En Oankar, den primære energi, realiseret gennem den guddommelige lærers nåde
Gud selv skabte den sande Guru Nanak.
Guru Angad blev Sikh fra Guruen og sluttede sig til denne familie.
Guruen Amar Das, der kunne lide af den sande guru, blev sikh fra guruen.
Så blev Ram Das, guruens sikh, kendt som guruen.
Derefter kom Guru Arjan som guruens discipel (og blev etableret som guruen).
Hargobind, guruens sikh kan ikke forblive skjult, selvom nogen ønsker det (og det betyder yderligere, at alle guruerne havde det samme lys).
Gurmukh (Guru Nanak) ved at blive de vises sten gjorde alle disciplene ærværdige.
Han oplyste folket i alle varnaerne, da de vises sten omdanner alle de rigtige metaller til guld.
Ved at blive sandeltræ fik han alle træerne til at dufte.
Han udførte det vidunder at gøre til guru til discipel.
Forlænget sit lys på samme måde som en lampe tændes af en anden lampe.
Efterhånden som vandet, der blander sig med vand, bliver ét, og på samme måde sletter egoet, smelter sikhen ind i guruen.
Livet for den Gurmukh er vellykket, som har mødt den sande Guru.
Gurmukhen, der har overgivet sig foran Guruen, er en velsignet en, og hans skæbne er perfekt.
Den sande Guru har ved at give ham plads omkring hans fødder fået ham til at huske navnet (Herrens).
Nu er han løsrevet, forbliver han hjemme, og Maya påvirker ham ikke.
Ved at omsætte guruens lære i praksis, har han indset sin usynlige Herre.
Ved at miste sit ego er den Guru-orienterede Gurmukh blevet befriet, selvom den stadig er legemliggjort.
Gurmukherne sletter deres ego og lader sig aldrig bemærke.
Ved at udslette dualiteten ærer de kun én Herre.
Ved at acceptere guruen som Gud omsætter de dem til liv ved at dyrke guruens ord.
Gurmukherne tjener og opnår lykkens frugter.
På denne måde modtager du kærlighedens bæger,
De bærer virkningen af dette uudholdelige i deres sind.
Den Guru-orienterede står tidligt op om morgenen og får andre til også at gøre det.
At kassere vrangforestillinger er lig med at bade ved de hellige steder for ham.
Gurmukh reciterer omhyggeligt og opmærksomt moolmantaren.
Gurmukh koncentrerer sig målbevidst om Herren.
Kærlighedens røde mærke pryder hans pande.
Ved at falde på fødderne af guruens sikher og dermed gennem sin egen ydmyghed får han andre til at overgive sig til hans fødder.
Ved at røre ved fødderne vasker guruens sikher deres fødder.
Så smager de det ambrosiale ord (af Guru), hvorigennem sindet styres.
De henter vand, blæser sangaten og putter brænde i køkkenets brændkammer.
De lytter til, skriver og får andre til at skrive guruernes salmer.
De praktiserer erindring af Herrens navn, velgørenhed og afvaskning.
De går i ydmyghed, taler sødt og spiser deres egne hænders indtjening.
Guruens sikher møder guruens sikher.
Bundet af den kærlige hengivenhed fejrer de guruens jubilæer.
For dem er guruens sikh guden, gudinden og faderen.
Mor, far, bror og familien er også guruens sikh.
Mødet med guruens sikher er landbrugsvirksomhed såvel som andre indtjenende erhverv for sikherne.
Svanens efterkommere som Sikhs of Guru er også Guruens Sikh.
Gurmukherne tager aldrig varselet til højre eller venstre til deres hjerte.
De går ikke tilbage, mens de ser en mand eller kvinde.
De er ikke opmærksomme på dyrenes kriser eller nysen.
Gudinde og guder hverken tjent eller tilbedt af dem.
Ved ikke at vikle sig ind i bedrag, tillader de ikke deres sind at vandre.
Gursikherne har sået sandhedens frø i livets mark og har gjort det frugtbart.
For at tjene til livets ophold husker gurmukherne på dharmaen og husker altid sandheden.
De ved, at skaberen selv har skabt (og spredt) sandheden.
Den sande Guru, den øverste, er medfølende kommet ned på jorden.
Ved at personificere det formløse til Ordets form har han reciteret det for alle.
Guruen har grundlagt højhøjen af den hellige menighed, også kendt som sandhedens bolig.
Der har kun etableret den sande trone, han har fået alle til at bøje sig og hilse.
Guruens sikher inspirerer guruens sikher til at tjene.
Når de tjener den hellige menighed, modtager de glædens frugt.
Ved at feje og sprede siddemåtterne bader de i den hellige menigheds støv.
De medbringer ubrugte kander og fylder dem med vand (for at få det koldt).
De medbringer hellig mad (maha parshad), deler den ud blandt andre og spiser.
Træ er der i verden og holder hovedet nedad.
Den står standhaftig og holder hovedet lavt.
Så bliver den fuld af frugter, og den bærer stenslag.
