Asa Ki Var

(Side: 36)


ਤਿਨੑ ਕੀ ਨਿੰਦਾ ਕੋਈ ਕਿਆ ਕਰੇ ਜਿਨੑ ਹਰਿ ਨਾਮੁ ਪਿਆਰਾ ॥
tina kee nindaa koee kiaa kare jina har naam piaaraa |

Hvordan kan nogen bagtale dem? Herrens navn er dem kært.

ਜਿਨ ਹਰਿ ਸੇਤੀ ਮਨੁ ਮਾਨਿਆ ਸਭ ਦੁਸਟ ਝਖ ਮਾਰਾ ॥
jin har setee man maaniaa sabh dusatt jhakh maaraa |

De, hvis sind er i harmoni med Herren - alle deres fjender angriber dem forgæves.

ਜਨ ਨਾਨਕ ਨਾਮੁ ਧਿਆਇਆ ਹਰਿ ਰਖਣਹਾਰਾ ॥੩॥
jan naanak naam dhiaaeaa har rakhanahaaraa |3|

Tjener Nanak mediterer på Naam, Herrens navn, Herrens beskytter. ||3||

ਸਲੋਕੁ ਮਹਲਾ ੨ ॥
salok mahalaa 2 |

Salok, Second Mehl:

ਏਹ ਕਿਨੇਹੀ ਦਾਤਿ ਆਪਸ ਤੇ ਜੋ ਪਾਈਐ ॥
eh kinehee daat aapas te jo paaeeai |

Hvad er det for en gave, som vi kun modtager ved at bede?

ਨਾਨਕ ਸਾ ਕਰਮਾਤਿ ਸਾਹਿਬ ਤੁਠੈ ਜੋ ਮਿਲੈ ॥੧॥
naanak saa karamaat saahib tutthai jo milai |1|

O Nanak, det er den mest vidunderlige gave, som modtages fra Herren, når han er helt tilfreds. ||1||

ਮਹਲਾ ੨ ॥
mahalaa 2 |

Anden Mehl:

ਏਹ ਕਿਨੇਹੀ ਚਾਕਰੀ ਜਿਤੁ ਭਉ ਖਸਮ ਨ ਜਾਇ ॥
eh kinehee chaakaree jit bhau khasam na jaae |

Hvad er det for en tjeneste, ved hvilken frygten for Herren Mester ikke forsvinder?

ਨਾਨਕ ਸੇਵਕੁ ਕਾਢੀਐ ਜਿ ਸੇਤੀ ਖਸਮ ਸਮਾਇ ॥੨॥
naanak sevak kaadteeai ji setee khasam samaae |2|

O Nanak, kun han kaldes en tjener, som smelter sammen med Herren Mester. ||2||

ਪਉੜੀ ॥
paurree |

Pauree:

ਨਾਨਕ ਅੰਤ ਨ ਜਾਪਨੑੀ ਹਰਿ ਤਾ ਕੇ ਪਾਰਾਵਾਰ ॥
naanak ant na jaapanaee har taa ke paaraavaar |

O Nanak, Herrens grænser kan ikke kendes; Han har ingen ende eller begrænsning.

ਆਪਿ ਕਰਾਏ ਸਾਖਤੀ ਫਿਰਿ ਆਪਿ ਕਰਾਏ ਮਾਰ ॥
aap karaae saakhatee fir aap karaae maar |

Han selv skaber, og så ødelægger han selv.

ਇਕਨੑਾ ਗਲੀ ਜੰਜੀਰੀਆ ਇਕਿ ਤੁਰੀ ਚੜਹਿ ਬਿਸੀਆਰ ॥
eikanaa galee janjeereea ik turee charreh biseeaar |

Nogle har kæder om halsen, mens nogle rider på mange heste.

ਆਪਿ ਕਰਾਏ ਕਰੇ ਆਪਿ ਹਉ ਕੈ ਸਿਉ ਕਰੀ ਪੁਕਾਰ ॥
aap karaae kare aap hau kai siau karee pukaar |

Han selv handler, og han selv får os til at handle. Hvem skal jeg klage til?

ਨਾਨਕ ਕਰਣਾ ਜਿਨਿ ਕੀਆ ਫਿਰਿ ਤਿਸ ਹੀ ਕਰਣੀ ਸਾਰ ॥੨੩॥
naanak karanaa jin keea fir tis hee karanee saar |23|

Nanak, ham der skabte skabelsen - Han sørger selv for den. ||23||

ਹਰਿ ਜੁਗੁ ਜੁਗੁ ਭਗਤ ਉਪਾਇਆ ਪੈਜ ਰਖਦਾ ਆਇਆ ਰਾਮ ਰਾਜੇ ॥
har jug jug bhagat upaaeaa paij rakhadaa aaeaa raam raaje |

I hver eneste tidsalder skaber han sine hengivne og bevarer deres ære, o Herre Konge.

ਹਰਣਾਖਸੁ ਦੁਸਟੁ ਹਰਿ ਮਾਰਿਆ ਪ੍ਰਹਲਾਦੁ ਤਰਾਇਆ ॥
haranaakhas dusatt har maariaa prahalaad taraaeaa |

Herren dræbte den onde Harnaakhash og reddede Prahlaad.

ਅਹੰਕਾਰੀਆ ਨਿੰਦਕਾ ਪਿਠਿ ਦੇਇ ਨਾਮਦੇਉ ਮੁਖਿ ਲਾਇਆ ॥
ahankaareea nindakaa pitth dee naamadeo mukh laaeaa |

Han vendte ryggen til egoisterne og bagtalerne og viste sit ansigt til Naam Dayv.

ਜਨ ਨਾਨਕ ਐਸਾ ਹਰਿ ਸੇਵਿਆ ਅੰਤਿ ਲਏ ਛਡਾਇਆ ॥੪॥੧੩॥੨੦॥
jan naanak aaisaa har seviaa ant le chhaddaaeaa |4|13|20|

Tjeneren Nanak har tjent Herren således, at han vil udfri ham til sidst. ||4||13||20||

ਸਲੋਕੁ ਮਃ ੧ ॥
salok mahalaa 1 |

Salok, First Mehl: