Dhanaasaree, First Mehl, Aartee:
Én universel skabergud. Af den sande guru's nåde:
I himlens skål er solen og månen lamperne; stjernerne i stjernebillederne er perlerne.
Duften af sandeltræ er røgelsen, vinden er viften, og al vegetationen er blomster, som ofrer dig, o lysende Herre. ||1||
Hvor er det en smuk gudstjeneste med lampebelysning! O frygtens ødelægger, dette er Din Aartee, Din gudstjeneste.
Shabads lydstrøm er lyden af tempeltrommerne. ||1||Pause||
Tusinder er dine øjne, og alligevel har du ingen øjne. Tusinder er Dine former, og alligevel har Du ikke engang én form.
Tusinder er Dine lotusfødder, og alligevel har Du ingen fødder. Uden en næse er tusinder Dine næser. Jeg er fortryllet af dit spil! ||2||
Det guddommelige lys er inden i alle; Du er det Lys.
Dit er det lys, som skinner i alle.
Ved guruens lære åbenbares dette guddommelige lys.
Det, der behager Herren, er den sande gudstjeneste. ||3||
Min sjæl lokkes af Herrens honningsøde lotusfødder; nat og dag, jeg tørster efter dem.
Velsign Nanak, den tørstige sangfugl, med din barmhjertigheds vand, så han kan komme for at bo i dit navn. ||4||1||7||9||
Dit navn, Herre, er mit tilbedelse og rensende bad.
Uden Herrens navn er alle prangende fremvisninger ubrugelige. ||1||Pause||
Dit navn er min bedemåtte, og dit navn er stenen til at slibe sandeltræet. Dit navn er den safran, som jeg tager og drysser med til at ofre dig.
Dit navn er vandet, og dit navn er sandeltræet. Sangen af dit navn er slibning af sandeltræ. Jeg tager det og tilbyder dig alt dette. ||1||
Dit navn er lampen, og dit navn er vægen. Dit navn er den olie, jeg hælder i den.
Dit navn er lyset på denne lampe, som oplyser og oplyser hele verden. ||2||