Yderligere bliver det savet og får det til at gøre skib.
Nu bevæger den sig på hovedet af vand.
Efter at have båret jernsav på hovedet, bærer den det samme jern (brugt til skibsfremstilling) over vandet.
Ved hjælp af jern skæres træet og beskæres, og der stikkes jernsøm ind i det.
Men træet bærer jern på hovedet holder det svævende på vandet.
Vandet, der også betragter det som sin adoptivsøn, får det ikke til at synke.
Men sandeltræet er sænket med vilje for at gøre det dyrere.
Kvaliteten af godhed frembringer godhed, og hele verden forbliver også glad.
Jeg er et offer til ham, der gør godt til gengæld for det onde.
Hvem der accepterer Herrens ordre (vilje), får hele verden til at acceptere hans ordre (Hukam).
Guruens ordre er, at Herrens vilje skal accepteres positivt.
Ved at drikke koppen af kærlig hengivenhed visualiserer de det usynlige (Herren).
Selv efter at gurmukherne har set (indså det), fortsætter de ikke med at røbe dette mysterium.
Gurmukhs sletter egoet fra selvet og lader sig aldrig bemærke.
De Guru-orienterede opnår lykkens frugt og spreder dens frø rundt omkring.
Med synet af den sande guru koncentrerer guruens sikh sig om ham.
Ved at tænke over den sande Guru's ord, dyrker han viden.
Han holder mantraet og guruens lotusfødder for sit hjerte.
Han tjener den sande Guru og får derfor hele verden til at tjene ham.
Guruen elsker discipel og discipel gør hele verden glad.
På denne måde skaber den discipel en religion af gurmukherne og placerer sig i sit eget jeg.
Guru har forklaret yogateknikken for sikherne.
Forbliv løsrevet midt i alle håb og trang.
Spis mindre mad og drik lidt vand.
Tal mindre og tal ikke useriøst.
Sov mindre og bliv ikke fanget i nogen forelskelse.
At være i drømmen (tilstanden) er ikke forelsket i grådighed; (De holder deres sind fokuseret på ord eller satsang kun i deres drømme, eller siger 'smukke' genstande eller kvinder, de forbliver i live, de bliver ikke fanget i kærlighed).
Guruens prædiken er en yogis øreringe.
Tilgivelse er det lappede tæppe, og i tiggerens onde er navnet på Mayas (Guds) Herre.
Ydmyg berøring af fødderne aske.
Kærlighedens kop er skålen, som er fyldt med kærlighedens mad.
Viden er det personale, med hvilket budbringere af forskellige sindstilbøjeligheder dyrkes.
Den hellige menighed er den rolige hule, hvor yogien bor i ligevægt.
Viden om det højeste er yogiens trompet (singi), og recitationen af ordet er dets spil på.
Den bedste samling af gurmukher, dvs. Ai-panthen, kunne opnås ved at bosætte sig i sit eget hjem.
Sådanne mennesker (Gurmukhs) bøjer sig for den oprindelige Herre og har synet af den usynlige (Gud).
Disciplene og guruerne har fordybet sig i den gensidige kærlighed til hinanden.
Når de kommer over de verdslige anliggender, møder de (deres ultimative skæbne) Herren.
Efter at have lyttet til guruens undervisning,
Guruens sikh har kaldt andre sikher.
Ved at adoptere guruens lære,
Sikhen har reciteret det samme for andre.
Guruens sikher har kunnet lide sikherne, og dermed har en sikh mødt sikherne.
Guru-parret og disciplen har erobret verdensspillet med aflange terninger.
Skakspillerne har spredt skakmåtten.
Elefanter, stridsvogne, heste og fodgængere er blevet bragt ind.
Grupperne af konger og ministre har samlet sig og kæmper med næb og kløer.
Grupperne af konger og ministre har samlet sig og kæmper med næb og kløer.
Gurmukhen har ved at lave et træk åbnet sit hjerte for Guruen.
Guruen har løftet fodgængeren til rang af minister og har placeret ham i succesens palads (og har dermed reddet disciplens liv).
Under naturloven (frygt for herren) bliver jivaen (skabningen) undfanget (af mor), og i frygten (loven) bliver han født.
I frygt kommer han i ly af Guruens vej (panth).
I frygt, mens han er i den hellige menighed, fortjener han det Sande Ords fortjeneste
frygt (naturlove) bliver han befriet i livet og accepterer Guds vilje lykkeligt.
I frygt forlader han dette liv og smelter sammen i ligevægt.
I frygt slår han sig ned i sig selv og opnår det højeste Perfekte Væsen.
De, der accepterede Guru som Gud, har søgt ly hos Herren.
De, der har lagt deres hjerte for Herrens fødder, bliver aldrig forgængelige.
De, der bliver dybt forankret i Guruens visdom, opnår sig selv.
De adopterer gurmukhernes daglige rutine, og Guds vilje bliver dem kære.
Som gurmukher, der mister deres ego, smelter de sammen i sandheden.
Deres fødsel i verden er meningsfuld, og de på tværs af hele verden også.