Oankaar

(Side: 9)

ਮੁਕਤਿ ਭਇਆ ਪਤਿ ਸਿਉ ਘਰਿ ਜਾਇ ॥੨੩॥

mukat bheaa pat siau ghar jaae |23|

man bliver befriet, og vender hjem med ære. ||23||

ਛੀਜੈ ਦੇਹ ਖੁਲੈ ਇਕ ਗੰਢਿ ॥

chheejai deh khulai ik gandt |

Kroppen falder fra hinanden, når den ene knude løsnes.

ਛੇਆ ਨਿਤ ਦੇਖਹੁ ਜਗਿ ਹੰਢਿ ॥

chheaa nit dekhahu jag handt |

Se, verden er på vej tilbage; det vil blive totalt ødelagt.

ਧੂਪ ਛਾਵ ਜੇ ਸਮ ਕਰਿ ਜਾਣੈ ॥

dhoop chhaav je sam kar jaanai |

Kun én, der ser ens ud i solskin og skygge

ਬੰਧਨ ਕਾਟਿ ਮੁਕਤਿ ਘਰਿ ਆਣੈ ॥

bandhan kaatt mukat ghar aanai |

har hans bånd knust; han bliver befriet og vender hjem.

ਛਾਇਆ ਛੂਛੀ ਜਗਤੁ ਭੁਲਾਨਾ ॥

chhaaeaa chhoochhee jagat bhulaanaa |

Maya er tom og smålig; hun har bedraget verden.

ਲਿਖਿਆ ਕਿਰਤੁ ਧੁਰੇ ਪਰਵਾਨਾ ॥

likhiaa kirat dhure paravaanaa |

En sådan skæbne er forudbestemt af tidligere handlinger.

ਛੀਜੈ ਜੋਬਨੁ ਜਰੂਆ ਸਿਰਿ ਕਾਲੁ ॥

chheejai joban jarooaa sir kaal |

Ungdommen forsvinder; alderdom og død svæver over hovedet.

ਕਾਇਆ ਛੀਜੈ ਭਈ ਸਿਬਾਲੁ ॥੨੪॥

kaaeaa chheejai bhee sibaal |24|

Kroppen falder fra hinanden, som alger på vandet. ||24||

ਜਾਪੈ ਆਪਿ ਪ੍ਰਭੂ ਤਿਹੁ ਲੋਇ ॥

jaapai aap prabhoo tihu loe |

Gud selv viser sig i de tre verdener.

ਜੁਗਿ ਜੁਗਿ ਦਾਤਾ ਅਵਰੁ ਨ ਕੋਇ ॥

jug jug daataa avar na koe |

Gennem tiderne er Han den Store Giver; der er ingen anden overhovedet.

ਜਿਉ ਭਾਵੈ ਤਿਉ ਰਾਖਹਿ ਰਾਖੁ ॥

jiau bhaavai tiau raakheh raakh |

Som det behager dig, beskytter og bevarer du os.

ਜਸੁ ਜਾਚਉ ਦੇਵੈ ਪਤਿ ਸਾਖੁ ॥

jas jaachau devai pat saakh |

Jeg beder om Herrens lovprisninger, som velsigner mig med ære og ære.

ਜਾਗਤੁ ਜਾਗਿ ਰਹਾ ਤੁਧੁ ਭਾਵਾ ॥

jaagat jaag rahaa tudh bhaavaa |

Ved at forblive vågen og opmærksom, behager jeg dig, o Herre.

ਜਾ ਤੂ ਮੇਲਹਿ ਤਾ ਤੁਝੈ ਸਮਾਵਾ ॥

jaa too meleh taa tujhai samaavaa |

Når du forener mig med dig selv, så er jeg smeltet sammen i dig.

ਜੈ ਜੈ ਕਾਰੁ ਜਪਉ ਜਗਦੀਸ ॥

jai jai kaar jpau jagadees |

Jeg synger Dine sejrende lovprisninger, o Verdens liv.

ਗੁਰਮਤਿ ਮਿਲੀਐ ਬੀਸ ਇਕੀਸ ॥੨੫॥

guramat mileeai bees ikees |25|

Ved at acceptere guruens lære er man sikker på at smelte sammen i den Ene Herre. ||25||

ਝਖਿ ਬੋਲਣੁ ਕਿਆ ਜਗ ਸਿਉ ਵਾਦੁ ॥

jhakh bolan kiaa jag siau vaad |

Hvorfor taler du sådan noget sludder og skændes med verden?

ਝੂਰਿ ਮਰੈ ਦੇਖੈ ਪਰਮਾਦੁ ॥

jhoor marai dekhai paramaad |

Du skal dø angrende, når du ser din egen sindssyge.

ਜਨਮਿ ਮੂਏ ਨਹੀ ਜੀਵਣ ਆਸਾ ॥

janam mooe nahee jeevan aasaa |

Han er født, kun for at dø, men han ønsker ikke at leve.