Den ene, verdens skaber; Den ene, Sustaineren; og en, ødelæggeren.
Han får tingene til at ske i overensstemmelse med hans vilje. Sådan er hans himmelske orden.
Han våger over alt, men ingen ser ham. Hvor er det her vidunderligt!
Jeg bøjer mig for Ham, jeg bøjer mig ydmygt.
Den oprindelige, det rene lys, uden begyndelse, uden ende. Gennem alle tider er Han En og Den Samme. ||30||
På verden efter verden er Hans Autoritetssæder og Hans Forrådshuse.
Hvad der end blev lagt i dem, blev puttet der én gang for alle.
Efter at have skabt skabelsen, våger Skaberherren over den.
O Nanak, Sand er skabelsen af den Sande Herre.
Jeg bøjer mig for Ham, jeg bøjer mig ydmygt.
Den oprindelige, det rene lys, uden begyndelse, uden ende. Gennem alle tider er Han En og Den Samme. ||31||
Hvis jeg havde 100.000 tunger, og disse blev så ganget tyve gange mere, med hver tunge,
Jeg vil gentage, hundredtusindvis af gange, navnet på den ene, universets herre.
Langs denne vej til vor mand, Herre, klatrer vi op ad stigens trin og kommer til at smelte sammen med ham.
At høre om de æteriske riger, selv orme længes efter at komme hjem.
O Nanak, ved hans nåde opnås han. Falsk er de falskes pral. ||32||
Ingen magt til at tale, ingen magt til at tie.
Ingen magt til at tigge, ingen magt til at give.
Ingen magt til at leve, ingen magt til at dø.
Ingen magt til at regere, med rigdom og okkulte mentale kræfter.