O Nanak, ingen kan finde Skaberens grænser. ||1||
Mange millioner bliver selvcentrerede.
Mange millioner er forblændet af uvidenhed.
Mange millioner er stenhjertede gnierre.
Mange millioner er hjerteløse, med tørre, visne sjæle.
Mange millioner stjæler andres rigdom.
Mange millioner bagtaler andre.
Mange millioner kæmper i Maya.
Mange millioner vandrer i fremmede lande.
Hvad end Gud knytter dem til - med det er de forlovede.
O Nanak, alene Skaberen kender sin skabelses virkemåde. ||2||
Mange millioner er Siddhaer, cølibatter og yogier.
Mange millioner er konger, der nyder verdslige fornøjelser.
Mange millioner af fugle og slanger er blevet skabt.
Mange millioner af sten og træer er blevet produceret.
Mange millioner er vindene, vandet og ildene.
Mange millioner er verdens lande og riger.
Mange millioner er månerne, solene og stjernerne.
Mange millioner er halvguderne, dæmonerne og Indras, under deres kongelige baldakiner.
Han har spændt hele skabelsen på sin tråd.