Mennesket er bundet af ondskab og fortæret af Maya, slangen.
Den egenrådige manmukh taber, og Gurmukh vinder.
Mørket fordrives i mødet med den sande guru.
O Nanak, udryddelse af egoisme, man smelter sammen i Herren. ||15||
Fokuseret dybt indeni, i perfekt absorption,
sjælesvanen flyver ikke væk, og kropsvæggen falder ikke sammen.
Så ved man, at hans sande hjem er i hulen af intuitiv balance.
O Nanak, den Sande Herre elsker dem, der er sandfærdige. ||16||
"Hvorfor har du forladt dit hus og blevet en omvandrende Udaasee?
Hvorfor har du adopteret disse religiøse klæder?
Hvilke varer handler du?
Hvordan vil du bære andre med dig?" ||17||
Jeg blev en omvandrende Udaasee, der søgte efter gurmukherne.
Jeg har taget disse klæder til mig for at søge Herrens Darshans velsignede syn.
Jeg handler med Sandhedens varer.
O Nanak, som Gurmukh bærer jeg andre på tværs. ||18||
"Hvordan har du ændret kursen i dit liv?
Hvad har du forbundet dit sind med?
Hvordan har du dæmpet dine håb og ønsker?
Hvordan har du fundet Lyset dybt inde i din kerne?