚਿ ਜਾਇਆ ।
bhai vich niman nim bhai vich jaaeaa |Under naturloven (frygt for herren) bliver jivaen (skabningen) undfanget (af mor), og i frygten (loven) bliver han født.
ਭੈ ਵਿਚਿ ਗੁਰਮੁਖਿ ਪੰਥਿ ਸਰਣੀ ਆਇਆ ।
bhai vich guramukh panth saranee aaeaa |I frygt kommer han i ly af Guruens vej (panth).
ਭੈ ਵਿਚਿ ਸੰਗਤਿ ਸਾਧ ਸਬਦੁ ਕਮਾਇਆ ।
bhai vich sangat saadh sabad kamaaeaa |I frygt, mens han er i den hellige menighed, fortjener han det Sande Ords fortjeneste
ਭੈ ਵਿਚਿ ਜੀਵਨੁ ਮੁਕਤਿ ਭਾਣਾ ਭਾਇਆ ।
bhai vich jeevan mukat bhaanaa bhaaeaa |frygt (naturlove) bliver han befriet i livet og accepterer Guds vilje lykkeligt.
ਭੈ ਵਿਚਿ ਜਨਮੁ ਸਵਾਰਿ ਸਹਜਿ ਸਮਾਇਆ ।
bhai vich janam savaar sahaj samaaeaa |I frygt forlader han dette liv og smelter sammen i ligevægt.
ਭੈ ਵਿਚਿ ਨਿਜ ਘਰਿ ਜਾਇ ਪੂਰਾ ਪਾਇਆ ।੨੦।
bhai vich nij ghar jaae pooraa paaeaa |20|I frygt slår han sig ned i sig selv og opnår det højeste Perfekte Væsen.
ਪਉੜੀ ੨੧
paurree 21
ਗੁਰ ਪਰਮੇਸਰੁ ਜਾਣਿ ਸਰਣੀ ਆਇਆ ।
gur paramesar jaan saranee aaeaa |De, der accepterede Guru som Gud, har søgt ly hos Herren.
ਗੁਰ ਚਰਣੀ ਚਿਤੁ ਲਾਇ ਨ ਚਲੈ ਚਲਾਇਆ ।
gur charanee chit laae na chalai chalaaeaa |De, der har lagt deres hjerte for Herrens fødder, bliver aldrig forgængelige.
ਗੁਰਮਤਿ ਨਿਹਚਲੁ ਹੋਇ ਨਿਜ ਪਦ ਪਾਇਆ ।
guramat nihachal hoe nij pad paaeaa |De, der bliver dybt forankret i Guruens visdom, opnår sig selv.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਕਾਰ ਕਮਾਇ ਭਾਣਾ ਭਾਇਆ ।
guramukh kaar kamaae bhaanaa bhaaeaa |De adopterer gurmukhernes daglige rutine, og Guds vilje bliver dem kære.
ਗੁਰਮੁਖਿ ਆਪੁ ਗਵਾਇ ਸਚਿ ਸਮਾਇਆ ।
guramukh aap gavaae sach samaaeaa |Som gurmukher, der mister deres ego, smelter de sammen i sandheden.
ਸਫਲੁ ਜਨਮੁ ਜਗਿ ਆਇ ਜਗਤੁ ਤਰਾਇਆ ।੨੧।੨੦। ਵੀਹ ।
safal janam jag aae jagat taraaeaa |21|20| veeh |Deres fødsel i verden er meningsfuld, og de på tværs af hele verden også.